Proces for forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 462 "Grønttorvsområdet"
Indstilling og beslutning
- at behandlingen af forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 462 ”Grønttorvsområdet” udsættes til første kvartal 2015
Økonomiforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender,
2. at behandlingen af forslag til det tilhørende kommuneplantillæg udsættes til første kvartal 2015.
Problemstilling
Løsning
Håndtering af skybrud er en væsentlig udfordring i København. Teknik- og Miljøudvalget drøftede på mødet den 6. oktober 2014 forvaltningens forslag til en lang række prioriterede indsatser til håndtering af skybrudssituationer. Denne drøftelse skal følges op med en konkret stillingtagen på Teknik- og Miljøudvalgsmøde forventeligt i løbet af første kvartal 2015.
Valby Syd udgør en strategisk kritisk forbindelse i vandafledning fra Frederiksberg og København Vest til havnen ved Kalvebod. Der er en række lokalplaner, lokalplantillæg og udviklingsprojekter for Valby Syd under udarbejdelse, og det er vigtigt, at vandhåndtering tænkes ind i disse med henblik på at skabe den bedste og billigste løsning for skybruds vandhåndtering. Strækningen fra Valby Langgade / Gåsebækvej til Kalvebod er endnu uafklaret med hensyn til en endelig skybrudsløsning. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer, at det vil tage ca. tre måneder at finde og yderligere detaljere en skybrudsløsning på strækningen.
HOFOR oplyser, at vandafledningen enten kan ske i åbne anlæg og mindre rør i vej eller alternativt i borede tunnelrør (a la metroens tunneller), hvilket er en væsentligt dyrere løsning. Som hovedregel foretrækkes løsningen med åbne anlæg frem for nedgravede, da de foruden at være billigere også kan bidrage f.eks. med rekreative muligheder. Den nedgravede løsning vil desuden medføre nogle år med store anlægsarbejder i lokalområdet.
HOFOR ønsker, at der bliver mulighed for at undersøge effekten af et forsinkelsesbassin på en del eller hele arealet til fodboldbanearealerne, der ligger syd for Torveporten i dag, dog således at der forsat kan være fodboldbane, men at denne oversvømmes ved skybrud/kraftig regn.
Status for arbejdet med forslag til tillæg 1 til Grønttorvet (Torveporten) og konsekvenser af HOFORs forslag:
- Der er indgået en partnerskabsaftale om planlægning og anlæg af almene boliger i området.
- I området syd for Torveporten foreslår HOFOR etableret et opsamlingsbassin f.eks. kombineret med foldboldbaner, der lejlighedsvis vil stå under vand og med et rummål på ca. 25.000 m3. Herved kan HOFOR undgå at etablere tunnelrør til afledning. HOFOR vurderer at bassinet kan være ca. 1½ m dybt, og evt. med høje trapper som kanter, for at skabe en overgang til fodboldbanen.Trappeovergangen kan sekundært anvendes som stå tribune. Der skal undersøges forskellige scenarier samt fordele og ulemper i forhold til økonomi, byplanlægning, offentligt service mm.
- Evt. anlæg af tunnelrør vil iflg. HOFOR også lægge beslag på grunden 2 – 4 år, og derved muligvis udskyde anvendelsen til almene boliger mv. Ydermere vil der formentligt også skulle anlægges tunnelarbejdspladser i Valby parken.
Ovenstående bevirker, at det kan blive nødvendigt helt eller delvis at friholde fodboldbanen og det grønneområde ved Torveporten for byggeri.
Forvaltningernes vurdering
Forvaltningerne anbefaler, at behandlingen af forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 462 for ”Grønttorvet” udsættes til første kvartal af 2015 med henblik på at udarbejde et separat beslutningsgrundlag, vedr. anvendelsen af grunden syd for Torveporten.
Der kan tænkes i fire scenarier i forhold til den videre udvikling:
- Det nuværende forslag fastholdes: Byudvikling med boligetagebebyggelse langs Torveporten og erhvervsbebyggelse ud mod Gammel Køge Landevej (inkl. både butik og daginstitution), og almene boliger ud mod Værkstedsvej.
- Delvis byudvikling med boligetagebebyggelse langs Torveporten og erhvervsbebyggelse ud mod Gammel Køge Landevej (inkl. både butik og daginstitution). Der fastholdes en 11 mands fodboldbane. Banen sænkes ca.1,5 meter, så den kan tilbageholde 25.000 m3 vand.
- Delvis byudvikling med etagebebyggelse langs Torveporten (inkl. både butik og daginstitution). Der fastholdes en 11 mands fodboldbane og op til to 7 mands fodboldbaner. Banerne sænkes ca. 1,2 meter, så de kan tilbageholde 25.000 m3 vand.
- Anvendelsen fastholdes som i dag, med udelukkende boldbaner, og banearealerne sænkes ca. 1,1 m, så de kan tilbageholde 25.000 m3 vand.
Økonomi
Indstillingen har ikke bevillingsmæssige konsekvenser for kommunen.
I forbindelse med beslutningsgrundlaget vil forvaltningerne og HOFOR belyse de økonomiske konsekvenser af de forskellige scenarier, herunder:
- evt. mistet, reduceret eller forsinket grundsalg (tab af salgsindtægter)
- tab af skattemerindtægter,
- meromkostninger for borgerne ved HOFORs forskellige anlægsløsninger
- besparelser ved sammentænkning af anlæg og koordiernering mellem skybrudsplan, lokal- og kommuneplaner.
Videre proces
HOFOR vil fremskynde arbejdet med planlægningen af Valby Syd og kan have materiale for området klar i løbet af januar 2015. Materialet skal belyse fordele og ulemper, økonomi samt tids- og procesplaner for de forskellige scenarier, herunder også permanente eller midlertidig arealreservation til anlæg, byggepladser og lignende. I vurderingen skal indgå fordele og ulemper i forhold til at anvende forsænkede baner til opsamling af regnvand.
På baggrund af resultaterne vil Økonomiforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen forelægge et forslag til tillæg 1 til lokalplan nr. 462 med tilhørende kommuneplantillæg for ”Grønttorvet” til politisk behandling, hvor også evt. arealreservation til anlæg for skybrudssikring er vurderet.
Bjarne Winge Pernille Andersen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt uden afstemning.