Evaluering af Prøvebelysning på Rådhuset - Byens Lys
Evaluering af Prøvebelysning på Rådhuset - Byens Lys
Teknik- og Miljøudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde onsdag den 2. april 2008
Sager til beslutning
2. Evaluering af Prøvebelysning på Rådhuset - Byens Lys
TMU 182/2008 J.nr. 2008-21258
Denne indstilling
er en evaluering af prøvebelysningen på Rådhuset efter et års drift. I perioden
med prøvebelysningen har belysningsintensiteten været ændret. Der har været gode
erfaringer med prøvebelysningen, idet den har nedbragt strømforbruget og ikke
afstedkommet klager fra borgerne. Forvaltningen ønsker, at prøvebelysningen
gøres permanent.
INDSTILLING OG Beslutning
Teknik-
og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, 1. at Prøvebelysningen på Rådhuset - Byens Lys gøres permanent. |
Problemstilling
Ved Teknik- og Miljøudvalgets behandling den 22. november 2006 af "Prøvebelysning Rådhuset - Byens Lys" (TMU 923/2006) blev det besluttet at gennemføre en evaluering af forsøget med belysning af Rådhuset. Evalueringen skal forelægges udvalget et år efter, at opgaven er sat i drift.
Løsning
Belysningsanlægget
har kørt uden problemer i forsøgsperioden. Der har generelt være positive
tilbagemeldinger fra borgerne og belysningsbranchen, bl.a. ved høringsmødet for
Belysningsstrategien i 2007. Her blev det påskønnet, at kommunen laver tiltag
som dette med en noget kraftigere belysning, end vanligt, og med accentuering
af detaljer i arkitekturen. Forvaltningen ønsker derfor at belysningen gøres permanent.
Der er blevet installeret en såkaldt AmplIO-enhed, som er en elektronisk tænd/sluk-styring, der gør, at belysningen af Rådhuset nu kan tændes og slukkes med en sms-besked ved f.eks. arrangementer på Rådhuspladsen. Ligeledes kan tændingstiden nu på en enkelt måde ændres for netop Rådhusets belysning, i fald man generelt ønsker at belysningen holdes tændt i længere eller kortere tid om aftenen.
Af hensyn til DR's "Aftenshowet", der afvikles på Rådhuspladsen, har belysningen igennem det seneste år været programmeret til at tænde kl. 17.45, hvis det var mørkt, og slukke igen kl. 23.00 på nær nytårs aften, hvor lyset holdes tændt hele natten. Den eneste del af belysningen på Rådhuset, som er programmeret til at tænde om morgenen, hvis det er mørkt, er lyset på selve gesimsen og tårnet. Denne del af lyset tidligere har været tændt i hele døgnets mørke periode.
Økonomi
Ny tilsluttet effekt for hele Rådhusets prøvebelysning er på 7,2 kW. Det årlige forbrug er under 10.800 kWh (kilo-watt-timer). Det svarer til under 35 kr. om dagen med reduktion for el-afgifter for belysningen af Rådhusets facade.
Den samlede tilsluttede effekt til Rådhusets belysning var før skønnet på omkring 23 kW, hvilket svarer til et årligt forbrug på ca. 74.000 kWh eller ca. 300 kr. pr. døgn. Dette skyldes blandt andet, at en væsentlig del af belysningen (gesimsen for oven samt selve tårnet) har været tændt hele natten. Det mindskede strømforbrug til Prøvebelysning Rådhuset svarer til en reduceret el-omkostning pr. år på ca. 90.000-100.000 kr.
Videre
proces
Hvis Teknik- og Miljøudvalget beslutter denne indstilling, gøres prøvebelysningen permanent.
Bilag
Intet
Hjalte Aaberg Signe Skovgaard