Forslag til ny Politik for Udsatte Byområder 2025-2035

Københavns Kommune er siden 2017 nået langt med den nuværende Politik for Udsatte Byområder, men der er stadig markante udfordringer i de udsatte byområder, og derfor fortsat behov for en politik på området. Forslaget til den nye politik indeholder to nye strategiske mål for arbejdet samt tilpassede udpegningskriterier. Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, at forslaget til den nye politik sendes i offentlig høring.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

Den nuværende Politik for Udsatte Byområder udløber i 2025. Statusrapporten på den eksisterende politik viser, at afstanden mellem de udsatte byområder og resten af København er blevet mindre. Men der er forsat store forskelle, og flere borgere i de udsatte byområder har udfordringer i hverdagen sammenlignet med den øvrige by. Derfor lægges op til, at Teknik- og Miljøudvalget godkender et forslag til en ny politik for perioden 2025 til 2035. Herefter skal forslaget sendes i offentlig høring.

Politikken bygger videre på erfaringer fra den nuværende politik, hvor der lægges vægt på en bystrategisk og helhedsorienteret tilgang til at løse udfordringerne. Der er sket en forenkling af politikken, og der lægges op til et større fokus på udmøntning gennem én samlet handleplan, der løbende ajourføres. Der er sket en bred inddragelse i udarbejdelsen af den ny politik via andre forvaltninger og eksterne parter.

Den ny Politik for Udsatte Byområder 2025-2035
Der er fortsat udfordringer og ulighed i de udsatte byområder. Borgere i udsatte byområder har oftere udfordringer med dårligere sundhed, mindre tilknytning til arbejdsmarkedet og lavere indkomst. I de udsatte byområder har fx 18,4 % kun grunduddannelse mod 9,1 % i den øvrige by. Flere har udfordringer med sprogkompetencer ved skolestart (21% imod 12,3% i den øvrige by). Samtidig oplever borgerne i de udsatte byområder mindre tryghed end i resten af byen. I de udsatte byområder har borgerne en hverdag i fysiske rammer, der flere steder opleves som mere nedslidte og mindre attraktive end i den øvrige by. Her spiller fx de boligsociale helhedsplaner, områdefornyelser og forandringsplaner en aktiv rolle for at løfte områderne.

Med den nye Politik for Udsatte Byområder 2025-2035 tages der afsæt i to strategiske mål, der går på tværs af alle forvaltningernes arbejde i de udsatte byområder. Den første strategiske målsætning om ”Gode livschancer og muligheder for københavnere i alle aldre” konkretiseres i indsatser for at løfte københavnerne i de udsatte byområder tættere på beskæftigelse og uddannelse samt afhjælpe sundhedsudfordringer. For børn og unge handler det om at bryde negativ social arv og dermed øge livschancerne. Den anden strategiske målsætning om ”Trygge og attraktive byområder” konkretiseres i indsatser, der skal sikre rammer, der kan give københavnerne i de udsatte byområder mere livskvalitet i hverdagen – mere tryghed, mere attraktive fysiske rammer samt bedre opkobling til den resterende by.

I forslaget til ny politik foreslås, at Københavns Kommune i 2035 vil lykkes med:

Derudover lægges der i forslaget til ny politik op til, at der i 2035 skal være færre udsatte byområder og at ingen boligområder er i risiko for at komme på statens lister over Parallelsamfund.

Større fokus på udmøntning – fælles handleplan
Forvaltningen lægger op til, at politikkens strategiske målsætninger udmøntes gennem én samlet handleplan, der som udgangspunkt vil blive ajourført hvert andet år. Dermed kan handleplanen give københavnerne et opdateret og samlet overblik over kommunens indsatser i udsatte byområder. Arbejdet med en handleplan forventes igangsat i efteråret 2025 med inddragelse af de øvrige forvaltninger og udvalg og Teknik- og Miljøudvalget forventes i 2026 at få forelagt et forslag til en første handleplan.

Udpegningskriterier
Forvaltningen lægger op til at justere udpegningskriterierne for udpegningen af de udsatte byområder for at understøtte den nye politiks to strategiske målsætninger. De nye kriterier vil fortsat have fokus på indkomst, beskæftigelse og uddannelse. Som noget nyt vil kriterierne blive suppleret af sundhed, det gode børne- og ungeliv samt tryghed. På den baggrund er det vurderingen, at udpegningskriterierne giver et solidt og dækkende billede på udsathed.

Der lægges ikke op til at videreføre udpegningskriterierne om herkomst og boligstørrelse. Imidlertid medtages altid de boligområder, der er udpeget på Statens Parallelsamfundsliste i de udsatte byområder. Udviklingen i forhold til herkomst følges fortsat løbende, da det bruges som udpegningskriterium af boligområder på statens Parallelsamfundslister. Herved kan Københavns Kommune nå at agere proaktivt, hvis områder kommer i risiko for at blive optaget på statens lister.  

Statusrapport for eksisterende Politik for Udsatte Byområder (2017-2025)
Københavns Kommune har siden 2011 haft en Politik for Udsatte Byområder, som blev revideret i 2017. Den overordnede målsætning har været, at de udsatte byområder i 2025 skal være halvt så udsatte, som de var i 2017. Opsummering af statusrapport 2025 (bilag 3) viser, at afstanden mellem de udsatte byområder og resten af København er blevet mindre siden 2017. Overordnet set er København nået en tredjedel af vejen i arbejdet på at gøre de udsatte byområder halvt så udsatte. Det er især øget beskæftigelse og højere uddannelse, der har været med til at reducere udsatheden. Ligeledes er der 14 ud af de 18 politiske målsætninger, hvor der er en større eller nogen fremgang. De resterende fire målsætninger har ikke nået sine mål.

Teknik- og Miljøudvalget har i den eksisterende politik ressortansvaret for fire ud af de 18 politiske mål, herunder ”Bedre byliv”, Mere sammenhængende by”, ”Mere attraktive boliger” samt ”Mere medborgerskab”. Her er der fremgang på ”Bedre byliv” (mål 10), hvor otte procentpoint flere oplever, at deres lokalområde er levende og varieret (bilag 4). Ligesom graden af renhold og vedligehold er steget og er på niveau med resten af København. Der er også fremgang på målet om ”Mere sammenhængende by”. Her er der kommet flere overgange - i form af fx broer samt passager gennem mure og hegn – der kan understøtte sammenhæng på tværs af bydele.

For målet om ”Mere attraktive boliger” er der sket en forbedring af boligernes kvalitet. Cirka 800 flere borgere har nu eget toilet og/eller bad i lejligheden. Ligesom 3.000 flere har fået fjernvarme, og færre bor i bolig med lavt energimærke. Den sidste målsætning om ”Mere medborgerskab” har ikke nået sit mål. Her er der sket et fald fra 45 % til 29 %, som oplever gode muligheder for lokal involvering. Hertil skal dog bemærkes, at Teknik- og Miljøforvaltningen har opbygget et mere robust datagrundlag siden 2017 på området. På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at de 45 %, der var udgangspunktet for målingen i 2017, har været fastsat for højt. Derudover er der en generel udfordring i København med en oplevelse af ikke at have mulighed for at blive involveret, hvor det i København som helhed ligger på 32%.

Teknik- og Miljøudvalget kan:

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Når Teknik- og Miljøudvalget har godkendt indstillingen, sendes forslaget til ny Politik for Udsatte Byområder i offentlig høring. Herefter forventes et endeligt udkast at skulle til godkendelse i Borgerrepræsentationen i 2. kvartal af 2025. I 2026 forventes en opfølgende handleplan for Politik for Udsatte Byområder forelagt Borgerrepræsentationen.

Den afsluttende statusrapport lægges på Borgerrepræsentationens aflæggerbord.

                                  Søren Wille

                                                              /Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 3. februar 2025

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet stillede følgende ændringsforslag (ÆF1) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således, at børnefattigdom indgår i det nye udpegningskriterie om ’det gode børne- og ungeliv’.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev vedtaget med 8 stemmer mod 3. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A, B, F, Ø og Å

Imod stemte: C og V

Venstre stillede følgende ændringsforslag (ÆF2) som tilføjelse til 1. at-punkt:

”dog således, at udpegningskriteriet “herkomst” videreføres.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev forkastet med 1 stemme mod 10. Ingen undlod at stemme.

For stemte: V

Imod stemte: A, B, C, F, Ø og Å

Den således ændrede indstillings 1. at-punkt blev godkendt uden afstemning.

Indstillingens 2. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Det Konservative Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:

”Det konservative kan med glæde konstatere, at de udsatte byområder i byen bliver mindre og mindre - vi støtter naturligvis fortsat indsatsen for de udsatte byområder; men mener også, at vi i stigende grad bør fokusere vores indsats på den samlede by og de udfordringer, der ligger her - i den forbindelse ser vi fra Konservative side meget gerne, at vi fremadrettet fokuserer mere på klimasikring af den samlede by i forhold til skybrud og stormflod.”