Drøftelse af principper og indhold i den kommende handlingsplan for delebiler i København

Indstilling

Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller overfor Teknik- og Miljøudvalget,

1. at Teknik- og Miljøudvalget tager ”Analyse af forskellige typer delebilisme og deres effekter” til efterretning.
2. at Teknik- og Miljøudvalget drøfter principper for og indhold i den kommende handlingsplan for delebiler i København.

Problemstilling

De senere års udvikling har muliggjort nye og smarte måder at dele bil på - både biler, der ejes af private, og biler, der ejes af firmaer eller organisationer. De forskellige måder at dele bil på bidrager alle i større eller mindre omfang til at mindske bilejerskabet. Lavere bilejerskab og mindre brug af bil sparer plads, øger fremkommeligheden og reducerer CO₂-udledning, luftforurening og støj.

Med Kommuneplan 2019 blev det vedtaget, at Københavns Kommune vil arbejde for at understøtte udbredelsen af delebilsordninger i København, herunder arbejde for at etablere et antal delebilspladser med fast stamplads svarende til én delebilsplads pr. gade i Indre By og brokvartererne. Derudover beskrives det i Kommuneplan 2019, at Københavns Kommune vil fremme brugen af el-delebiler - både med og uden fast stamplads. Der er i Overførselssagen 2019-2020 (BR 4. juni 2020) (A, B, F, V, Ø og Å) afsat midler til at udvide den nuværende Strategi for delebiler 2017-2020, der p.t. kun omfatter delebiler med fast stamplads, til også at omfatte delebiler uden fast stamplads.

Løsning

For at belyse handlemuligheder, effekter og juridiske rammer i en kommende handlingsplan for delebiler har forvaltningen med inddragelse af rådgiver gennemført en analyse af delebilområdet bestående af en undersøgelse blandt brugere af forskellige typer delebilisme samt en juridisk gennemgang af kommunens handlemuligheder, jf. bilag 3. Analysen omfatter både delebiler med og uden fast stamplads, nabo-til-nabo biler og samkørsel jf. bilag 2.

Analysens resultater

I analysen konkluderes det, at alle typer delebilsordninger i større eller mindre omfang mindsker bilejerskabet. Dette ses ved, at medlemskab af delebilsordninger får nogle brugere til at sælge deres bil og andre vælger at undlade eller udskyde anskaffelse af egen bil. Analysen viser samtidig, at alle delebilsordninger har den effekt, at medlemmer med egen bil kører mindre i den. Analysen kan ikke dokumentere, at der overordnet bliver kørt hverken flere eller færre kilometer i bil på grund af delebilsordninger. Analysen konkluderer, at delebilsordninger supplerer hinanden, idet over halvdelen af delebilsbrugere bruger mere end én ordning for at dække forskellige kørselsbehov. Delebilsordninger bruges typisk til weekendture og indkøb og varierer i længde. Fx er ture i delebil uden fast stamplads typisk 6-10 kilometer, ture i delebil med fast stamplads og nabo-til-nabo er typisk 50-100 kilometer og samkørsel er typisk 100-200 kilometer. De største barrierer for at få flere til at bruge delebiler er bl.a., at de månedlige omkostninger ved at have en mindre, ældre bil, som man benytter sjældent, er beskedne, og at det kan være ufleksibelt at skulle booke, finde og aflevere en delebil. Se bilag 2 for en oversigt over de forskellige typer af delebiler/delebilisme.

Status og praksis på delebilområdet  

Som udgangspunkt for drøftelsen opridses nedenfor status og praksis på delebilområdet samt Københavns Kommunes juridiske handlerum.

De organiserede muligheder for at dele bil i København består p.t. af delebiler med og uden fast stamplads, nabo-til-nabo biler og samkørsel.

I dag er der ca. 260 delebiler med fast stamplads, heraf ca. 1,5 % på el, ca. 950 delebiler uden fast stamplads, heraf ca. 80% på el, over 3.000 privatejede biler, der kan udlejes som nabo-til-nabo biler samt tre nationale platforme for samkørsel. Der bliver i gennemsnit dagligt foretaget over 5.000 ture i delebil og nabo-til-nabo bil til/fra København, og i 2019 var der mere end 55.000 brugere af samkørsel i og til/fra København. De seneste år har vist en kraftig vækst med flere udbydere af delebilisme samt et voksende antal brugere og kørte km for denne form for kørsel.

Københavns Kommunes praksis på området har hidtil været følgende:

• Skiltning og reservation af parkeringspladser til køretøjer med delebillicens (p.t. kun delebiler med fast stamplads) på baggrund af henvendelse fra operatører. Som udgangspunkt reserveres en plads pr. bil.
• Regulering af betaling for parkering ved at udstede en særlig licens til delebiler med fast stamplads, der tillader gratis parkering i betalingszoner, dog ikke i rød zone mellem kl. 10-17 mandag-fredag.
• Gratis parkering for alle typer elbiler både privatejede og delebiler. Det omfatter størstedelen af delebiler uden fast stamplads i København, da disse primært er eldrevne.

Københavns Kommunes juridiske handlerum til at fremme delebiler

Analysen viser, at Københavns Kommunes har et handlerum til at fremme delebiler ud over den eksisterende praksis. De mest effektive tiltag til at fremme delebilsordningerne relaterer sig til skiltning og reservation af p-pladser samt pris for betalingsparkering og licenser. Derudover kan alle delebilsordninger fremmes gennem øvrige tiltag, fx ved en målrettet kommunikationsindsats (jf. analysens virkemiddelkatalog i bilag 3).

Skiltning og reservation af p-pladser: Det er muligt at reservere pladser til de typer delebiler, der er anført i parkeringsbekendtgørelsen, dvs. både delebiler med og uden fast stamplads.

Derudover er det muligt at etablere p-pladser, der kan anvendes til samkørsel. Disse etableres allerede af Vejdirektoratet og en række andre kommuner. Nabo-til-nabo-biler er ikke klart defineret og indgår dermed ikke i parkeringsbekendtgørelsen. Derfor vil mulighederne for skiltning og reservation af pladser til nabo-til-nabo-biler kræve dialog med Vejdirektoratet og en godkendelse af pladserne med udgangspunkt i trafikale og almennyttige hensyn.

Betalingsparkering og licenser: Københavns Kommune har ifølge bekendtgørelsen om parkering på offentlige veje (§2 stk. 3) mulighed for at differentiere betalingen for forskellige typer af parkering af hensyn til miljøet.

Det er muligt at differentiere på prisen for en delebilslicens mellem delebiler med og uden fast stamplads af hensyn til fremkommeligheden, dvs. ud fra hvor der kan dokumenteres den største trafikale effekt. Det er ikke umiddelbart muligt at udstede en særlig licens til nabo-til-nabobiler, men forvaltningen kan undersøge nærmere, om det vil være muligt at fremme nabo-til-nabo biler gennem evt. billigere beboerlicenser. Det er ikke muligt at udstede licenser efter gældende lovgivning til biler, der benyttes i samkørselsordninger.

Oplæg til udvalgets drøftelse

På baggrund af ovenstående status, eksisterende praksis og handlerum anbefaler forvaltningen, at udvalget drøfter følgende punkter, som vil danne grundlag for udarbejdelsen af den kommende handlingsplan.

1. Skal alle typer delebilisme indgå i handlingsplanen?

Brugen af alle delebilsordningerne er stigende. De forskellige ordninger supplerer hinanden og delebilsbrugere anvender ofte flere forskellige delebilsordninger. Analysen peger på, at det generelle kendskab til og udbredelse af én type ordning også udvider brugergruppen for andre ordninger.

Forvaltningen vurderer på den baggrund, at det vil være hensigtsmæssigt, at handlingsplanen, foruden delebiler med og uden fast stamplads, også omfatter nabo-til-nabo biler og samkørsel for at give københavnerne et bredt udvalg af alternativer til egen bil.

2. Skal fokus i prioriteringen af indsatser være rettet mod øget samspil mellem forskellige ordninger og reduktion af bilejerskab frem for trængselsreduktion alene?

De forskellige typer delebiler har ikke den samme trafikale effekt i forhold til brugen af bil og bilejerskab. Ifølge analysen har delebiler med fast stamplads en veldokumenteret trafikal effekt, mens andre typer af delebiler også har en effekt, men den er mindre veldokumenteret. Analysen peger på, at alle ordningerne i større eller mindre omfang mindsker bilejerskabet, men det er uklart, hvorvidt de overordnet set fører til færre eller flere kørte kilometer i bil.  

Forvaltningen anbefaler derfor, at handlingsplanen, inden for rammerne af det ovenfor skitserede handlerum, fremmer alle typer af delebiler. Det er forvaltningens vurdering, at delebiler i samspil med tiltag til reduktion af biltrafikken i København - herunder forhøjelse af p-takster og beboerlicens for fossildrevne biler - på sigt kan have en positiv effekt i forhold til de overordnede mål på mobilitetsområdet.

3. Skal fokus være på omstilling til el og CO₂-reduktion?

Delebiler på el udleder mindre CO₂ end delebiler på fossilt brændsel og kan desuden øge sandsynligheden for, at brugerne af disse investerer i en elbil ved et eventuelt senere bilkøb.  

Forvaltningen anbefaler derfor, at handlingsplanen primært fremmer el-delebiler, for derigennem at fremme den generelle omstilling til elbiler og reduktion af CO₂ fra vejtrafikken, jævnfør af Kommuneplan 2019. Dette kan fx gøres ved at fastholde billig parkering til elbiler/el-delebiler samt ved at etablere dedikerede pladser til elbiler/el-delebiler med og uden ladestander.

4. Skal delebilisme prioriteres ved trafikale knudepunkter og stationer?

Analysen viser, at mange delebilister ofte kombinerer flere transportformer til at dække deres behov, og derfor kan fx etablering af delebilspladser ved trafikale knudepunkter og stationer sikre et nemt skift mellem den kollektive trafik og delebiler, samt sikre gode af- og påstigningsmuligheder for samkørsel. Dertil vil det skabe synlighed om, at delebilsordninger og samkørsel kan kombineres med andre transportformer og øge incitamentet for at anvende ordningerne.

Forvaltningen anbefaler derfor, at prioritering af etablering af delebilpladser ved trafikale knudepunkter og stationer indgår i handlingsplanen.

5. Skal delebilisme udbredes i byudviklingsområder og ved etablering af delvis bilfrie bydele?

Analysen viser, at mobilitetsvaner er lettest at påvirke ved skiftende livsomstændigheder og ofte i forbindelse med flytning. Derfor er det væsentligt, at der i planlægningen af byudviklingsområder og etablering af delvis bilfrie bydele indtænkes delebiler. Planloven giver ikke mulighed for at fastsætte krav om indretning af pladser til delebiler, men gennem planprocessen kan der opfordres til, at bygherrer indretter pladser til delebiler eller at der indgås aftaler med aktører om oprettelse af en delebilsordning.

Forvaltningen anbefaler derfor, at handlingsplanen fokuserer på udbredelse af delebiler i byudviklingsområder. Det kan fx gøres gennem dialog med udbydere og en ændring af planloven, der gør det muligt at stille krav om etablering af delebilordninger i lokalplaner/byudviklingsområder.

6. Skal delebilisme udbredes bydækkende?

God og lige adgang til delebiler er af væsentlig betydning for, at delebilisme tilvælges som transportform. Det er dog ikke alle bydele, der har lige mange delebiler, og i nogle bydele kan det derfor være en udfordring at være delebilist.

Forvaltningen anbefaler derfor, at der i handlingsplanen indarbejdes et princip om geografisk spredning af forskellige delebilordninger, så alle bydele i København er dækket, samtidig med at der arbejdes mod at etablere et antal delebilspladser med fast stamplads svarende til én delebilsplads pr. gade i Indre By og brokvartererne jf.  Kommuneplan 2019.

7. Skal Københavns Kommune gå forrest?

Københavns Kommune kan gå forrest på delebilområdet og prioritere delebilisme i driften.

Forvaltningen anbefaler derfor, at den del af Københavns Kommunes egen kørsel, som det giver mening at omlægge til delebilisme, i videst muligt omfang foregår i el-delebil.

Økonomi

Denne indstilling har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for Københavns Kommune. Den kommende handlingsplan for delebiler vil indebære finansieringsbehov til at gennemføre indsatserne, som forventes at indgå i kommende budgetforhandlinger.

Videre proces

Når Teknik- og Miljøudvalget har taget analysen til efterretning og drøftet principper, vil forvaltningen på baggrund heraf udarbejde en handlingsplan for delebiler. Første del af handlingsplanen forventes forelagt Teknik- og Miljøudvalget ultimo maj 2021. Handlingsplanen vil blive færdiggjort i anden halvdel af 2021 med udgangspunkt i den politiske beslutning, der træffes på baggrund af Mobilitetsanalyserne medio 2021 og den eventuelt følgende ændring af vejnettet i København.

Indholdet i handlingsplanen koordineres desuden med udarbejdelsen af masterplan for el-ladestandere og en ny parkeringsstrategi for Københavns Kommune.

Søren Wille

                                     /Lone Byskov