Mødedato: 02.12.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Nordhavnsvej anlægsregnskab

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til, om anlægsregnskaber for seks afsluttede projekter vedrørende Nordhavnsvej kan tages til efterretning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at de seks anlægsregnskaber for projekter vedr. Nordhavnsvej, jf. bilag 5-10, tages til efterretning.

Problemstilling

Af Københavns Kommunes Kasse- og Regnskabsregulativ fremgår det, at regnskaber for anlægsprojekter efter afslutning skal forelægges fagudvalget til efterretning. I overensstemmelse hermed forelægger Teknik- og Miljøforvaltningen anlægsregnskaber for projektet Nordhavnsvej og sammenhængende projekter for Teknik- og Miljøudvalget. De bevillingsmæssige overførsler fra de regnskabsforklarede anlægsprojekter i denne sag indarbejdes i sag om bevillingsmæssige ændringer, som forventes fremlagt til beslutning i Borgerrepræsentationen medio 2020.

Løsning

Forvaltningen har med hjælp fra eksternt konsulentfirma udarbejdet anlægsregnskab for projekterne vedr. Nordhavnsvej. Af bilag 2 fremgår en kort forklaring af de væsentligste ord og begreber i regnskaberne. Bilag 3 giver en forklaring på, hvordan økonomiske afvigelser på projektet håndteres, herunder bl.a. uddybelse af forvaltningens overskuds/-underskudsmodel. Bilag 4 giver et overblik over anlægsregnskaber. Bilag 5-10 indeholder de konkrete anlægsregnskaber. Bilag 11 indeholder ledelseserklæringen for anlægsregnskaberne.

Projekternes nettoregnskaber fremgår af nedenstående tabel 1, hvor det yderst til højre også vises, hvordan mer- eller mindreforbruget afregnes.

Tabel 1 - Nettoregnskab på projektniveau.

Projekt

(1.000 kr., løbende priser) netto

Rådighedsbeløb

Forbrug

Afvigelse

Afvigelse i procent

Fordeling af mindre- og merforbrug

Nordhavnsvej

2.216.077

2.229.565

-13.488

-1%

O-/U modellen

Initiativer til begrænsning af lastbiltrafikken

1.743

1.788

-45

-3%

O-/U modellen

CP Ø - Nordhavnsvejen - Cykelstibro

53.466

46.019

7.447

14%

O-/U modellen

Nordhavnsvejen - Tilkoblingsanlæg, Omprojektering

646.522

651.291

-4.769

-1%

Afregnes med kommunens Finansposter samt By og Havn

Ryparken, områdeforskønnelse

20.120

3.047

17.073

85%

Kommunekassen

Klimaprojekt, søvandsledning

7

-20

27

387%

Afregnes med HOFOR

I alt

2.937.935

2.931.690

6.245

0,2%

 

Som det fremgår af Tabel 1 har projekterne vedr. Nordhavnsvej en samlet nettobevilling på 2.937,9 mio. kr. i løbende p/l, og viser et samlet mindreforbrug på 6,2 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,2 %.

Det samlede mindreforbrug på 6,2 mio. kr. kommer fra flere projekter, hvor nogle har mindreforbrug, mens andre har merforbrug. Der er blandt andet et mindreforbrug på 17,1 mio. kr. på projektet ”Ryparken, områdeforskønnelse”, der er annulleret og hvor mindreforbruget på 17,1 mio. kr. skal føres tilbage til kommunekassen efter de gældende retningslinjer. Andre projekter har et merforbrug, fx Nordhavnsvej med 13,5 mio. kr. Dette projekt afregnes sammen med projekterne CP Ø - Nordhavnsvejen – Cykelstibro og Initiativer til begrænsning af lastbiltrafikken, og de tre projekter har tilsammen et merforbrug på 6,1 mio. kr. (2020 p/l), hvilket forvaltningen dækker over overskuds-/underskudsmodellen, jf. bilag 3.

I 4. anlægsoversigt i 2019, som fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget 2. december 2019, er overskuds-/underskudsmodellen på i alt 5,87 mio. kr. i 2019 p/l, svarende til 6,0 mio. kr. i 2020 p/l. Differencen på 0,1 mio. kr. mellem merforbruget på 6,1 mio. kr., der skal afregnes på overskuds-/underskudsmodellen, og de 6,0 mio. kr. i modellen bliver dækket af mindreforbrug på anlægsprojekter, som forvaltningen fremlægger anlægsregnskaber for til Teknik- og Miljøudvalget 16. december 2019.

Anlægsregnskaberne for Nordhavnsvej kan ikke afsluttes i 2019 uden et budgetflyt fra Nordhavnsvej-projektet på 0,7 mio. kr. til et nyt projekt vedr. betaling af byggesagsgebyrer og drift af beplantning langs Nordhavnsvej i 2020.  Dette budgetflyt er indeholdt i 4. sag om bevillingsmæssige ændringer, som fremlægges for Teknik- og Miljøudvalget 2. december 2019 og for Borgerrepræsentationen 12. december 2019. Aflæggelsen af de vedlagte anlægsprojekter tager således forbehold for Borgerrepræsentationens godkendelse af 4. sag om bevillingsmæssige ændringer.

Generelt om projekt Nordhavnsvej

Nordhavnsvej er en 1,95 km lang firesporet motortrafikvej på ydre Østerbro i København, der blev indviet 17. december 2017. Vejen forbinder Helsingørmotorvejen med Strandvænget, og 0,92 km føres gennem en tunnel. Der er desuden blevet etableret et tilkoblingsanlæg, hvilket gør det muligt at forbinde Nordhavnsvej til en evt. kommende Havnetunnel (Østlig Ringvej) gennem Københavns Havn – i første omgang til det nye boligkvarter Nordhavnen.

Efter ibrugtagningen af projektet Nordhavnsvej er der nu en forbindelse mellem Helsingørmotorvejen og Nordhavn. Flere end seks millioner biler og lastbiler har det første år benyttet forbindelsen, fordelt med ca. 24.000 på hverdage og ca. 13.000 i weekender, ifølge trafikmålinger gennemført af forvaltningen i maj og november 2018.

Økonomi

I den først kommende sag om bevillingsmæssige ændringer, der forventes vedtaget af Borgerrepræsentationen medio 2020, forventes afvigelsen på 6,2 mio. kr. overført, som vist i tabel 1.

Videre proces

De bevillingsmæssige overførsler af afvigelserne fra denne sag indarbejdes i den første sag om bevillingsmæssige ændringer i 2020, som forventes fremlagt til beslutning i Borgerrepræsentationen medio 2020.

Budgetflyttet til det nye projekt vedr. betaling af byggesagsgebyrer og drift af beplantning langs Nordhavnsvej i 2020, der muliggør regnskabsafslutning af de øvrige Nordhavnsvejprojekter, bliver fremlagt for Borgerrepræsentationen 12. december i 4. sag om bevillingsmæssige ændringer i 2019.

Søren Wille

                                            /Lone Byskov

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 2. december 2019

Indstillingen blev taget til efterretning uden afstemning

Det samlede udvalg afgav følgende protokol bemærkning: ”Partierne ønsker at finde finansiering til byrumsløft for Ryparken, når skybrudsprojektet er afsluttet.”

Til top