Byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget
Byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget
Teknik- og Miljøudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde onsdag den 2. april 2008
Sager til beslutning
1. Byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget
TMU 180/2008 J.nr. 2008-18787
Borgerrepræsentationen har den 9. juni 2004 (BR279/04) udpeget
Keplersgade-karréen til karrevis byfornyelse som led i forberedelse af
områdefornyelsen i Øresundsvejkvarteret.
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 1. at det af sbs udarbejdede forslag til byfornyelsesbeslutning med gennemførelsesprojekt for Keplersgade-karréens gårdanlæg (bilag 1) vedtages endeligt med den foreslåede ændring om, at indretning af fælles storskraldrum i porten i Højdevej 5-7 udgår, 2. at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at forlange baghusene i ejendommene Højdevej 1-3 og Højdevej 5-7 afstået mod erstatning, og 3.
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til at
afholde de til gennemførelsen forbundne udgifter på netto 13,4 mio. kr. excl.
moms. |
Teknik- og
Miljøudvalgets beslutning i mødet den 2. april 2008 |
Problemstilling
Borgerrepræsentationen har i oktober 2007 (BR482/07) vedtaget at sende forslag til byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for gårdanlægget i høring, som sbs som forretningsfører for kommunen har udarbejdet.
Forslaget har været i høring i perioden den 22. november 2007 til den 17. januar 2008. Det er dette forslag, der nu skal vedtages endeligt, så det kan gennemføres.
Byfornyelsesbeslutningen beskriver samtidig, hvordan ejendommene i karréen kan søge om byfornyelsesmidler til istandsættelse og forbedringer.
Løsning
På baggrund af den i juni 2004 (BR279/04) trufne beslutning om områdefornyelse i Øresundsvejkvarteret, har sbs udarbejdet ét forslag til byfornyelsesbeslutning for Keplersgade-karréen med gennemførelsesprojekt for karréens gårdanlæg, jf. vedlagt bilag 1.
Beboerne har været inddraget i processen og forslaget har været sendt i offentlig høring i perioden den 22. november 2007 til den 17. januar 2008. Der er til forslaget i alt indkommet 4 indsigelser, der indeholder flere indsigelsespunkter og kommentarer til gårdanlæggets indretning. Disse vedlægges med sbs´s bemærkninger som bilag 2.
Et indsigelsespunkt fra bestyrelsen i Ejerforeningen Højdevej 5-7 vedrører anlæggets indretning af fælles storskraldrum i ejendommens port. Sbs bemærker, at indretning til gårdanlægget ændres således, at porten i Højdevej 5-7 udgår som fælles port og i stedet indrettes anden sted i gårdanlægget.
Et andet indsigelsespunkt er fra Amagerbrogade 157, 5.th., og vedrører de uoverdækkede cykelskure. Sbs bemærker, at på baggrund af de midler, der er afsat til anlæg og møblering, har man prioriteret uoverdækkede cykelskure.
Ejendommen A/B Hveensborg gør indsigelse mod gårdsammenlægningen, da den ikke er naturlig. Sbs bemærker, at der i den nye fælles gårdanlæg er taget hensyn til brandredning og der etableres stor porttelefon mod Keplersgade og passagen istandsættes.
A/B Hveensborg tager endvidere afstand fra boldbanens
placering og indramning. Sbs bemærker, at der i forbindelse med
detailprojekteringen bliver taget stilling til en indramning af boldbanen, der
både tager højde for boldbanens anvendelse og har en lyddæmpende funktion af
hensyn til de øvrige aktiviteter i gårdanlægget. De øvrige kommentarer og
bemærkninger til gårdanlæggets indretning fra karréens beboere, ejere og
andelshavere til gårdanlæggets indretning vil sbs tage op i forbindelse med
detailprojekteringen.
A/B Hveensborg gør opmærksom på fejl i registreringsrapporten. Sbs bemærker, at de ikke finder det relevant at foretage rettelser i hverken byfornyelsesbeslutningen eller registreringsrapporten, idet oplysninger på ejendommene er indhentet inden planlægningsfasen. Der kan efterfølgende være udført arbejder på karréens ejendomme.
Forvaltningen anbefaler, at forslaget til
byfornyelsesbeslutning med gennemførelsesprojektet godkendes endeligt af Borgerrepræsentationen
med den ændring, at indretning af fælles storskraldrum i porten i Højdevej 5-7
udgår.
Godkendelsen indebærer, at der nedrives baghuse i ejendommen Højdevej 1-3 og
Højdevej 5-7 for at skabe lys og luft i de nye friarealer. Sbs optager
forhandlingerne med ejeren om nedrivning af baghusene. Hvis der ikke opnås
enighed, vil kommunen ekspropriere baghusene.
Økonomi
Byfornyelsesforslaget med gennemførelsesprojektet for Keplersgade-karréens gårdanlæg og finansieringen af udgifterne hertil sker i medfør af lovbekendtgørelse nr. 1083 af 3. november 2006 om byfornyelse og udvikling af byer.
De samlede rammebelastende udgifter, der samtidig udgør de refusionsberettigede udgifter, er i alt ca. 13,4 mio. kr. excl. moms. Kommunens andel udgør 6,7 mio. kr. excl. moms. Dertil kommer ca. 1,7 mio. kr. excl. moms i planlægningsudgifter, som ikke er refusionsberettigede.
Som følge af lov om byfornyelse og udvikling af byer er udgifter til planlægning vedrørende bygningsfornyelse til tilvejebringelse af et administrationsgrundlag ikke længere refusionsberettiget. I forbindelse med behandlingen af bygningsfornyelsesbeslutningen for Augustagade-karréen tiltrådt e BR den 18. maj 2006 (BR135/06), at udgifterne til planlægning af bygningsfornyelsesdelen også for Keplersgade-karréen skulle afholdes, selvom de ikke er refusionsberettigede.
Kommunens reelle udgifter til projektet er således 8,4 mio. kr. excl. moms.
Det skønnes muligt at indpasse beslutningen i den beløbsramme, der er afsat til byfornyelsesformål i investeringsoversigten for 2007-2010, konto 025.15.3.
Videre
proces
Når byfornyelsesforslaget med gennemførelsesprojektet er endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen, vil forhandlinger om overtagelse af baghusene i ejendommene Højdevej 1-3 og Højdevej 5-7 kunne påbegyndes. Sideløbende vil sbs begynde projekteringen af gårdanlægget og beboerne vil også blive inddraget i processen. Forvaltningen skal godkende et prissat projektforslag, licitationsresultat og byggeregnskab.
Der vil i forbindelse med gennemførelsen af anlægget blive tinglyst en servitut på karréens ejendomme om fælles gårdanlæg og om ejernes pligt til at indgå i et fælles gårdlaug.
Gårdanlægget forventes færdigt i februar 2009.
Bilag
Bilag 1: Byfornyelsesforslag med gennemførelsesprojekt
Bilag 2: Notat fra sbs med indsigelser
Bilag 3: Tilgængelighedsvurdering
Bilag 4: Miljøvurdering
Hjalte Aaberg Ulrik Winge