Muligheder for mere miljøvenlig glatførebekæmpelse

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,

1. at mulighederne for en mere miljøvenlig glatførebekæmpelse, som beskrevet i løsningsafsnittet, tages til efterretning.
   
   
2. at der hermed er gjort op med medlemsforslag om miljøvenlige alternativer til glatførebekæmpelse stillet af Frie Grønne på Borgerrepræsentationens møde den 4. marts 2021 (jf. bilag 2).

Problemstilling

Borgerrepræsentationen godkendte den 4. marts 2021 et medlemsforslag om miljøvenlige alternativer i glatførebekæmpelsen stillet af Frie Grønne, som pålægger Teknik- og Miljøforvaltningen i samarbejde med øvrige relevante forvaltninger at udarbejde forslag til politisk behandling af miljøvenlige alternativer i stedet for anvendelse af salt som tømiddel i glatførebekæmpelsen (jf. bilag 2).

Løsning

Forvaltningen anvender i dag to forskellige tømidler til glatførebekæmpelse. På 98% af de veje og stier, som er forvaltningens ansvarsområder, anvendes almindeligt vejsalt, som udover at være et effektivt og billigt tømiddel også har en række skadevirkninger på planter, jord, beton, jern, belægninger mv. På en mindre andel af de omfattede arealer, cirka 2%, anvendes det alternative og kemisk fremstillede stof kaliumformiat. Der findes flere løsninger til at nedbringe saltforbruget og opnå en mere miljøvenlig glatførebekæmpelse end den nuværende. Herunder beskrives en række mulige metoder.

Metoder til mere miljøvenlig glatførebekæmpelse

Alternative tømidler
Der findes en række kemisk fremstillede tømidler, som ville kunne supplere eller erstatte brugen af salt til glatførebekæmpelse. Som nævnt anvender forvaltningen i dag kaliumformiat (CHKO₂) på ca. 2% af de samlede arealer, overvejende på udvalgte asfalterede stier i beskyttede naturområder som eng, mose, vandløb og sø. Stoffet spredes i flydende form og er effektivt ved lave frysepunktstemperaturer (fra 0° til -50° C). Teknik- og Miljøforvaltningen har brugt kaliumformiat siden 2008, og har i samarbejde med Københavns Universitet gennemført et forsøg med midlet i perioden 2009 – 2017. Forsøget viste, at kaliumformiat på de udvalgte strækninger ikke belaster træer og buske i samme grad som vejsalt.

Trods de nævnte fordele ved stoffet er kaliumformiat ikke entydigt miljøvenligt, bl.a. fordi der er tale om et kemisk fremstillet produkt. Der findes endnu ikke et CO2-regnskab for kaliumformiat, men foreløbige undersøgelser af et tilsvarende kemisk tømiddel indikerer, at stoffets samlede CO2-aftryk er op til 10 gange større end traditionelt vejsalt grundet fremstillingsprocessen. Samtidig findes der endnu ikke dokumenteret viden om de miljømæssige konsekvenser ved brugen af kaliumformiat i større omfang over en længere årrække. I forhold til den direkte påvirkning på materialer i omgivelserne, er det påvist, at kaliumformiat generelt er mindre skadeligt end salt. Dog angriber stoffet aluminium i modsætning til salt.

Af de forskellige kemisk fremstillede tømidler der findes, er kaliumformiat imidlertid det eneste stof, som forvaltningen har afprøvet og testet i større skala. Forvaltningen har derfor ikke praktisk kendskab til effekterne af andre kemiske tømidler.

Den økonomiske faktor ved at anvende kemiske tømidler som kaliumformiat frem for salt er betydelig, idet kaliumformiat typisk koster mere end det dobbelte at anvende per kvadratmeter. Af samme grund har forvaltningen kun brugt kaliumformiat i begrænset omfang, siden det blev taget i drift i 2008. Skal brugen af kaliumformiat eller andre kemiske tømidler udvides, vil det kræve en investering i nyt materiel og øgede driftsudgifter.

Friktionsmidler
Hvor tømidler er aktive stoffer, der smelter rim, sne og is, er friktionsmidler inaktive stoffer, der skaber friktion på det underlag, hvor det lægges ud. Friktionsmidler, der anvendes til glatførebekæmpelse, er bl.a. grus, sand, aske (vulkansk pimpsten) og kokosskaller. Friktionsmidlerne har effekt, når de lægges ud på overflader, der er glatte af rim eller sne/is. De fungerer derimod ikke som præventivt middel, da friktionsmidlerne på bar asfalt vil gøre den eksisterende friktion dårligere med et løst lag ovenpå en fast overflade. I løbet af vinteren er vejoverfladerne i København størstedelen af tiden ikke dækket af rim og sne, hvorfor forvaltningen vurderer, at friktionsmidler vil gøre færdslen mere usikker. Endelig vil brug af friktionsmidler medføre en betragtelig oprydningsopgave, da friktionsmidlerne skal fjernes for at sikre færdselssikkerheden og for at undgå slid på vejmarkeringer og tilstoppede kloakker.

På den baggrund er det forvaltningens vurdering, at friktionsmidler bedst anvendes på gangarealer, mindre indgangspartier, grusstier mv. end på de meget store vej- og cykelstiarealer, hvor Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for glatførebekæmpelsen.

Differentieret brug af tømidler afhængig af meteorologiske forhold
Med de igangværende klimaforandringer tyder det på, at vintrene i fremtiden vil blive mildere med højere temperaturer og færre døgn med temperaturer under frysepunktet. Dog er forvaltningens aktiviteter i stigende grad rykket over mod de præventive indsatser. De præventive indsatser anslås i dag at udgøre cirka 2/3 af udkaldene.

Ved let frost og rim kan der anvendes saltopløsning (lage) og en tyndere opløsning af kaliumformiat. Ved dels at øge anvendelsen af kaliumformiat, dels at anvende saltlage ved rim og få frostgrader og befugtet salt i forbindelse med sne og høje minusgrader, vurderer forvaltningen, at mængden af salt kan nedsættes med 50 % over en årrække i forhold til den traditionelle saltning i dag. Denne løsning forudsætter en engangsinvestering i nyt materiel, så der både kan anvendes faste og flydende tømidler. Driftsudgifter til salt vil falde, men driftsomkostningerne vil samlet stige på grund af den øgede brug af kaliumformiat.

Regulering af serviceniveauerne
Brugen af salt i glatførebekæmpelsen kan nedbringes ved at sænke serviceniveauet, så der glatførebekæmpes mindre end i dag. Forvaltningen følger de politisk godkendte Retningslinjer for udførelse af vintertjeneste (BR 26. november 2015), og anvender i dag kun klasse A (præventiv - alle dage og hele døgnet) og B (reaktiv - udkørsel, når der er glat alle dage mellem 06:00 og 22:00). Det er efter politisk beslutning muligt at aktivere klasse C (glatførebekæmpelse og snerydning kun på hverdage inden for normal arbejdstid.) eller D (glatførebekæmpelse og snerydning udføres ikke) på udvalgte vej- og stistrækninger. En ændring af retningslinjerne vil i så fald kræve en godkendelse af politiet, og kan få betydning for fremkommeligheden alt efter omfanget af nedjusteringen. I praksis vil et lavere serviceniveau kunne omfatte fx en række villaveje eller stier med lav trafikintensitet eller hvor anvendelsen primært er rekreativ og uden regulære fremkommelighedsmæssige hensyn.

Opsummering
Samlet set er der forskellige løsninger til at nedbringe brugen af salt i glatførebekæmpelsen. Saltet kan erstattes med alternative midler (kemiske eller friktionsmidler), og det er også muligt at arbejde med en højere grad af differentierede saltmængder tilpasset vejrforholdene. Endelig er der mulighed for at nedjustere serviceniveauet ud fra en kalkuleret risikobetragtning og politisk ønske.

Alle løsninger, undtaget sidstnævnte, vil kræve større eller mindre investeringer i materiel til udbringning af midlerne og øge driftsudgifterne i den løbende glatførebekæmpelse. Det skyldes, at der er tale om stoffer af forskellig tekstur (tørt vs. flydende), at alternative tømidler som kaliumformiat er betydeligt dyrere end salt, og at friktionsmidler som fx grus skal fjernes igen, når vejene ikke er ramt af is og sne.

Høring i de øvrige forvaltninger
Teknik- og Miljøforvaltningen har foretaget en høring (juni-august 2021) i de øvrige forvaltninger angående deres glatførebekæmpelse og brug af tømidler. Svarene afspejler, at der for de fleste forvaltningers vedkommende er tale om ganske få kvadratmeter omkring matrikler og en meget håndholdt glatførebekæmpelse primært med vejsalt, som kendt ved private husstande og fortove. Kultur- og Fritidsforvaltningen anvender et alternativt tømiddel på deres kunstgræsbaner, der ikke tåler salt, og Økonomiforvaltningen (KEID) anvender et alternativ på Rådhuspladsen, hvor belægningen ikke tåler vejsalt.

Økonomi

Indstillingen har i sig selv ikke nogen økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Hvis der skal udføres en mere miljøvenlig glatførebekæmpelse på det eksisterende serviceniveau, vil det kræve, at der bliver afsat midler ved kommende budgetforhandlinger til de øgede udgifter, der er forbundet med diverse metoder, som beskrevet i løsningsafsnittet.

Videre proces

Hvis der er politisk ønske om, at forvaltningen implementerer en eller flere af ovenstående metoder til at fremme en mere miljøvenlig glatførebekæmpelse, skal der bestilles et budgetnotat til Budget 2023 eller fremsættes et medlemsforslag om at nedregulere serviceniveauerne.

Søren Wille

                                                            /Nikolaj Hvingtoft Hansen