Mødedato: 02.04.2008, kl. 15:00

Evaluering af Prøvebelysning på Rådhuset - Byens Lys

Evaluering af Prøvebelysning på Rådhuset - Byens Lys

Teknik- og Miljøudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde onsdag den 2. april 2008

 

 

Sager til beslutning

 

2.      Evaluering af Prøvebelysning på Rådhuset - Byens Lys

TMU 182/2008  J.nr. 2008-21258

 

 

Denne indstilling er en evaluering af prøvebelysningen på Rådhuset efter et års drift. I perioden med prøvebelysningen har belysningsintensiteten været ændret. Der har været gode erfaringer med prøvebelysningen, idet den har nedbragt strømforbruget og ikke afstedkommet klager fra borgerne. Forvaltningen ønsker, at prøvebelysningen gøres permanent.

 

INDSTILLING OG Beslutning

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalge t godkender,

1.      at Prøvebelysningen på Rådhuset - Byens Lys gøres permanent.

 

 

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning i mødet den 2. april 2008
Godkendt

 

 

Problemstilling

Ved Teknik- og Miljøudvalgets behandling den 22. november 2006 af "Prøvebelysning Rådhuset - Byens Lys" (TMU 923/2006) blev det besluttet at gennemføre en evaluering af forsøget med belysning af Rådhuset. Evalueringen skal forelægges udvalget et år efter, at opgaven er sat i drift.

 

Løsning

Belysningsanlægget har kørt uden problemer i forsøgsperioden. Der har generelt være positive tilbagemeldinger fra borgerne og belysningsbranchen, bl.a. ved høringsmødet for Belysningsstrategien i 2007. Her blev det påskønnet, at kommunen laver tiltag som dette med en noget kraftigere belysning, end vanligt, og med accentuering af detaljer i arkitekturen. Forvaltningen ønsker derfor at belysningen gøres permanent.

 

Der er blevet installeret en såkaldt AmplIO-enhed, som er en elektronisk tænd/sluk-styring, der gør, at belysningen af Rådhuset nu kan tændes og slukkes med en sms-besked ved f.eks. arrangementer på Rådhuspladsen. Ligeledes kan tændingstiden nu på en enkelt måde ændres for netop Rådhusets belysning, i fald man generelt ønsker at belysningen holdes tændt i længere eller kortere tid om aftenen.

 

Af hensyn til DR's "Aftenshowet", der afvikles på Rådhuspladsen, har belysningen igennem det seneste år været programmeret til at tænde kl. 17.45, hvis det var mørkt, og slukke igen kl. 23.00 på nær nytårs aften, hvor lyset holdes tændt hele natten. Den eneste del af belysningen på Rådhuset, som er programmeret til at tænde om morgenen, hvis det er mørkt, er lyset på selve gesimsen og tårnet. Denne del af lyset tidligere har været tændt i hele døgnets mørke periode.

 

Økonomi

Ny tilsluttet effekt for hele Rådhusets prøvebelysning er på 7,2 kW. Det årlige forbrug er under 10.800 kWh (kilo-watt-timer). Det svarer til under 35 kr. om dagen med reduktion for el-afgifter for belysningen af Rådhusets facade.

Den samlede tilsluttede effekt til Rådhusets belysning var før skønnet på omkring 23 kW, hvilket svarer til et årligt forbrug på ca. 74.000 kWh eller ca. 300 kr. pr. døgn. Dette skyldes blandt andet, at en væsentlig del af belysningen (gesimsen for oven samt selve tårnet) har været tændt hele natten. Det mindskede strømforbrug til Prøvebelysning Rådhuset svarer til en reduceret el-omkostning pr. år på ca. 90.000-100.000 kr.

 

Videre proces

Hvis Teknik- og Miljøudvalget beslutter denne indstilling, gøres prøvebelysningen permanent.

 

 

Bilag

Intet

 

 

 

Hjalte Aaberg                                         Signe Skovgaard

 

 

 

Til top