Endelig vedtagelse af lokalplan ”Nuuks Plads II”, Nørrebro

Borgerrepræsentationen skal tage stilling til endelig vedtagelse af lokalplan Nuuks Plads II. Lokalplanen muliggør nyt byggeri til primært boliger, nyt byrum i forlængelse af metrostationspladsen og den sikrer bevaring af det tidligere landsarkivs ældste bygning.

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler, 

1. at godkende lokalplan ”Nuuks Plads II” (bilag 2) med miljøvurdering (bilag 3) og med de ændringer, der er beskrevet i bilag 8.

Problemstilling

Ejer af Nuuks Plads 2 ønsker at udnytte den stationsnære beliggenhed til at fortætte kvarteret samt skabe nyt byliv på pladsen. Den ældste, bevaringsværdige arkivbygning bevares, mens den noget nyere skiferbeklædte arkivbygning og mellembygningen på en etage nedrives for at muliggøre den nye bebyggelse. Langs Hiort Lorenzens Gade opføres en 3-etagers længebygning, samt et højhus på 75 meter. Længebygningen vil sammen med arkivbygningen danne rammen om et nyt privat, men offentligt tilgængeligt byrum, som indrettes i forlængelse af den kommende metrostationsplads. Ønsket om fortætning i form af et højhus forudsætter en ny lokalplan. Lokalplanforslaget blev godkendt i Borgerrepræsentationen den 1. marts 2018 og har været i høring fra 14. marts til 9. maj 2018. Forvaltningen har modtaget 463 henvendelser. Høringen har givet anledning til ændringsforslag.

Løsning

Landsarkivets bygninger på Jagtvej 2 har stået tomme siden 2009, og pladsen foran er endnu afspærret som byggeplads, mens metrostationen Nuuks Plads bliver etableret. Nuuks Plads 2 er omfattet af lokalplan nr. 489 ”Nuuks Plads Metrostationsplads”, som muliggør metrostationspladsen ”Nuuks Plads”, som forventes åbnet juli 2019. Den nye lokalplan skal udover metrostationspladsen muliggøre en ny boligbebyggelse i form af en 3-etages længebygning med et højhus med en facadehøjde på i størrelsesordenen og maksimalt 75 meter, som Borgerrepræsentationen med Kommuneplan 2015 gav mulighed for. Længebygningen indrettes med en dagligvarebutik i stueetagen, mens 2. og 3. etage indrettes til ca. 50 almene ungdomsboliger. På taget af længebygningen bliver etableret en taghave med opholdsmulighed for beboerne. I højhusets 4. til 21. etage bliver etableret familieboliger, og en tagterrasse afslutter højhuset. Arkivbygningen ved Rantzausgade bliver bevaret, og bygningen bliver åbnet langs facaderne på begge sider med publikumsorienteret serviceerhverv i stueetagen og serviceerhverv på 1. og 2. sal. Det muliggjorte projekt er yderligere beskrevet i lokalplanen (bilag 2, s. 6-8) og i faktaarket (bilag 4).

Som følge af høringssvarene er der udarbejdet et bilag 9 med supplerende skyggediagrammer for hver måned mellem december til juni for hver anden time, samt skyggeforløb 21. december fra tårnet på de eksisterende nærmeste bygninger som supplement til diagrammerne for 21. juni og 21. marts i lokalplanmaterialet. Herudover er der lavet supplerende materiale til miljøvurderingen (bilag 3) som er indgået i forvaltningens behandling af spørgsmålene om vindforhold (bilag 15) og luftforurening (bilag 8).

Forslag til ændringer af lokalplanforslaget

Forvaltningen foreslår på baggrund af høringssvar fra Metroselskabet (bilag 7), at to kort i redegørelsen udskiftes med opdaterede kortudsnit fra metroens sikkerhedsservitut af henholdsvis belastningszoner og udgravningszoner. På baggrund af høringssvar om vindforholdene foreslår forvaltningen, at lokalplanen tilføjes krav til størrelsen på nyplantede træer for optimal lævirkning. 

Endvidere er forvaltningen blevet opmærksom på, at der bør ændres i bestemmelserne om altaner af hensyn til en justering til det i redegørelsen viste byggeprojekt, som kun viser opholdsaltaner på udkragninger ved højhusets bygningsforskydninger. Kravet ændres fra, at alle boliger placeret under 40 m højde skal have opholdsaltaner til, at alle boliger skal have franske altaner eller opholdsaltaner. Ændringerne vil ikke medføre krav om supplerende høring. Ændringerne er uddybet i bilag 8. 

Høring

Der er modtaget 463 henvendelser i høringsperioden (bilag 7). Udover fire svar fra myndigheder udtrykker 445 af henvendelserne at være imod lokalplanforslaget, mens otte er positive, seks forholder sig ikke til lokalplanforslaget. I bilag 8 er problemstillingerne i henvendelserne refereret med forvaltningens bemærkninger. Der blev afholdt borgermøde den 18. april 2018, hvor ca. 110 borgere deltog. Referat af mødet er vedlagt (bilag 5). Borgernes hovedsynspunkter i høringen er anført nedenfor. 

Nørrebro Lokaludvalg har følgende hovedsynspunkter (nr. 415): Lokaludvalget ser det som positivt, at den gamle arkivbygning bliver bevaret og kan anvendes til offentlige formål, men mener, at flere boliger på Nørrebro, som er Danmarks tættest beboede område, er en udfordring med mangel på skole- og institutionspladser, grønne områder og plads til foreningsliv. Lokaludvalget er imod højhuset og at der bliver bygget højere end den eksisterende bebyggelse i fem etager, samt bekymret for skygger og mangel på lys og udsyn samt vind. Lokaludvalget efterlyser nye analyser af luftforurening fra omkringliggende anlæg.

Forvaltningens bemærkninger

Nørrebro er den tættest befolkede bydel i København, og der er mangel på institutionspladser. Men det er ikke forhold, som kan reguleres i lokalplanen. Bygherre har på baggrund af borgerdialogen ekstraordinært udarbejdet supplerende, detaljerede skyggediagrammer for hele året rundt. De er vedlagt i bilag 9 med forvaltningens bemærkninger. Længebygningen og højhuset vil kaste skygger på den nye plads fra omkring kl. 12 hele året. Fra marts til september skygger længebygningen og højhuset kun på dele af den nye plads om eftermiddagen, og det vil være muligt at opsøge sol langs sydfacaden på arkivbygningen. Højhusets skygge vil hele året kunne opleves i omgivelserne og lokalområdet. Der er efter høringsperioden foretaget supplerende undersøgelser af luftforureningsbidraget fra omkringliggende anlæg. Luftforureningen overstiger ikke grænseværdierne ved højhuset.

Københavns Museum (nr. 289): Museet finder det beklageligt, men erkender, at arkivbygningen nedrives, da den er svær at anvende til andet end arkiv. Museet mener, at den nye bebyggelse med højhuset vil kaste skygge på den nye plads og helt over på karreerne bag Nørrebroparken, og at højden bør genovervejes, da kvarterets bebyggelse er højst fem etager.

Forvaltningens bemærkninger

I bilag 9 fremgår supplerende skyggediagrammer samt forvaltningens bemærkninger hertil. 

Metroselskabet (nr. 342): Metroselskabet bemærker, at områdeafgrænsningen for miljøvurderingen ikke stemmer overens med lokalplanens afgrænsning, idet vejarealerne ikke er nævnt. Selskabet fremsender nye retvisende kort over sikkerhedszonerne omkring metroanlægget.

Forvaltningens bemærkninger

Forvaltningen har foretaget rettelse i miljøvurderingen således, at områdegrænsen er i overensstemmelse med lokalplangrænsen. Dette vurderes at være uden betydning for indholdet i miljøvurderingen. Endvidere foreslår forvaltningen, at der foretages en udskiftning i lokalplanredegørelsen til de opdaterede kort over metroanlæggets sikkerhedszoner.

Københavns Stiftsøvrighed (nr. 419): På baggrund af konsulentudtalelser fra den kongelige bygningsinspektør samt Nationalmuseet mener stiftsøvrigheden, at højhuset er i konflikt med byens højdehierarki generelt, idet der ikke tages hensyn til de umiddelbare omgivelser, herunder Brorsons Kirke med den majestætisk høje kuppel, som i dag er øverst i højdehierarkiet. Der tages ikke fornødent hensyn til kirkens særlige rolle samt del af den danske kulturarv. Stiftøvrigheden gør opmærksom på deres ret til i høringsperioden at nedlægge veto mod lokalplanforslaget, men har valgt ikke at gøre dette.

Forvaltningens bemærkninger

Højhuset vil med sine 75 meter være visuelt dominerende i kvarteret, men placeringen markerer en vigtig plads ved metrostationen, og fortætning med et højhus giver mulighed for at udvide pladsen til et offentligt tilgængeligt byrum mellem længebygningen og arkivbygningen.

Hovedsynspunkter i borgernes henvendelser

1. Massiv modstand mod højhuset i 97 % af høringssvarene, som mange mener ikke passer ind i Nørrebros egenart med 5-etagers karrebebyggelse. Flere foreslår, at projektet gennemføres, men uden højhuset.
2. Bekymring for miljøpåvirkninger i forbindelse med højhuset og det nye byrum, særligt med hensyn til skygge og vind, hhv. 57 % og 33 % af høringssvarene. Mange stiller spørgsmålstegn ved kvaliteten af det nye byrum pga. højhusets påvirkninger med skygge og vind.
3. Utilfredshed med at der kommer flere beboere i den i forvejen tættest befolkede bydel, 38 % af høringssvarene. Bekymring for, at det betyder et øget pres på de grønne områder, som mange ønsker mere af, 38 % af høringssvarene, samt på institutioner, skoler, kulturtilbud, 27 % af høringssvarene.
4. Trafik- og parkeringsforholdene, 36 % af høringssvarene. Utilfredshed med mere biltrafik lokalt, fjernelse af P-pladser på offentlig vej, vare- og affaldstransport ind gennem området. Bekymring for at cykelparkering vil dominere nærområdet. 

Forvaltningens bemærkninger

1. Ifølge Kommuneplan 2015 kan der i den aktuelle lokalplan gives mulighed for byggeri med en højde på op til 75 meter, idet kun Middelalderbyen jf. kommuneplanen er undtaget for placering af højhuse. Højhuset er i overensstemmelse med Arkitekturpolitik København 2017-2025 udformet i et særligt slankt design, og det vil virke som et pejlemærke, som markerer knudepunktet ved den nye metrostation Nuuks Plads. 
2. Der er udarbejdet supplerende, detaljerede skyggediagrammer for hele året med forvaltningens bemærkninger i bilag 9. Højhuset giver risiko for øgede vindhastigheder, hvilket uddybes i bilag 15. Lokalplanens bestemmelser om beplantning i særlige zoner, antallet af træer og lægivende elementer vurderes at være tilstrækkelige til, at man vil kunne opsøge læ på en blæsende dag, når lokalplanen tilføjes bestemmelse om mindst 18-20 cm stammeomkreds på nyplantede træer i forbindelse med nybyggeriet. Lokalplanen fastlægger, at der udover tre bevaringsværdige træer etableres mindst 91 nye træer i hele lokalplanområdet, jf. bilag 12.
3. Nørrebro er den tættest beboet bydel i København, og yderligere fortætning vil give øget trængsel på de grønne områder, institutioner mv. i bydelen. Men der er boligmangel i København, og kommuneplanen fastlægger fortætningsmuligheder ved stationerne. Bebyggelsesplanen med højhus og et offentligt tilgængeligt byrum er muliggjort for at opnå fortætning, flere boliger og et ekstra offentligt tilgængeligt byrum til mere byliv i kvarteret. Lokalplanen kan ikke regulere forhold udenfor lokalplanområdet om fx skoler og institutioner. 
4. De eksisterende mindre veje i området vurderes at kunne håndtere de op til 200 nye bilture om dagen, som projektet vil bidrage med. Nedlæggelse af et antal p-pladser på offentlig vej er nødvendigt for at få plads til varebiler, adgang til p-kælder samt for at skabe en visuel og fysisk forbindelse mellem den nye centrale plads og Nørrebroparken. Lokalplanen kan ikke fastlægge, hvem der bruger hvilke cykelstativer, men kvaliteten af cykelparkeringen er vægtet højt i form af en tilgængelig cykelrampe til cykelparkering i kælder for ca. 400 af de i alt ca. 470 pladser til nybyggeriet, mens der herudover til metrostationen etableres 350 pladser, heraf 120 i kælder.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune.

Videre proces

Når Borgerrepræsentationen har vedtaget lokalplanen, bekendtgør Teknik- og Miljøforvaltningen denne i henhold til reglerne i planloven.

                   Pernille Andersen     

                                                / Karsten Biering Nielsen

Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 1. oktober 2018

Socialdemokratiet fremsatte følgende ændringsforslag (ÆF1):
”At bebyggelsen reduceres med to etager.”

Ændringsforslaget (ÆF1) blev ikke vedtaget med tre stemmer mod seks. Et medlem undlod at stemme.

For stemte: A.
Imod stemte: B, C, F, Ø og Å.
Undlod at stemme: I.

Det Konservative Folkepartifremsatte følgende ændringsforslag (ÆF2):
”At parkeringsnormen for biler fastsættes til 1 pr. 100 m2 bolig.”

Ændringsforslaget (ÆF2) blev ikke vedtaget med to stemmer mod otte. Ingen undlod at stemme.

For stemte: C og I.
Imod stemte: A, B, F, Ø og Å.

Indstillingen blev ikke anbefalet over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen med fire stemmer mod seks. Ingen undlod at stemme.

For stemte: A og I.
Imod stemte: B, C, F, Ø og Å.

Enhedslisten, Konservative Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti afgav følgende protokolbemærkning:
”Partierne ønsker, at forvaltningen i samarbejde med ejer vender tilbage med ny sag, der belyser muligheden for at bygge på grunden.”

Radikale Venstre afgav følgende protokolbemærkning:
”Radikale Venstre ønsker at sende lokalplanen tilbage til forvaltningen med det formål at se på mulighederne for at bygge et eller flere mindre høje huse, i en ny lokalplan, der som den indstillede, bevarer det tidligere landsarkivs ældste bygning, skaber et nyt grønt byrum, med cykelparkering og indtænker almene ungdomsboliger.”

Socialdemokratiet afgav følgende protokolbemærkning:
”Socialdemokraterne støtter byfortætning omkring stationer for at fremme en bæredygtig byudvikling, hvor personbefordring foregår med kollektiv transport fremfor med privatbilisme.”