2. reperiodisering 2014 (anlægsoversigten)
Teknik- og Miljøudvalget skal tage det forventede forbrug på anlægsprojekterne i 2014 til efterretning. Desuden skal Teknik- og Miljøudvalget godkende disponeringen af udvalgets anlægsramme i årene 2014 til 2018, som den ser ud efter 2. reperiodisering.
Indstilling og beslutning
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,- at det forventede forbrug på anlægsprojekterne i 2014 medfører, at bevillingen Byfornyelse anlæg opskrives med 101,0 mio. kr., bevillingen Ordinær anlæg nedskrives med 291,9 mio. kr., bevillingen Takstfinansieret anlæg nedskrives med 2,7 mio. kr. og bevillingen Klima anlæg justeres med netto 0 mio. kr. og periodiseres fra 2014 og ud i overslagsårene, som vist i bilag 1
- at Teknik- og Miljøudvalget har fået forelagt periodiseringen af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsramme i 2014 til 2018, som beskrevet i bilag 2, til orientering
Problemstilling
Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 26. november 2008, at forvaltningens anlægsportefølje med forventet forbrug skal fremlægges for udvalget kvartalsvist.Bevillingerne periodiseres i overensstemmelse med projekternes forløb således, at budgetterne er til rådighed i de år, hvor de skal bruges. Dette gøres af hensyn til kommunens likviditet og i henhold til bevillingsreglerne.
Samtidig sikrer periodiseringen, at bevillingen bliver fremskrevet indtil det år, hvor den skal bruges, hvorved risikoen for merforbrug som følge af prisudviklingen på bygge- og anlægsområdet minimeres.
Løsning
Byfornyelse anlæg opskrives med 101,0 mio. kr., bevillingen Ordinær anlæg nedskrives med 291,9 mio. kr., bevillingen Takstfinansieret anlæg nedskrives med 2,7 mio. kr. Hovedårsagerne hertil er at sikre, at budgetterne er til rådighed i de år, hvor de skal bruges.
Som opfølgning på Teknik- og Miljøudvalgets beslutning om kvartalsvis fremlæggelse af anlægsporteføljen gives der i bilag 1 og bilag 2 en samlet redegørelse for forvaltningens anlægsområde i årene 2014 til 2018.
Den samlede anlægsramme indeholder bevillingerne Ordinær anlæg, Byfornyelse anlæg, Takstfinansieret anlæg og Klima anlæg. I 2013 var anlægsområdet (ekskl. Takstfinansieret anlæg) underlagt måltal.
Hovedårsagen til reperiodiseringerne er, at der tidligere har været foretaget tekniske reperiodiseringer på grund af det forvaltningsspecifikke måltal, som Teknik- og Miljøforvaltningen har været underlagt i 2012 og 2013. Disse tekniske reperiodiseringer har betydet, at budgetterne ikke nødvendigvis har været placeret i de år, de forventes anvendt.
På Økonomiudvalgets møde den 28. januar 2014 blev det besluttet, at anlægsmåltallet for de enkelte udvalg ophæves i 2014, og at et eventuelt anlægsloft i 2015 afventer kommuneaftalen for 2015. Derfor foretager Teknik- og Miljøforvaltningen nu en reperiodisering af budgetterne ud i de år, hvor de forventes anvendt. Styringen og opfølgningen på bruttoanlægsudgifterne sker fremadrettet i forbindelse med de fire sager om anlægsoversigten (reperiodiseringerne) og i de tre sager om forventet regnskab.
Bilag 1 er en komplet oversigt over anlægsprojekterne i 2014 på Teknik- og Miljøudvalgets bevillinger Byfornyelse anlæg, Ordinær anlæg, Takstfinansieret anlæg og Klima anlæg med forventet forbrug primo 2014 på projektniveau.
Det korrigerede budget for 2014 udgør i alt 1.429,6 mio. kr. for den samlede anlægsramme, dvs. bevillingerne Ordinær anlæg, Byfornyelse anlæg, Takstfinansieret anlæg og Klima anlæg efter reperiodiseringen.
Særlige projekter i fokusMed denne indstilling oplyser Teknik- og Miljøforvaltningen desuden om status på 15 projekter, som er i fokus. Det drejer sig blandt andet om broen over inderhavnen, Nordhavnsvejen og Superkilen. Status på de 15 projekter i fokus findes i bilag 3.
I bilag 4 findes desuden status på forvaltningens igangværende anlægsprojekter mht. ibrugtagning og økonomi. Det fremgår af bilaget, at Teknik- og Miljøforvaltningen ikke har nogen ikke-ibrugtagne, aktive anlægsprojekter, hvor det forventes, at budgettet overskrides med mere end 5 mio. kr. eller med mere end 10 % af det korrigerede budget. Desuden fremgår det, at Teknik- og Miljøforvaltningen i 15 % af de aktive, ikke-ibrugtagne anlægsprojekter (svarende til 52 projekter) forventer, at det oprindeligt besluttede ibrugtagningstidspunkt bliver overskredet med mere end 6 mdr. Det betyder, at Teknik- og Miljøforvaltningen nærmer sig at opfylde målsætningen om at ibrugtage 90 % af alle anlægsprojekter i forhold til det besluttede.
Til overskridelserne skal det bemærkes, at projekter markeres som overskredne, selvom Teknik- og Miljøudvalget har besluttet at ændre tidsplan for projekterne for at tilpasse dem til andre projekter eller håndtere andre udfordringer. Forvaltningen afrapporterer i disse tilfælde fortsat i forhold til det oprindelige ibrugstagningstidspunkt besluttet af Borgerrepræsentationen, uanset at projektet gennemføres i overensstemmelse med udvalgets seneste beslutning.
Desuden skal det bemærkes, at byfornyelsesprojekter optræder på listen over forsinkede projekter. Her er kommunen ikke bygherre og kan derfor ikke styre tidsprocessen. Alligevel giver forsinkelser røde anmærkninger for Teknik- og Miljøforvaltningen.
63 % af overskridelserne skyldes eksterne faktorer, såsom at forvaltningen ikke selv er bygherre på projektet, at myndighedsbehandling har trukket ud eller tvister med entreprenører. Det resterende mindre antal projekter er forsinket blandt andet på grund politisk godkendte ændringer i projekterne, koordinering med andre projekter og forsinket politisk behandling.
Økonomi
Reperiodiseringen sker i overensstemmelse med det forventede forbrug på projekterne og tager ikke længere højde for et forvaltningsspecifikt anlægsmåltal jf. Økonomiudvalgets beslutning fra 28. januar 2014, men for Københavns kommunes samlede anlægsmåltal.
Videre proces
Teknik- og Miljøforvaltningens reperiodiserede anlægsoversigt indgår i Københavns Kommunes samlede anlægsoversigt, dvs. alle forvaltningers anlægsprojekter, som behandles af Økonomiudvalget den 10. juni 2014 og af Borgerrepræsentationen den 18. juni 2014, jf. cirkulæret for budgetopfølgning 2014.
Pernille Andersen
/ Signe Skovgaard
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.