Mødedato: 02.12.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

4. anlægsoversigt 2019

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til det forventede forbrug på forvaltningens anlægsprojekter, så det kan indgå i kommunens samlede anlægsoversigt.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at anlægsbudgetterne i årene 2019-2030 fordeles som foreslået i bilag 3.

    Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller over for Teknik- og Miljøudvalget,

  2. at orienteringen om forvaltningens projekter, der er mere end seks måneder forsinket, tages til efterretning, jf. bilag 4 og 5.

  3. at status over Teknik- og Miljøforvaltningens overskuds-/underskudsmodel tages til efterretning, jf. bilag 6.

Problemstilling

Fire gange årligt godkender Borgerrepræsentationen fordelingen af de forventede udgifter til anlæg mellem årene. Teknik- og Miljøudvalget skal forinden godkende ændringerne i forvaltningens forventede udgifter i 2019-2030, så budgetterne er til rådighed i de år, de forventes brugt.

For at orientere om fremdriften i forvaltningens anlægsportefølje og give et indblik i de midler, som samles til dækning af evt. underskud på forvaltningens ordinære anlægsprojekter, fremlægger forvaltningen status for, hvor mange anlægsprojekter der er forsinket mere end seks måneder, herunder redegørelse for forvaltningens indsats for at nedbringe antallet af forsinkede anlægsprojekter samt status på hvor mange midler, der er opsamlet i overskuds-/underskudsmodellen.

Løsning

Bilag 2 indeholder forklaringer af begreber og en læsevejledning til indstillingens bilag.

Forbrug på anlægsprojekterne ved 4. anlægsoversigt 2019

Teknik- og Miljøudvalget skal godkende fordelingen af anlægsbudgetterne i årene 2019-2030, jf. bilag 3. Fordelingen vil indgå i kommunens samlede anlægsoversigt, som Borgerrepræsentationen skal godkende i december 2019.

For Teknik- og Miljøforvaltningens samlede anlægsbudget er der ændringer på de fire hovedbevillinger i budgettet for 2019, jf. bilag 3. Fordelingen mellem budgetårene har ikke betydning for projekternes samlede økonomi eller projekternes ibrugtagningstidspunkt.

Teknik- og Miljøudvalget skal tage tidsplanerne og afvigelsesforklaringerne for forvaltningens projekter til efterretning, jf. bilag 4 og 5

Anlægsmåltal

Teknik- og Miljøudvalget besluttede 7. januar og 29. april 2019 at sætte en række anlægsprojekter i bero for at overholde anlægsmåltallet på 524 mio. kr. for 2019. Forvaltningens anlægsmåltal er efterfølgende korrigeret blandt andet som følge af nye projekter/anlægsmåltal fra Overførselssagen 2018/2019 (BR 9. maj 2019) (A, B, C, F, V, I og O) og overførsel af anlægsmåltal fra Kultur- og Fritidsforvaltningen (TMU 29. april 2019) og udgør dermed ved 4. anlægsoversigt i alt 551 mio. kr.

Når et anlægsprojekt er sat i bero, bliver budgettet i den efterfølgende anlægsoversigt nedskrevet for 2019, og forvaltningen behandler ikke projektet som forsinket.

På hovedbevillingerne, der er omfattet af anlægsmåltallet, bliver udgiftsbudgetterne ændret med nedenstående:

  • Bevillingen Byfornyelse anlæg omfatter områdefornyelser, etablering af fælles gårdhaver og støtte til private bygherrer til bygningsfornyelse. Udgifterne nedskrives med 0,1 mio. kr. som følge af mindre udsving på prioriterede projekter inden for forvaltningens anlægsmåltal for 2019.

  • Bevillingen Ordinær anlæg omfatter nye veje, broer, parker, pladser, legepladser og trafikregulering mv. Udgifterne opskrives med 13,7 mio. kr. som følge af ekstra tilført anlægsmåltal til forvaltningen for 2019.


Orientering om forvaltningens projekter, der er mere end seks måneder forsinket (røde projekter)

Teknik- og Miljøforvaltningen arbejder i alt på 572 projekter. Udviklingen i antallet af røde projekter siden 3. anlægsoversigt (TMU 26. august 2019) fremgår af nedenstående tabel.

Tabel 1. Udvikling i antal røde projekter siden 3. anlægsoversigt (TMU 26. august 2019)

Gruppering af røde projekter

Antal

Røde projekter ved 3. anlægsoversigt 2019

78

Afsluttede røde projekter siden 3. anlægsoversigt 2019

-10

Nye røde projekter siden 3. anlægsoversigt 2019

+10

Røde projekter ved 4. anlægsoversigt 2019

78

De 10 nye røde projekter består af syv ordinære anlægsprojekter, to byfornyelsesprojekter og et takstfinansieret projekt. De 10 nye røde projekter er markeret med rødt i bilag 5.

Forsinkelserne på de syv nye røde ordinære anlægsprojekter skyldes blandt andet længere myndighedsbehandling hos eksterne parter, metroens forsinkelse og en grundlæggende ændring i et projekt, Midl. Ren. af Svanemølle Pier (jf. bilag 5), hvor planen er gået fra at lave en øjeblikkelig reparation til i stedet at foretage løbende vedligeholdelse over flere år, hvilket medfører, at projektet fremstår forsinket ift. den oprindelige plan.  De nye forsinkelser for byfornyelsesprojekterne skyldes, at et projekt har afventet byggetilladelse og i det andet projekt, at dialogen med eksterne parter har taget længere tid end forventet. For det takstfinansierede projekt skyldes forsinkelsen koordinering med et sammenhængende projekt på Herman Bangs Plads.

Tabel 2 nedenfor viser årsagsforklaringerne på alle røde projekter (78 stk.) i forvaltningens anlægsportefølje.

Årsagsforklaringer

Antal

Eksterne faktorer

36

Interne faktorer

7

Koordinering med andre projekter

30

Projektændring

3

Tidsplan for optimistisk

2

I alt

78

Bilag 4 indeholder en oversigt over igangværende projekters ibrugtagningsdato, mens bilag 5 indeholder en udvidet årsagsforklaring på forsinkelserne på de røde anlægsprojekter i anlægsporteføljen.

De interne faktorer dækker blandt andet over en større kompleksitet i projekterne end oprindeligt forudsat, heriblandt de hydrauliske beregninger på en række skybrudsprojekter.

Ud over de interne faktorer er de generelle årsager til forsinkelser blandt andet koordinering med andre projekter, heriblandt skybrudsindsatsen, for optimistiske tidsplaner og afhængigheder i forhold til eksterne parter. Forvaltningen arbejder løbende på at afhjælpe disse udfordringer for på sigt nedbringe antallet af røde projekter, og dermed sikre projekternes realisering og ibrugtagning.

Det forventes, at yderligere 8 røde projekter bliver ibrugtaget inden udgangen af 2019, mens 18 røde projekter allerede er blevet ibrugtaget tidligere i 2019, hvorfor det samlede antal ibrugtagne røde projekter er 26. Til sammenligning blev 41 røde projekter ibrugtaget i 2018, 52 ibrugtaget i 2017 og 51 ibrugtaget i 2016. Det lavere antal ibrugtagne røde projekter i 2018 og 2019 skyldes primært berosættelser af anlægsprojekter.

Overskuds-/underskudsmodellen

Efter godkendelse fra Borgerrepræsentationen opsamler Teknik- og Miljøforvaltningens mindreforbrug fra enkeltstående regnskabsafsluttede anlægsprojekter på Ordinær anlæg i forvaltningens overskuds-/underskudsmodel. De enkelte mindreforbrug samles i modellen, der herefter kan bruges til at finansiere merforbrug på andre enkeltstående anlægsprojekter besluttet af Borgerrepræsentationen på hovedbevillingen Ordinær anlæg.

Modellen indeholdt 5,6 mio. kr. ved 3. anlægsoversigt (TMU 26. august 2019).

På baggrund af anlægsregnskaber godkendt af Teknik- og Miljøudvalget 3. december 2018 og 29. april 2019 er der i Bevillingsmæssige ændringer og anlægsbevillinger pr. august 2019 (BR. 19. september 2019) overført netto 1,3 mio. kr. fra modellen til regnskabsafsluttede projekter. Yderligere er der som følge af afstemninger mellem modellen og kommunens økonomisystem tilført modellen 1,5 mio. kr., hvoraf størstedelen vedrører en teknisk difference i p/l-fremskrivningen mellem reperiodiseringen og regnskabsoverførelser. Modellen er derfor på 5,9 mio. kr., jf. bilag 6.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningens anlægsoversigt indgår i Københavns Kommunes samlede anlægsoversigt, som behandles af Økonomiudvalget og i Borgerrepræsentationen i december 2019, jf. cirkulære for budgetopfølgning 2019.

Søren Wille

                                            /Lone Byskov

 

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 2. december 2019

Indstillingens 1. at-punkt blev godkendt med 7 stemmer mod 0. 3 undlod at stemme.

For stemte: B, C, F, I, O, Ø og Å.
Undlod at stemme: A.

Indstillingens 2.- og 3. at-punkt blev taget til efterretning uden afstemning.

Socialdemokratiet fremsatte følgende protokolbemærkning: ”Partiet kan ikke stemme for fordelingen af anlægsprojekterne i årene 2019-2030 som foreslået i indstillingen, da bilag 3 i den publicerede form ikke er læseligt.”

Til top