Mødedato: 03.06.2013, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

2. reperiodisering 2013, TMU's anlægsramme 2013 - 2017

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage det forventede forbrug på anlægsprojekterne i 2013 til efterretning. Desuden skal Teknik- og Miljøudvalget godkende disponeringen af udvalgets anlægsramme i årene 2013 til 2017, som den ser ud efter 2. reperiodisering, der er baseret på forventet forbrug i årene 2013 til 2017.

Tidligere beslutninger

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,1.                  at det forventede forbrug på anlægsprojekterne i 2013 medfører, at bevillingen Byfornyelse anlæg nedskrives med 15,7 mio. kr. og periodiseres ud i overslagsårene, som vist i bilag 1at Teknik- og Miljøudvalget har fået forelagt periodiseringen på Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme i 2013 til 2017, som beskrevet i bilag 2, til orientering.

Indstilling og beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at det forventede forbrug på anlægsprojekterne i 2013 medfører, at bevillingen Byfornyelse anlæg nedskrives med 15,7 mio. kr. og periodiseres ud i overslagsårene, som vist i bilag 1.

  2. at Teknik- og Miljøudvalget har fået forelagt periodiseringen på Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme i 2013 til 2017, som beskrevet i bilag 2, til efterretning.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 26. november 2008, at forvaltningens anlægsportefølje med forventet forbrug skal fremlægges udvalget kvartalsvist.

Bevillingerne periodiseres i overensstemmelse med projekternes forløb således, at budgetterne er til rådighed i de år, hvor de skal bruges, jf. bevillingsreglerne. Dette gøres af hensyn til kommunens likviditet. Samtidig sikrer periodiseringen, at bevillingen bliver fremskrevet indtil det år, hvor den skal bruges, hvorved risikoen for merforbrug, som følge af prisudviklingen på bygge- og anlægsområdet, minimeres.

Løsning

Som opfølgning på Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om kvartalsvis fremlæggelse af anlægsporteføljen, er der i de to bilag en samlet redegørelse for forvaltningens anlægsområde i årene 2013 – 2017.  

Den samlede anlægsramme indeholder bevillingerne Ordinær anlæg, Byfornyelse anlæg og Takstfinansieret anlæg. Fra 2013 er anlægsområdet underlagt måltal, hvoraf Teknik- og Miljøudvalget fik tildelt 1.386,4 mio. kr. i anlægsmåltal i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2013. Dette anlægsmåltal gælder dog kun bevillingerne Ordinær anlæg og Byfornyelse anlæg, idet Takstfinansieret anlæg ikke er underlagt anlægsmåltal.

Teknik- og Miljøforvaltningens gældende anlægsmåltal i 2013 er lavet med udgangspunkt i Borgerrepræsentationens beslutninger til og med Borgerrepræsentationens møde den 11. april 2013. Dertil er medtaget regnskabsoverførsler, nye initiativer i overførselssagen og forventningen til regnskab 2013, der er baseret på en analyse af den månedlige budgetopfølgning på forvaltningens anlægsprojekter og på regnskaberne for 2009 til 2012. Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsmåltal for 2013 er på baggrund af de beskrevne forhold justeret til 1.510,3 mio. kr. 

Status på afløb i projekterne
Grafen i bilag 3 viser en fremskrivning af forbruget i 2013, baseret på forbrug i de fire første måneder, som dog er behæftet med væsentlige risici, da der generelt ikke faktureres meget i starten af året. Generelt gælder det for anlægsprojekter, at der ikke bliver faktureret lige så meget i det første halve år som i det andet halve år. Der har eksempelvist de seneste fire år kun været faktureret 31,7 % i gennemsnit i årets første halve år. Fremskrivningen viser et forventet forbrug på 1,47 mia. kr. i 2013.

Sammenlignes forbrugsfremskrivningen med forvaltningens anlægsportefølje, der er meget lig med porteføljen i 2012, overstiger forventningen til det samlede resultat for 2013, forbrugsfremskrivningen på 1,47 mia. kr. Den reelle forventning til niveauet i 2013 er 1,51 mia. kr.

Forventningen til niveauet i 2013 skal ydermere ses i lyset af, at der i forbindelse med den månedlige budgetopfølgning på forvaltningens anlægsprojekter ikke er nogle indikatorer for, at forbrugsniveauet i 2013 skulle være signifikant anderledes end niveauet i 2012.

Det forventes altså, at måltallene på anlægsområdet nås.
Der vil altid være en risiko for, at niveauet ikke nås, da projekterne kan påvirkes af flere forskellige faktorer, så hvert enkelt projekt følges tæt.

Bilag 1 er en komplet oversigt over anlægsprojekterne i 2013 på Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Byfornyelse anlæg, Ordinær anlæg og Takstfinansieret anlæg med forventet forbrug primo 2013 på projektniveau.

Det korrigerede budget for 2013, inklusiv de nye initiativer fra overførselssagen, udgør i alt 1.402,8 mio. kr. Af bilag 1 fremgår det, at de forventede regnskabsoverførsler er på 124,7 mio. kr., hvilket giver et budget for 2013 på 1.527,5 mio. kr. for den samlede anlægsramme, dvs. bevillingerne Ordinær anlæg, Byfornyelse anlæg og Takstfinansieret anlæg.

For bevillingerne, som er underlagt anlægsmåltal - Ordinær anlæg og Byfornyelse anlæg - er dette tal 1.525,9 mio. kr. For at overholde anlægsmåltallet på 1.510,3 mio. kr. skal der derfor reperiodiseres 15,7 mio. kr. i 2013 og ud i overslagsårene.

Forvaltningen foreslår, at der foretages reperiodisering på bevillingen Byfornyelse anlæg, således at budgettet for 2013 (inklusiv de forventede regnskabsoverførsler fra 2012) svarer til det korrigerede anlægsmåltal for Teknik- og Miljøudvalget.


Beskrivelse  mio. kr.
Budget 2013 inklusiv regnskabsoverførsler, overførselssagen og beslutninger t.o.m. Borgerrepæsentationsmødet den 11. april  1.527,5
Anlægsmåltal  1.510,3
Budget på bevillinger underlagt anlægsmåltal  1.526,0
Beløb der reperiodiseres       -15,7
Nyt budget efter 2. reperiodisering – Korrigeret budget 2013  1.510,3
 

Økonomi

Reperiodiseringen sker i overensstemmelse med det forventede forbrug på projekterne samt overholdelsen af det korrigerede anlægsmåltal på 1.510,3 mio. kr., hvilket vil sige, at der søges om budgetoverførsel på 15,7 mio. kr. fra 2013 og ud i overslagsårene.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningens reperiodiserede anlægsoversigt indgå i Københavns Kommunes samlede anlægsoversigt, dvs. alle forvaltningernes anlægsprojekter, som behandles af Økonomiudvalget den 4. juni 2013 og af Borgerrepræsentationen den 20. juni. jf. cirkulæret for budgetopfølgning 2013.
          Pernille Andersen                                                                           /Martin Nordrup Andersen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet 3. juni 2013:

Indstillingen blev godkendt.

Til top