Startredegørelse vedrørende arkitektkonkurrence om Nationalmuseet, Indre By

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at nedenstående intentioner og anbefalinger, der fremgår af bilag 2, kan anvendes som udgangspunkt for en arkitektkonkurrence om Nationalmuseet.

Problemstilling

Med denne startredegørelse ønskes særligt en pejling på de uafklarede spørgsmål om bygherres ønske om nedrivning af eksisterende bygningsdele, mulighed for nybyggeri med en øget bygningshøjde og ændring af eksisterende facader. Nationalmuseet ønsker at modernisere de fysiske rammer for deres udstillinger. Ønskerne indebærer blandt andet at åbne museet mere mod omgivelserne og skabe større og mere fleksible udstillingslokaler med højere til loftet. Projektet kræver lokalplan på grund af den eksisterende bygnings bevaringsværdi, de forventede ændringer i facaden samt ønske om nybyggeri med større bygningshøjde end den nuværende.

Løsning

Nationalmuseet ligger mellem Stormgade, Frederiksholms Kanal, Ny Vestergade og Vester Voldgade. Museet ligger på kanten af Middelalderbyen og Slotsholmen, der begge er udpegede kulturmiljøer i Kommuneplan 2019. Nationalmuseet er en af flere kulturinstitutioner i området og er en del af sammenslutningen Københavns Kulturkvarter. Dele af Nationalmuseet, mod blandt andet Frederiksholms Kanal, er opført som kronprinsepalæ i 1700-tallet, mens størstedelen mod de øvrige gader er opført til museumsformål i starten af 1930’erne. Dele af museet er fredet, mens hovedparten vurderes at have høj bevaringsværdi (bilag 2 og 5). Museet fremstår i dag helstøbt og tilpasset det historiske miljø. Bygningskomplekset fremstår samtidig lukket mod omgivelserne.

Bygningskompleksets hovedstruktur består i dag af et antal relativt ensartede bygningslænger, der danner en serie af forskelligartede gårdrum. Et af disse, Palæhaven, er en indre, grøn have med rødder tilbage i 1700-tallet. Palæets brolagte gård mod Frederiksholms Kanal er et andet markant gårdrum. To af bygningskompleksets indre gårde fra 1930’ernes udvidelse er i 1990’erne konverteret til henholdsvis foyer og udstillingssal.

Der er ingen gældende lokalplan for området. Opgaven med at modernisere museet består i at finde den rette balance mellem på den ene side hensynet til de bevaringsværdige bygninger og de følsomme omgivelser, og på den anden side Nationalmuseets mulighed for at kunne skabe tidssvarende oplevelser for publikum og fortsat bidrage til kulturlivet i Indre By.

Bevaring, transformation og nedrivning
Det forudsættes generelt, at mest muligt af det eksisterende bygningskompleks skal bevares. Startredegørelsen åbner dog muligheden for, at de bygninger, som ligger inde i museumskomplekset, kan transformeres og ombygges (bilag 2, illustration 3). Facaderne kan gennembrydes, og en eller flere af disse bygningslænger kan desuden foreslås helt eller delvist nedrevet for at give plads til nybyggeri, hvis det giver mulighed for en bedre samlet løsning. Forslag om nedrivning af eksisterende bygninger skal fremstå velargumenterede og hensynsfulde i forhold til museumskompleksets samlede bevaringsværdier. For den bygningslænge, der i dag rummer museets hovedindgang for publikum, forudsætter forslag om nedrivning af facaden en stillingtagen til, hvor de eksisterende vinduespartier, som stammer fra 1700-tallet, evt. i stedet skal anvendes. Ved forslag om nedrivning af samme bygningslænge opfordres bygningsejeren desuden til at tage stilling til, hvor interiøret i festsalen, der oprindelig er hentet fra Kongens Kunstkammer på Slotsholmen (det senere Rigsarkivet) frem over skal placeres. Bygninger, som stammer fra museets ombygning i 1990’erne, vurderes umiddelbart ikke at have høj bevaringsværdi (bilag 2, illustration 4 samt bilag 5). Disse bygningsdele kan transformeres eller nedrives for at give plads til nyt byggeri. Glasgangen, der i dag deler Palæhaven i to, foreslås nedlagt.

Nybyggeri med en øget bygningshøjde
Startredegørelsen åbner muligheden for, at nybyggeri kan foreslås opført op til kote 30 (dvs. 30 meter over havets overflade, normal vandstand) inden for et afgrænset, tilbagetrukket område (bilag 2, illustration 5, 6 og 7). Kote 30 svarer til en højde på cirka 27 meter over gadeniveau ved Nationalmuseet. Eksisterende byggeri er på de højeste steder ca. 21 meter over gadeniveau. Det forudsættes, at forslag om byggeri med større højde end den nuværende taghøjde skal fremstå arkitektonisk velbegrundede i forhold til den eksisterende bygnings hovedtræk. Byggeriet skal desuden fremstå som en hensynsfuld tilføjelse til det samlede område omkring Nationalmuseet. I arkitektkonkurrencen vil der blive vist et mulighedsrum højere end de eksisterende bygninger, inden for hvilket der kan foreslås byggeri op til kote 30. Højst 80 % af det viste mulighedsrum kan foreslås udnyttet (bilag 2, illustration 6 og 7).

Ændring af eksisterende facader
Det foreslås, at hele museumskompleksets randbebyggelse mod omgivende gader skal bevares (bilag 2, illustration 2). Dog kan stueetagen stedvist åbnes mod omgivelserne for at skabe en bedre forbindelse mellem museet og bylivet i de omgivende gader. Det foreslås at etablere nye publikumsindgange, blandt andet i Vester Voldgade, og det undersøges, om varelevering kan flyttes fra Vester Voldgade til Ny Vestergade. Dette vil kræve etablering af nye vareporte i facaderne i Ny Vestergade. Det foreslås også at etablere flere vinduespartier, der hvor facaden i dag fremstår lukket, særligt bag søjlegangen i Stormgade. Det forudsættes, at alle forslag om ændringer i bevaringsværdige facader udføres med respekt for den eksisterende bygning.

Indledende høring
Der er foretaget indledende høring, herunder af Indre By Lokaludvalg, der vil blive hørt igen, når forslaget sendes i offentlig høring. Lokaludvalget og andre relevante aktører har desuden været indbudt til flere informations- og udviklingsmøder i processen frem mod startredegørelsen. Lokaludvalget har følgende hovedsynspunkter:

1. Udvidelsen af museet skal ikke ske i højden.
2. Ny arkitektur i museet skal matche den eksisterende arkitektur og passes ind i den eksisterende volumen.
3. Beboerne i lokalområdet skal inddrages i de ændringer, som Nationalmuseet måtte have ønske om, bliver foretaget i gaderne omkring museet.
4. Det er positivt, at Nationalmuseet har som forudsætning, at museet ikke skal flytte væk.
5. Det er positivt, at der ønskes flere indgange til museet og adgang til de bagvedliggende gårde.

Forvaltningens bemærkninger

1. Forvaltningen har noteret, at lokaludvalget er imod en udvidelse af museet i højden. Balancen mellem bevaring og nybyggeri samt nybyggeriets skala i forhold til omgivelserne er et vigtigt punkt, og derfor også et dilemma til politisk stillingtagen i startredegørelsen. Bygherre anser det ikke for realistisk at udvide bygningen under terræn, idet museumsgenstandene er følsomme for fugt mv, og risikoen herfor er for stor ved placering i kælder.
2. Forvaltningen henviser til Københavns Kommunes arkitekturpolitik, der tilsiger, at nye tilføjelser og ændringer i historiske bygninger og miljøer sker som nutidige fortolkninger af eksisterende arkitektoniske træk (bilag 5). 
3. Forvaltningen har ingen bemærkninger hertil, men kan oplyse, at alle gader omkring Nationalmuseet er offentligt ejet areal. Bygherre er indstillet på at holde endnu et offentligt møde, før lokalplanforslaget sendes til politisk behandling.
4. Forvaltningen tilslutter sig lokaludvalgets synspunkt, idet museet bidrager til det blandede byliv og til kulturlivet i Indre By og dermed til opretholdelsen af områdets egenart.
5. Forvaltningen tilslutter sig lokaludvalgets synspunkt, men bemærker, at primære publikumsindgange ikke bør placeres i kolonnaden langs Stormgade, af trafiksikkerhedsmæssige årsager.

Anbefalinger til den videre planlægning
Forvaltningen vil i det videre samarbejde med bygherre særligt fokusere på følgende temaer:

• Modernisering af museet skal ske med respekt for bygningernes bevaringsværdi, og mest muligt af det eksisterende bygningskompleks skal søges bevaret eller transformeret.
• Moderniseringen af museet skal tage udgangspunkt i bygningskompleksets hovedstruktur bestående af bygningslænger og åbne rum.
• Nybyggeri skal indfri uudnyttede potentialer i de eksisterende bygninger, frem for blot at lægge sig ved siden af disse.
• Evt. forslag om byggeri med større bygningshøjde end den nuværende skal fremstå arkitektonisk velbegrundede i forhold til det følsomme nærmiljø og taglandskabet i det større område omkring museet.
• Forslag om nybyggeri med større bygningshøjde end den nuværende taghøjde må ikke udnytte det fulde viste mulighedsrum. Som udgangspunkt må maksimalt 80% af mulighedsrummet udnyttes.
• Ombygning af museet skal ske med tanke på de fire meget forskellige gader, der omgiver museet, og udnytte potentialerne i hver af disse. Palæhaven og Palægården bevares som uderum og gøres tilgængelige for publikum.

Politisk handlerum
Det kan besluttes, at:

• Flere eller færre bygningsdele end de i startredegørelsen viste, skal bevares.
• Muligheden for at ændre eksisterende facader kan udvides eller indskrænkes.
• Muligheden for nybyggeri med større højde end den eksisterende indskrænkes eller udvides. Fx ved at byggeriet enten skal opføres til en lavere eller højere kote; at den foreslåede procentsats på maksimalt 80 % udnyttelse nedjusteres eller udvides, og/eller at det mulige areal, inden for hvilket der kan bygges højere end til eksisterende tagryg, indskrænkes eller udvides. Hvis det sidste er et ønske om indskrænkning, anbefaler forvaltningen, at arealet indskrænkes til at omfatte arealet for den nuværende Egmontsal inkl. den afgrænsende bygningslænge mod øst.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har vedtaget startredegørelsen, igangsætter bygherren processen med en arkitektkonkurrence. Når der er valgt et projektforslag, fremlægges en ny startredegørelse på baggrund af det valgte projekt, hvorefter forvaltningen udarbejder et forslag til lokalplan. Forvaltningen forventer at forelægge en mere detaljeret startredegørelse for det valgte projekt medio 2025. Lokalplanforslaget forventes forelagt medio 2026.

                                           Søren Wille                            

                                                              / Karsten Biering Nielsen