Mødedato: 31.08.2006, kl. 14:30

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 31. august 2006

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Miljø- og arbejdsmiljøledelse i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

 

SOU 283/2006  J.nr. 58/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, at et standardkoncept for miljø- og arbejdsmiljøledelse afprøves i udvalgte enheder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i efteråret 2006,

 

at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i december 2006 på baggrund af erfaringerne med standardkonceptet forelægger et forslag for Sundheds- og Omsorgsudvalget vedrørende implementering af miljø- og arbejdsmiljøledelse i alle forvaltningens institutioner i løbet af 2007 og 2008,

 

at de økonomiske konsekvenser af indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse generelt i forvaltningen samtidigt forelægges udvalget.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 31. august 2006

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen vedtog på møde den 1. juni 2006 at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen overfor Sundheds- og Omsorgsudvalget inden udgangen af 2006 skal redegøre for, hvordan forvaltningen inden udgangen af 2008 vil nå målet om at miljøcertificere forvaltningens institutioner (BR 347/06).

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen behandlede på sit møde den 5. maj 2006 i forbindelse med budgetforslaget for 2007 en redegørelse om Grønne Budgetmål (SOU 131/2006 bilag 1.1). Redegørelsen indeholder en beskrivelse af forvaltningens initiativer vedrørende miljø- og arbejdsmiljøledelse. Heri indgår udvikling og afprøvning af standardkoncept i 2006 for miljø- og arbejdsmiljøledelse. Afprøvningen sker med henblik på at opnå et mere kvalificeret skøn over udgifter og timeforbug forbundet med indførelses af miljø- og arbejdsmiljøledelse og efterføl gende certificering heraf.

 

Afprøvningen af standardkonceptet forventes at være færdig ved årets udgang og der vil på den baggrund blive udarbejdet et forslag til samlet implementeringsplan for indførelse af miljø- og arbejdsmiljøledelse i hele forvaltningen samt beskrivelse af de økonomiske virkninger heraf.


 

Til top