Mødedato: 02.12.2019, kl. 15:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 51

Bevillingsmæssige ændringer december 2019

Se alle bilag

Teknik- og Miljøudvalget skal tage stilling til de bevillingsmæssige ændringer pr. december 2019. Herudover skal udvalget tage stilling til frigivelse af i alt 5,6 mio. kr. til tre anlægsprojekter.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

  1. at de bevillingsmæssige ændringer pr. december 2019, jf. bilag 2, godkendes.
  2. at frigivelsen af en anlægsbevilling på 3,8 mio. kr. til ”Nedrivning af midlertidig skøjtehal på Østre Gasværksgrunden” (9) indarbejdes i Økonomiforvaltningens sag om bevillingsmæssige ændringer, der forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
  3. at frigivelsen af en anlægsbevilling på 1,1 mio. kr. til ”Etablering af vejadgang til Østre Gasværksgrunden” (10) indarbejdes i Økonomiforvaltningens sag om bevillingsmæssige ændringer, der forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.
  4. at frigivelsen af en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. til ”Betaling af byggesagsgebyrer vedrørende nedrivning og genopførelse af bygninger i forbindelse med Nordhavnsvej og drift af beplantning langs Nordhavnsvej” (12) indarbejdes i Økonomiforvaltningens sag om bevillingsmæssige ændringer, der forelægges Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Problemstilling

Teknik- og Miljøudvalget får fire gange årligt fremlagt sager om bevillingsmæssige ændringer, der omhandler ændringer af teknisk karakter, omplaceringer af bevillinger inden for udvalget eller mellem udvalg. Formålet er at sikre overensstemmelse mellem budget og forbrug i forbindelse med flytning af opgaver eller igangsættelse af nye opgaver. Ændringerne skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Denne godkendelse sker ved, at Økonomiforvaltningen fremlægger en samlet sag, hvor alle udvalgenes bevillingsmæssige ændringer indgår. I de fire årlige sager om bevillingsmæssige ændringer kan Teknik- og Miljøudvalget også søge om frigivelse at anlægsbevillinger, der er tilstrækkeligt belyst og af mindre omfang. Frigivelserne skal også godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.

Løsning

De bevillingsmæssige ændringer, som Teknik- og Miljøforvaltningen har registreret i løbet af november 2019, gennemgås nedenfor. De ændringer, som medfører budgetomplaceringer mellem udvalg, er godkendt af de relevante forvaltninger. De tal, der står i parentes efter overskrifterne, henviser til løbenumrene i bilag 2.

Ændringer på styringsområdet Service kan ses nedenfor.

Overførsel af driftsmidler til Badestrand i Valbyparken, Valby og Vesterbro-Kgs. Enghave (1)
På Økonomiudvalgets budget er der afsat en pulje til den afledte drift af politiske vedtagne anlægsprojekter. Fra denne pulje skal der overføres driftsmidler i forbindelse med anlægsprojektet ”Badestrand i Valbyparken”, hvor anlæg af strand og siddekant er udført i 2019 og anlæg af eventuelle optioner udføres i 2020 og 2021 (BR 11. april 2019). Der skal samlet set overføres 0,4 mio. kr. i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021 og frem til Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift.

Tilbageførsel af budget til basisleje vedr. adressen Ved Langebro 1, Amager Vest (2)
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er blevet enige om, at der skal tilbageføres budgetmidler til Økonomiforvaltningen vedrørende lokalerne på adressen ”Ved Langebro 1”, da lokalerne er blevet genopmålt og der er et ændret areal i forhold til den gamle opmåling. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift skal på den baggrund nedskrives med 0,1 mio. kr. fra 2019 og frem.

Drift af toilettet i Det Flydende Aktivitetshus i Nordhavn (3)
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er blevet enige om, at der skal overføres 0,1 mio. kr. i 2019 og 0,3 mio. kr. i 2020 og frem til drift og renholdelse af det offentlige toilet i Det Flydende Aktivitetshus i Nordhavn (BR 31. maj 2018) til Teknik- og Miljøforvaltningen. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift skal på den baggrund opskrives med 0,1 mio. kr. i 2019 og 0,3 mio. kr. i 2020 og frem.

C40-CITIES: Indtægtsbevilling til projekt Water Safe Cities for the Future (4)
I forbindelse med C40-CITIES-projektet ”Water Safe Cities for the Future”, som er et projekt Teknik- og Miljøforvaltningen deltager i sammen med virksomheden Grundfos, modtager Teknik- og Miljøforvaltningen i alt 0,7 mio. kr. til projektet fordelt på 0,35 mio. kr. i 2020 og i 2021. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift skal på den baggrund opskrives på indtægts- og udgiftssiden med 0,35 mio. kr. i 2020 og 2021.

GAP mittegering (opfyldelse af databeskyttelseslovgivningen) (5)

Intern Revision modtog i 2018 en DUT-kompensation på vegne af alle forvaltningerne i Københavns Kommune vedrørende nye administrative krav i reglerne om databeskyttelse (BR 11. oktober 2018). I forbindelse med, at projektet ”Taskforce til GAP mittegering” er blevet afsluttet med et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. i 2019, så skal restbudgettet fordeles ligeligt mellem de syv forvaltninger med 0,23 mio. kr. til hver. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift skal på den baggrund opskrives med 0,23 mio. kr. i 2019.

Optimering af driften af legepladser i Teknik- og Miljøforvaltningen  (6)
Med forbehold for Teknik- og Miljøudvalget godkendelse af sagen Tilbageførsel af investeringsmidler vedrørende businesscase ”Optimering af driften af legepladser i Teknik- og Miljøforvaltningen”, som behandles af Teknik- og Miljøudvalget på samme møde som denne sag, ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen, at der tilbageføres 0,3 mio. kr. i investeringsmidler i forbindelse med businesscasen ”Optimering af driften af legepladser i Teknik- og Miljøforvaltningen”. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift skal på den baggrund nedskrives med 0,3 mio. kr. i 2019.  

Budgetomplacering vedrørende barselsrefusion i 2019 (7)
Kommunens system til håndtering af barselsrefusion er i 2019 blevet omstillet, og det nye system skal sikre, at der udbetales det præcise refusionsbeløb på baggrund af alle relevante lønoplysninger. Omstillingen af beregningen af barselsrefusion betyder samtidigt, at refusionen først udbetales to måneder efter at lønudgiften er afholdt (mod en måned i den gamle beregner). Dette medfører, at der i 2019 alene kan udbetales refusion fra barselsfonden for 11 måneder. Forvaltningerne kommer således til at mangle refusion for en måned. Økonomiforvaltningen har afsøgt, om dette kan håndteres gennem en særlig kørsel, hvilket dog ikke er muligt. Der er derfor alene mulighed for at foretage en budgetomplacering fra Økonomiforvaltningen til forvaltningerne, der kompenserer for den manglende refusionskørsel. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær drift skal på den baggrund opskrives med 0,4 mio. kr. i 2019.

Ændringer på styringsområdet Anlæg kan ses nedenfor.

Kulbaneparken, midler til flytning af klubhus (8)
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er blevet enige om, at de afsatte og frigivne midler til flytning af et klubhus på Kulbanevej i Valby (BR 14. april 2011) skal overføres til Teknik- og Miljøforvaltningen, da det er Teknik- og Miljøforvaltningen, der skal være projektleder på flytningen. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg skal på den baggrund opskrives med 1,2 mio. kr. i 2020. Der hører anlægsmåltal med til anlægsoverførslen.

Nedrivning af midlertidig skøjtehal på Østre Gasværksgrunden (9)
Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er blevet enige om, at der skal overføres 3,8 mio. kr. til Teknik- og Miljøforvaltningen til nedrivning af den midlertidige skøjtehal på Østre Gasværksgrunden, da projektet skal koordineres tæt med Teknik- og Miljøforvaltningens tilgrænsende opgaver med etablering af infrastruktur og udvidelse af boldbanerne på grunden. Midlerne skal frigives i forbindelse med denne sag, og overføres fra Kultur- og Fritidsforvaltningen til Teknik- og Miljøforvaltningen fordelt med 0,5 mio. kr. i 2020 og 3,3 mio. kr. i 2021. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg skal på den baggrund opskrives med 3,8 mio. kr. i 2020. Der hører anlægsmåltal med til anlægsoverførslen.

Etablering af vejadgang til Østre Gasværksgrunden (10)
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er blevet enige om, at der skal overføres 1,1 mio. kr. til Teknik- og Miljøforvaltningen til etablering af vejadgang (herunder kloakering) til Østre Gasværksgrunden, da projektet skal koordineres tæt med Teknik- og Miljøforvaltningens tilgrænsende opgaver med etablering af infrastruktur og udvidelse af boldbanerne på grunden. Midlerne skal frigives i forbindelse med denne sag og overføres fra Økonomiforvaltningen til Teknik- og Miljøforvaltningen fordelt på 0,4 mio. kr. i 2020 og 0,7 mio. kr. i 2021. Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg skal på den baggrund opskrives med 1,1 mio. kr. i 2020. Der hører anlægsmåltal med til anlægsoverførslen.

Etablering af fast belægning på Basargrunden ved Nørrebro Station (11)
Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen er blevet enige om, at der skal overføres 1,4 mio. kr. til Teknik- og Miljøforvaltningen vedrørende den afsatte bevilling til etablering af fast belægning og belysning på Basargrunden ved Nørrebro Station, som skulle tilføres Metroselskabet (BR 3. maj 2018). Det skyldes, at Teknik- og Miljøforvaltningen fremadrettet varetager det samlede anlæg på Basargrunden projektet. Midlerne blev afsat og stjernemarkeret i Overførselssagen 2017-2018 (BR 3. maj 2018) (A, F, O og Ø). Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg skal på den baggrund opskrives med 1,4 mio. kr. i 2020.

Betaling af byggesagsgebyr og drift af beplantning ved Nordhavnsvej (12)
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der overføres 0,7 mio. kr. fra anlægsprojektet ”Nordhavnsvej” til et selvstændigt anlægsprojekt vedrørende betaling af byggesagsgebyr til nedrivning og genopførelse af bygninger i forbindelse med Nordhavnsvej og drift af beplantning langs Nordhavnsvej. Midlerne skal frigives i forbindelse med denne sag. De 0,7 mio. kr. er kontraktligt bundet og overførelsen er medtaget i anlægsregnskabet i sagen Nordhavnsvej anlægsregnskab, som fremlægges på samme møde som denne sag. Overførslen og frigivelsen foretages på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg i 2020.

Ændringer på styringsområdet Overførsler m.v. kan ses nedenfor.

Korrektioner af budgettet på Affaldsområdet (13)
På baggrund af den seneste prognose for affaldsområdet skal budgettet på bevillingen Affaldsområdet nedskrives med 47,8 mio. kr. på udgiftssiden og opskrives med 17,8 mio. kr. på indtægtssiden i 2019. Korrektionen på udgifts- og indtægtssiden er foretaget, så udgifts- og indtægtsbudgettet stemmer overens med forventningen i sagen 3. kvartalsprognose og forventet regnskab for 2019, som blev behandlet af Teknik- og Miljøudvalget den 18. november 2019.

Derudover skal udgiftssiden på bevillingen Affaldsområdet op- og nedskrives med følgende beløb i de kommende år:

Tabel 1 Korrektioner på bevillingen Affaldsområdet

År

2020

2021

2022

2023

2024

Beløb (1.000 kr.)

-2.458

1.922

5.245

6.394

26.355

Ovenstående korrektioner er resultatet af, at en stor del af nedskrivningen i 2019 skyldes forskydninger i aktiviteterne under Ressource- og Affaldsplan 2024, hvormed midlerne forventes anvendt i senere budgetår. Korrektionerne har ingen indvirkning på taksterne, da den samlede projektramme er uændret.

Ændringer på styringsområdet Finansposter kan ses nedenfor.

Korrektion af budgettet på Indskud i Landsbyggefonden (14)
På baggrund af den seneste prognose skal budgettet vedrørende Indskud i Landsbyggefonden nedskrives med 20,0 mio. kr. i 2019 og 130,0 mio. kr. i 2020 og tilsvarende opskrives med 20,0 mio. kr. i 2021 og 130,0 mio. kr. i 2024. De i alt 150,0 mio. kr. vedrører forventet mindreforbrug i 2019 og 2020, da der ikke er indkommet almene boligprojekter i det forventede omfang til kommunens behandling. Dette skyldes blandt andet, at priserne på byggegrunde i København har et niveau, der gør det vanskeligt at opføre almene boliger. Desuden udfordres de eksisterende almene boligprojekter af en stærkt stigende prisudvikling på entreprenørarbejder.

Økonomi

De bevillingsmæssige ændringer pr. december 2019 fremgår af bilag 2, hvor der også er information om udvalg, bevilling, funktion og det år, de enkelte bevillingsmæssige ændringer foretages i.

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at der frigives i alt 5,6 mio. kr. fordelt med henholdsvis 3,8 mio. kr. til ”Nedrivning af midlertidig skøjtehal på Østre Gasværksgrunden” og 1,1 mio. kr. til ”Etablering af vejadgang til Østre Gasværksgrunden” og 0,7 mio. kr. til ”Betaling af byggesagsgebyrer og drift af beplantning langs Nordhavnsvej” på Teknik- og Miljøudvalgets bevilling Ordinær anlæg. De tre anlægsprojekter og de beløb, som skal frigives, fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel 2 Anlægsbevillinger - frigivelse af anlægsmidler

Udvalg

Aktivitet/
projekt

Bevilling
(nr. og navn)

Funktion

Beløb i 1.000 kr. (2020 p/l)

2019

2020

2021

2022

TMU

Nedrivning af midlertidig skøjtehal på Østre Gasværksgrunden

2000 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0

500

3.300

0

TMU

Etablering af vejadgang til Østre Gasværksgrunden

2000 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0

 400

700

0

TMU

Betaling af byggesagsgebyrer og drift af beplantning langs Nordhavnsvej

2000 – Ordinær anlæg

2.28.23.3

0

722

0

0

I alt

 

 

 

0

 1.622

4.000

0

 

 

 

 

 

 

 

 

Videre proces

De bevillingsmæssige ændringer er sendt til Økonomiforvaltningen den 15. november 2019 med forbehold for Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse. Økonomiforvaltningen vil efterfølgende fremlægge en samlet sag, hvor udvalgenes bevillingsmæssige ændringer indgår og frigivelser af anlægsbevillinger indgår. Den samlede sag behandles af Økonomiudvalget den 10. december 2019 og af Borgerrepræsentationen den 12. december 2019.

 

Søren Wille

                                                                 / Jens Magleby Sørensen

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 2. december 2019

Indstillingen blev godkendt uden afstemning.

Til top