Ny arkitekturpolitik 2017-2025

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til forslag til ny arkitekturpolitik for Københavns Kommune for perioden 2017-2025.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

1. at ’Arkitekturpolitik København 2017-2025. Arkitektur for mennesker’ (bilag 1) godkendes som ny politik for arkitektur i Københavns Kommune.  

Problemstilling

Borgerrepræsentationen vedtog den 10. december 2009 arkitekturpolitikken ’Arkitekturby København’ og Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 23. januar 2012 ’Designpolitik for København’, der omfatter designet i byens rum. Siden da har Borgerrepræsentationen med Kommuneplan 2015 og visionen for teknik- og miljøområdet Fællesskab København, vedtaget den 26. november 2015, peget på nye udfordringer og behov for byen med blandt andet en voksende befolkning og at forebygge skader ved skybrud. For at imødekomme de nye behov og visioner drøftede Teknik- og Miljøudvalget den 8. marts 2016 indhold og retning for en ny arkitekturpolitik.

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til, at den ny arkitekturpolitik erstatter de to tidligere politikker ’Arkitekturby København’, der hermed afmeldes, og ’Designpolitik for København’, der blev afmeldt i 2014.

Løsning

Teknik- og Miljøforvaltningen har siden 2016 arbejdet på at udarbejde forslaget ’Arkitekturpolitik København 2017-2025. Arkitektur for mennesker’, jf. bilag 1.

Arkitekturpolitikken sætter en retning for at imødekomme byens behov, når København bliver tættere befolket med flere københavnere på samme areal, når københavnerne i stigende grad bruger byens rum, og når byen klimatilpasses for at beskytte mod fx skybrud. Samtidig skal arkitekturpolitikken sikre, at København også i 2025 er en attraktiv by med mere liv, kant og ansvar, der tager udgangspunkt i mennesker og danner rammen om det gode liv for københavnerne og brugerne af byen.

Arkitekturpolitikken er centreret om tre temaer, der svarer til de tre pejlemærker i visionen Fællesskab København (nævnt i parentes nedenfor). Hvert tema er desuden præciseret med tre principper:

• Arkitektur der fortæller (En by med kant)

#1 Skab ny arkitektur med afsæt i Københavns egenart

#2 Byg videre på lokal egenart, så det styrker forskelligheden og det unikke

#3 Respekter eksisterende kulturværdier i bymiljøer, bygninger og byrum

• Bygget til københavnerliv (En levende by)

#4 Udform bygninger og byrum med mennesket i centrum

#5 Prioriter en blandet by med variation i bygnings- og boligmasse

#6 Udform bygninger og byrum med plads til fællesskaber og borgerinitiativer

• Ansvarligt designet (En ansvarlig by)

#7 Styrk bykvaliteten gennem klimatilpasning og energioptimering

#8 Skab fysiske rammer, der bidrager til ressourceoptimering

#9 Design robuste bygninger og byrum, der giver langsigtet værdi  

Politikkens temaer og principper er blevet til på baggrund af blandt andet drøftelsen i Teknik- og Miljøudvalget, fire temaworkshops med 42 udvalgte aktører i byen, samtaler og workshops med syv udvalgte eksperter og en workshop med ca. 40 deltagere fra bydelenes lokaludvalg. De udvalgte aktører i byen var organisationer, rådgivere, entreprenører og myndigheder, eksempelvis Arkitektforeningen, Dansk Byggeri, Henning Larsen Architects, Habitats ApS og Kulturstyrelsen. De udvalgte eksperter var fra bl.a. Kunstakademiets Arkitektskole, Københavns Universitet og Copenhagen Business School.

I forhold til de to tidligere politikker om henholdsvis arkitektur og design er der fortsat fokus på at styrke byens identitet og særpræg, det vil sige Københavns egenart (princip #1, #2 og #3). Det nye i politikken er, at der er mere fokus på klimatilpasning, der vil styre prioriteringen af de mange tiltag, som  igangsættes i den kommende årrække for at skybrudssikre København (princip #1 og #7). Desuden er der mere fokus på bynatur (princip #3 og#4), mennesket i centrum (#4), blandet by (princip #5), fællesskab (princip #6), ressourcer (princip #8) og cirkulær økonomi (princip #9).

Med formulering af ni principper og en række handlingsvejledninger er arkitekturpolitikken mere konkret end de politikker, den afløser. Forvaltningen forventer, at politikken dermed er mere umiddelbart anvendelig i forhold til dialogen med bygherrer og andre aktører om udvikling af byen.

I tilknytning til den nye arkitekturpolitik udarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen syv administrationsgrundlag, jf. bilag 2, som skal supplere de eksisterende administrationsgrundlag. De syv administrationsgrundlag præciserer retningslinjer for bl.a. kantzoner, begrønning og cykelparkering. Implementeringen af arkitekturpolitikken vil ske i forbindelse med, at der bygges nyt eller renoveres i byen. Politikken vil derfor indgå i kommunens arbejde med fx lokalplaner og byggesager, kommunens egne byggerier, byrum og klimatilpasning.

Høring

Forslaget til ny arkitekturpolitik har været i forvaltningshøring den 15. november til den 14. december 2016. Forvaltningerne har afgivet høringssvar, hvor forvaltningerne generelt ser positivt på arkitekturpolitikkens retning, intentioner og fokusområder, jf. bilag 4. Teknik- og Miljøforvaltningen har sammenfattet høringssvarene, og de ændringer, det har givet anledning til, jf. bilag 3. Ændringerne drejer sig hovedsageligt om præcisering af, at den ny arkitekturpolitik giver retning for byens arkitektur indenfor rammerne af Kommuneplan 2015.

Økonomi

Forslaget til ny arkitekturpolitik har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune, jf. økonomivurderingen i bilag 5.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har godkendt indstillingen, erstatter den ny arkitekturpolitik de tidligere politikker ’Arkitekturby København’ og ’Designpolitik for København’. Derudover udarbejder Teknik- og Miljøforvaltningen relevante administrationsgrundlag, jf. bilag 2, til brug for at implementere arkitekturpolitikken i samarbejde med de øvrige forvaltninger, lokaludvalg og aktører som byggebranchen, arkitektrådgivere, bygherrer mv.

                   Pernille Andersen

                                                             /Jakob Møller Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 3. april 2017

Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag til erstatning af 1. at-punkt (ÆF1):
”at ”Arkitekturpolitik København 2017-2025. Arkitektur for mennesker” (bilag 1) godkendes som ny politik for arkitektur i Københavns Kommune med tilføjelsen af ”og enkeltstående” på side 24, pkt. 01.4, som herefter lyder: ”udforme og placere højhuse, så de som udgangspunkt er slanke og enkeltstående og fungerer som pejlemærker, der understøtter orienteringen i byen”.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget uden afstemning.

 
Enhedslisten stillede følgende ændringsforslag om supplerende 2. at-punkt (ÆF2):
”at der for højhusprojekter som udgangspunkt skal gennemføres en arkitektkonkurrence eller et parallelopdrag som grundlag for den arkitektoniske udformning af højhuse, samt at der i lokalplaner, som rummer muligheder for højhuse, fastlægges bestemmelser for det arkitektoniske udtryk af højhusene og udformning af højhusenes facader.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev vedtaget med otte stemmer mod nul. Tre undlod at stemme.

For stemte: B, C, F, I, V og Ø.
Imod stemte: -
Undlod at stemme: A.

Den således ændrede indstilling blev anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen uden afstemning.

 
Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Vi finder det nødvendigt, at byens grønne byrum bevares, at infrastrukturen til den stigende befolkning indtænkes, og endelig er det for os ikke en kvalitet fortætte de eksisterende beboelsesområder.”

 
Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre ønsker at der arbejdes videre med muligheden for at genanvende byggemateriale for at fremme den cirkulære tankegang og proces i København.”