Drøftelse af tilsynet med almene boliger

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte tilsynet med almene boliger.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

1. at Teknik- og Miljøforvaltningens tilsyn med almene boliger og herunder mulighederne for at styrke tilsynet drøftes.

Problemstilling

Tilsynet med almene boliger blev den 10. august 2020 drøftet i Teknik- og Miljøudvalget på baggrund af et medlemsforslag om genhusning stillet af Dansk Folkeparti. Desuden blev emnet drøftet efter ønske fra Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti på Borgerrepræsentationens møde den 19. november 2020. Under drøftelsen i Borgerrepræsentationen havde flere udvalgsmedlemmer et ønske om en yderligere drøftelse i udvalget med henblik på et mere proaktivt tilsyn.

Der har således været politiske overvejelser omkring forholdet mellem boligorganisationerne og deres beboere og tilsynets rolle som reaktiv eller proaktiv, der giver anledning til at drøfte tilsynets opgaveløsning i dag og fremadrettet med henblik på at identificere hvilke fokuspunkter for tilsynet, som udvalget ønsker.

Løsning

Tilsynet i dag

Der er udarbejdet et notat om tilsynets rammer, jf. bilag 2. Derudover har Indenrigs- og Boligministeriet, som en del af Grøn Boligaftale 2020, udarbejdet en analyse af det almene tilsyn, jf. bilag 3, og sat en række opfølgende initiativer i gang med henblik på at styrke rammerne for det kommunale tilsyn med de almene boligorganisationer.

Forvaltningen fører tilsyn med de almene boligorganisationer, og kan give de påbud, der skønnes nødvendige for at sikre en forsvarlig drift af den almene boligorganisation og dens afdelinger i overensstemmelse med de regler, der er fastsat herfor i almenboligloven med bekendtgørelser. Rammen for tilsynet er dermed at sikre en forsvarlig drift, hvilket medfører et bredt skøn for udøvelsen af tilsynet.

Forvaltningens tilsynsområde omfatter i København 25 boligorganisationer, herunder 500 afdelinger. Tilsynsområdet er delt mellem det kommunale tilsyn i Teknik- og Miljøforvaltningen og Beboerklagenævnet, som i København er placeret i Kultur- og Fritidsforvaltningen. Det kommunale tilsyn varetager det overordnede tilsyn. Beboerklagenævnet afgør en række helt specifikke forhold angivet af loven – eksempelvis om mangler ved indflytning, varsling af lejeforhøjelser, tilbagebetaling af beboerindskud mv. De områder som Beboerklagenævnet ikke har kompetence til at afgøre, falder under det kommunale tilsyn.

En stor del af tilsynet udføres ved de årlige møder kaldet styringsdialogen. De lovbestemte styringsdialoger har til formål at sikre, at de almene boligorganisationer drives bedst muligt og i overensstemmelse med de gældende regler, og det er her aktuelle større sager kan tages op. Som udgangspunkt kan dialogen deles op i en skriftlig del (basisstyringsdialog med fokus på boligorganisationernes og afdelingernes regnskaber), og et dialogmøde. I stedet for styringsdialogmøder med hver enkelt boligorganisation har tilsynet tidligere hver tredje år afholdt en samlet styringskonference for alle boligorganisationer. For at sikre et mere kontinuerligt fokus på de enkelte boligorganisationers udfordringer, er det besluttet, at der fremadrettet bliver afholdt årlige styringsdialogmøder med de enkelte boligorganisationer. Tilsynet mødes også løbende med boligsektoren i en række fora – samarbejdsforum, byggechefforum, bydelsbestyrelser mv., med henblik på at sikre løbende informationsdeling, forventningsafstemning og mulighed for proaktiv drøftelse af udfordringer for boligsektoren.

En del af tilsynet består i at behandle og forelægge sager til politisk godkendelse, herunder nybyggeri- og renoveringssager, hvor der indhentes bemyndigelse til at arbejde videre med sagerne før projekterne sendes i udbud af boligorganisationerne. Som en del heraf føres tilsyn med overholdelse af beboerdemokratiet og byggeriets udformning. I den forbindelse er der udarbejdet et administrationsgrundlag for de vilkår, der stilles i forbindelse med støttesagsbehandlingen af byggeprojekterne, der blev godkendt i Teknik- og Miljøudvalget den 11. oktober 2021.

Derudover udfører tilsynet et reaktivt tilsyn, hvor henvendelser fra beboere eller organisationer til tilsynet danner baggrund for tilsynssager. Det kan være regnskabstvister mellem afdelingsmødet og organisationsbestyrelsen eller tvister mellem afdelingsbestyrelser og administrationen omkring driften af afdelingen. Det skal bemærkes, at lovgivningen ikke forholder sig til, hvorvidt kommunen skal udøve et reaktivt eller proaktivt tilsyn. Når det kommunale tilsyn fortrinsvis er reaktivt i løbet af året, skyldes det en prioritering af ressourcer i forvaltningen.

Tilsynet fremadrettet

Tilsynet for almene boliger består af en række elementer og dermed er der også flere muligheder for at dimensionere tilsynet, hvilket også vil afhænge af ressourcesætningen.

Nedenfor følger en overordnet gennemgang af de forskellige elementer, der har været en del af de politiske drøftelser vedrørende det almene tilsyn, og mulighederne for at dimensionere dem:

Beboerdemokrati

Tilsynet behandler i dag de henvendelser forvaltningen modtager vedrørende beboerdemokratiet. Det kan være sager, hvor ansvarsfordelingen mellem afdelingsmødet og organisationsbestyrelsen er uklar, eller sager hvor beboere finder, at de bliver ukorrekt behandlet af boligorganisationen. Af bilag 4 fremgår en række eksempler på tilsynets arbejde med sager vedrørende beboerdemokratiet.

Tilsynet modtager f.eks. henvendelser fra beboere, der ikke ser sig tilstrækkeligt oplyst, for eksempel i forbindelse med godkendelse af fysiske helhedsplaner. Ved et mere omfattende tilsyn vil informationsniveauet kunne øges, idet det i forbindelse hermed er relevant at overveje, hvordan der bedst kommunikeres omkring vedtagelsen af teknisk komplicerede renoveringer. Der vil endvidere kunne fokuseres mere på vurderinger af genhusninger i renoveringssager, så der føres et mere intensivt tilsyn hermed før beboerne vurderer spørgsmålet.

Der vil endvidere kunne udvikles modeller for beboerdemokratisk inddragelse i samarbejde med boligorganisationerne, hvor der for eksempel kan afholdes konferencer eller udvikles inspirationskataloger med henblik på, at boligsektoren kan drage inspiration fra hinanden eller fra øvrige kommuner.

En mere proaktiv understøttelse af beboerdemokratiet fra kommunes side vil foruden ressourcer også kræve en forudgående dialog og aftale med boligorganisationerne, hvis det på sigt skal kunne give merværdi og føre til en konstruktiv dialog mellem beboerne/afdelingerne og organisationerne.

Økonomisk tilsyn

I forbindelse med styringsdialogen gennemser kommunen boligorganisationernes godt 500 regnskaber for deres afdelinger. Kommunen skal ikke godkende regnskaberne, men påtale, hvis der forekommer ulovligheder eller uhensigtsmæssigheder. Det økonomiske tilsyn består hovedsageligt i at læse revisionsprotokoller, trække nøgletal fra regnskaberne og påtale de afdelinger, der f.eks. ikke henlægger nok til fremtidige arbejder eller de organisationer, der kan gøre yderligere for at drifte deres afdelinger effektivt. Det er en omfattende opgave for tilsynet at gennemgå materialet, og det vil være muligt at opjustere intensiteten af tilsynet på dette område. Det økonomiske tilsyn kunne også være et område, hvor man i højere grad førte et proaktivt tilsyn med stikprøvekontrol.

Økonomi

Indenfor den nuværende økonomiske ramme er der ikke afsat ressourcer til at gøre tilsynet mere proaktivt. Hvis der måtte være politisk ønske om at fremme enkelte eller flere af tiltagene for det almene tilsyn, kan der bestilles budgetnotat herom i forbindelse med budgetforhandlingerne.

Videre proces

Teknik- og Miljøforvaltningen vil i det videre arbejde med det almene tilsyn indtænke Teknik- og Miljøudvalgets drøftelse i forhold til det politiske ønske til tilsynets fokusområder.

Søren Wille

/ Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 1. november 2021

Indstillingen blev drøftet.