Mødedato: 31.08.2006, kl. 14:30

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 31. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

6.      Københavns Kommunes sundhedspolitik 2006-2010

 

SOU 288/2006  J.nr. 79/1998

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler at godkende udkastet til Københavns kommunes sundhedspolitik 2006-2010,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager den administrative og politiske organisering af udmøntningen af sundhedspolitikken til efterretning,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges en årlig status for udmøntningen af sundhedspolitikken.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 31. august 2006

Sagen blev udsat.

 

Det blev aftalt, at medlemmerne inden 10 dage fremsender konkrete til ændringsforslag til forvaltningen.

 

 

RESUME

Udkast til Københavns kommunes sundhedspolitik har været i høring hos de politiske udvalg, Ældrerådene, Integrationsrådet samt relevante eksterne samarbejdspartnere. Herudover har sundhedspolitikken været i intern høring i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.

 

Høringssvarerne bidrager med mange konstruktive og relevante kommentarer til sundhedspolitikken. Nogle af disse forslag giver anledning til ændringer i selve sundhedspolitikken, mens andre er relevante at inddrage, når der skal udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke indsatser, der skal iværksættes for at opnå sundhedspolitikkens mål. På baggrund af høringssvarerne forslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en række ændringer i selve sundhedspolitikken, som primært præciserer nogle af målepunkterne. Under fokusområdet etniske minoriteters sundhed forslås det, på baggrund af Beskæftigelses- og Integrationsudvalget høringssvar, at der tilføjes et nyt strategisk mål og målepunkt, som fokuserer på sammenhængen mellem etniske minoriteters sundhed og integration på arbejdsmarkedet.

 

I forbindelse med høringsfasen er de enkelte udvalg blevet bedt om at give en vurdering af de økonomiske konsekvenser af sundhedspolitikken på deres område. På baggrund af disse tilbagemeldinger vurderes det, at udmøntningen af politikken vil kræve en ekstra finansiering på ca. 50- 55 mio. kr. om året i en fireårig periode. Det skal understreges, at denne beregning bygger på et foreløbigt overslag, da det først senere konkretiseres hvilke aktiviteter, der skal igangsættes for at udmønte politikken.

 

Når sundhedspolitikken er endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen, skal der udarbejdes handleplaner, som konkretiserer hvilke aktiviteter der skal igangsættes for at opnå sundhedspolitikkens mål. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil udarbejde en årlig status for udmøntningen af politikken, og ved politikkens udløb skal politikken evalueres.


 

Til top