Forventet regnskab 2006
Forventet regnskab 2006
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 31. august 2006
Sager til beslutning
2. Forventet regnskab 2006
SOU 287/2006 J.nr. 23/2006
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2006 og videresender det til Økonomiudvalget,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender og videresender anmodninger om tekniske budgetændringer jf. bilag 4 til Økonomiudvalget
RESUME
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2006 samt senere korrektioner. Budgettet er således tilført overførsler af mindreforbrug fra 2005, og efterreguleringen som følge af den demografiske udvikling er indarbejdet. Budgettet indeholder også Sundheds- og Omsorgsudvalgets andel af lønfremskrivningen som Borgerrepræsentationen har vedtaget (BR 399/2006). Der mangler endnu at blive udmøntet 40,5 mio. kr. af lønfremskrivningen. Disse midler forventes udmøntet til forvaltningerne med udgangspunkt i overenskomstresultaterne. Da overenskomsten for Sundhedskartellet indeholder relativt store lønforhøjelser, forventes det, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen får del i de ikke-udmøntede midler. Hvis det sker, vil det forbedre regnskabsprognosen, som præsenteres nedenfor.
På de områder, som forvaltningen er direkte ansvarlig for, forventes et merforbrug på 13,4 mio. kr., hvis den nuværende udgiftsudvikling fortsætter. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer dog, at merforbruget kan nedbringes ved at udvise stor tilbageholdenhed resten af året. Det indebærer, at køb af maskiner, udstyr mv. så vidt muligt vil blive udskudt til næste år, og at forvaltningen vil være tilbageholdende med at genbesætte vakante stillinger.
På de efterspørgselsstyrede overførselsområder forventes et samlet merforbrug på 53 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 6,8 mio. kr. på bevillingen Sikringsydelser og et merforbrug på 59,8 mio. kr. på bevillingen Praksissektoren. På Finansposter forventes et merforbrug på 27,5 mio. kr., hvilket kan henføres til indskud i Landsbyggefonden. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forsøger at fremskynde Skema A godkendelser, da udgiften til indskud i Landsbyggefonden fra 1. januar 2007 stiger fra 7 % af byggesummen til 14%. Samlet er det derfor en fordel for Københavns Kommunes økonomi at fremskynde skema A godkendelserne, selvom det indebærer et større likviditetstræk i 2006.
Regeringsaftalen om serviceudgifter
Folketinget har den 30. maj vedtaget lov om regulering af statstilskuddet
til kommunerne i 2007, hvis kommunerne i 2006 overskrider de budgetterede
serviceudgifter i budgettet pr. 15. februar 2006. Formålet med loven er at
sikre, at kommunernes revurderede budgetter overholdes i 2006. Københavns
Kommune skal derfor undgå at overskride budgettet for kommunens serviceudgifter
i budgettet for 2006.
For at kunne overholde aftalen har Økonomiforvaltningen i dialog med
forvaltningerne efterfølgende fastsat et måltal for serviceudgifterne på
baggrund af det vedtagne budget 2006. Måltallet for Sundheds- og
Omsorgsudvalget udgør 3,833 mia. kr. Måltallet indeholder ikke amtsudgifter,
sikringsydelser, anlæg og finansposter.
Regnskabsprognosen viser, at de forventede serviceudgifter, hvis det
nuværende udgiftsniveau fortsætter, overskrider måltallet med 12,3 mio. kr. Det
vil medføre, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2007 vil blive reduceret
med 12,3 mio. kr. I forhold til den samlede budgetstørrelse er der tale om et
relativt beskedent beløb, og prognosen er fortsat behæftet med usikkerhed.
Endvidere vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejde for at generel budgetoverholdelse
i det endelige resultat via af generel tilbageholdenhed. På den baggrund vil
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke på nuværende tidspunkt pege på konkrete
reduktioner i forvaltningens budget. Hvis det ved den kommende prognose viser
sig, at der er behov for yderligere tiltag til sikring af, at serviceudgifterne
ikke overstiger måltallet vil forvaltningen foreslå udvalget at godkende
konkrete tiltag.
Tekniske budgetændringer
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
indstiller, at der foretages en række bevillingsmæssige ændringer af teknisk
karakter i forvaltningens budget 2006 (omplaceringer mellem funktioner,
bevillinger og udvalg), da det vil give et mere korrekt styringsgrundlag.
Anmodningerne er nærmere beskrevet i bilag 4. Blandt de vigtigste omplaceringer
er flytning af midler fra en budgetreserve til implementering af madservice à
la carte. Der er udelukkende tale om omplaceringer mellem bevillinger, så den
samlede budgetramme forbliver uændret.
SAGSBESKRIVELSE
Sundheds- og Omsorgsforvaltningens forventede regnskab tager udgangspunkt i det vedtagne budget 2006 samt senere korrektioner. Budgettet er således tilført overførsler af mindreforbrug fra 2005, og efterreguleringen som følge af den demografiske udvikling er indarbejdet. Budgettet indeholder også Sundheds- og Omsorgsudvalgets andel af lønfremskrivningen som Borgerrepræsentationen har vedtaget (BR 399/2006). Der mangler endnu at blive udmøntet 40,5 mio. kr. af lønfremskrivningen. Disse midler forventes udmøntet til forvaltningerne med udgangspunkt i overenskomstresultaterne. Da overenskomsten for Sundhedskartellet indeholder relativt store lønforhøjelser, forventes det at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen får del i de ikke-udmøntede midler. Hvis det sker, vil det forbedre regnskabsprognosen, som præsenteres nedenfor.
Det samlede forventede regnskab 2006 er vist i nedenstående tabel 1.
Tabel 1. Forventet regnskab 2006, hele
Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.
Hovedområde/bevilling -
1.000 kr. |
Korrigeret budget |
Forventet regnskab |
Afvigelse |
|
|
|
|
1. Rammebelagte områder |
666.713 |
627.776 |
-38.937 |
1.a. Bevillingen Sundhed |
143.927 |
150.188 |
6.261 |
1.b. Bevillingen Pleje,
service og boliger for ældre |
341.723 |
296.525 |
-45.198 |
1.c. Bevillingen
Administration |
181.063 |
181.063 |
0 |
|
|
|
|
2. Efterspørgsesstyrede
serviceområder |
3.209.833 |
3.268.866 |
59.033 |
2.a. Bevillingen Pleje,
service og boliger for ældre |
3.209.833 |
3.268.866 |
59.033 |
|
|
|
|
3. Anlæg |
40.347 |
33.613 |
-6.734 |
|
|
|
|
Samlet rammebelagt, ES
og anlæg |
3.916.893 |
3.930.255 |
13.362 |
|
|
|
|
4. E
fterspørgselsstyrede
overførsler |
1.865.881 |
1.918.882 |
53.001 |
4.a. Bevillingen
Sikringsydelser |
182.454 |
175.609 |
-6.845 |
4.b. Bevillingen
Praksissektoren |
1.683.427 |
1.743.273 |
59.846 |
|
|
|
|
5. Finansposter |
34.560 |
61.675 |
27.115 |
|
|
|
|
6. Bidrag til H:S |
5.727.609 |
5.727.609 |
0 |
tr>
|
|
|
|
I områder under SOU |
11.544.943 |
11.638.421 |
93.478 |
Som det fremgår, forventer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på de rammebelagte områder et mindreforbrug på 38,9 mio. kr. På de efterspørgselsstyrede serviceområder forventes et merforbrug på 59 mio. kr., og på anlægsbevillingen forventes et mindreforbrug på 6,7 mio. kr. Samlet forventes derfor et merforbrug på 13,4 mio. kr. på de områder, som forvaltningen er direkte ansvarlig for. Afvigelsen på de styrbare områder svarer til 0,34 pct. af budgettet.
På de efterspørgselsstyrede overførselsområder forventes et samlet merforbrug på 53 mio. kr. fordelt med et mindreforbrug på 6,8 mio. kr. på bevillingen Sikringsydelser og et merforbrug på 59,8 mio. kr. på bevillingen Praksissektoren. På Finansposter forventes et merforbrug på 27,5 mio. kr., hvilket kan henføres til indskud i Landsbyggefonden. Heri indgår dog, at alle skema A godkendelser når at indgå i regnskab 2006, hvilket er usikkert.
I det følgende gennemgås det forventede regnskab på de enkelte bevillinger.
1. Rammebelagte områder
1.a. Bevillingen Sundhed
På bevillingen Sundhed forventes samlet set et merforbrug på 6,3 mio. kr.
Amtstandplejen
På Amtstandplejen forventes et merforbrug på 1,2 mio. kr. Afvigelsen kan henføres til flere årsager. For det første er antallet af patienter generelt stigende. For det andet har forsinkelser i etableringen af en elektronisk patientjournal medført, at en række udgifter som blev indarbejdet i budget 2004 først falder i 2006. For det tredje har der været stigende udgifter til tilskud til patienter som lider af cancer og Sjøgrens syndrom. Endelig skyldes en del af afvigelsen, at der i 2006 bliver en række ekstraordinære udgifter til private tandlæger. Disse udgifter vedrører behandling af unge med manglende tandanlæg. Der er tale om en overgangsordning, hvorfor udgifterne ikke er varige. I øvrigt kan det nævnes, at denne del af tandplejetilbuddet overgår til regionerne den 1. januar 2007.
Rammebelagt praksis
På den rammebelagte del af budgettet til sygesikring forventes der et merforbrug på 6,9 mio. kr. Heraf kan 5 mio. kr. henføres til patientforsikring, hvor der i forbindelse med en ekstraordinær stor erstatningssag er udbetalt 6,1 mio. kr. Den udbetalte erstatning er særligt stor i denne sag, fordi der er tale om en vellønnet, relativ ung patient, som pådrog sig en invaliderende skade i forbindelse med en behandling på en privatklinik.
Budgettet til patientforsikring blev fastsat efter DUT forhandlinger og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen påpegede i den forbindelse, at der i Københavns Kommune er en overvægt af privatpraktiserende læger og privatklinikker der ligger langt over befolkningsstørrelsen. Det har som konsekvens, at området generelt må formodes at være underfinansieret.
Herudover forventes merudgifter på 2 mio. kr. på vaccinationer. Hele budgettet til vaccinationer blev fjernet i forbindelse med omlægningen af finansieringsmodellen på området. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har imidlertid fortsat udgifter til honorar til de praktiserende læger for at vaccinere, samt honorar for&nb sp;hepatitisvaccinationer og rekvisition af hepatitisvaccine. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil undersøge baggrunden for, at forvaltningen fortsat har udgifter til dette.
Sundhedscentre
Der forventes et mindreforbrug på 1,6 mio. kr. som følge af tidsforskydninger på udviklingsudgifter i forbindelse med etablering af sundhedscentre.
Øvrige områder
Udover de ovenfor nævnte er der en række mindre afvigelser på bevillingen, som tilsammen giver et mindreforbrug på 0,2 mio. kr.
1.b. Bevillingen Pleje, service og boliger
for ældre
På bevillingen Pleje, service og boliger for ældre forventes et samlet mindreforbrug på 45,2 mio. kr. I det følgende uddybes regnskabsprognosen på en række områder på bevillingen.
Afregning vedrørende elevpraktik med
SOSU-skolen
Der forventes budgetoverholdelse på budgettet til afregning med SOSU-skolen for SOSU-elevers praktik på plejehjemmene. Prognosen er dog behæftet med nogen usikkerhed, da udgifterne er direkte afhængige af aktivitetsniveauet, som erfaringsmæssigt er vanskeligt at forudsige præcist. I årets første halvdel har der været en tendens til at elevoptaget er lidt højere end forventet. Det medfører flere udgifter, men samtidig tyder det på, at flere elever end forventet forlader uddannelsen tidligt i forløbet, hvilket mindsker forvaltningens udgifter.
Som en konsekvens af strukturreformen overtager Sundheds- og Omsorgsforvaltningen pr. 1. januar 2007 en række opgaver som følge af, at kommunerne bliver ansættende myndighed for SOSU-elever. Opgaver omfatter blandt andet ansættelse af elever og udbetaling og administration af elevløn og voksenelevløn.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har efterfølgende meddelt, at forvaltningen må tage forbehold for om opgaverne kan løses indenfor de økonomiske rammer. Forvaltningen er i dialog med Børne- og Ungdomsforvaltningen og Økonomiforvaltningen om sagen.
Det skal også understreges, at udgifterne til elevløn i sagens natur er helt afhængige af elevtallet. Budgettet som foreslås overført er baseret på det nuværende aktivitetsniveau. Dette niveau ligger imidlertid væsentligt under dimensioneringen. Hvis dimensioneringen opfyldes, vil det derfor medføre, at udgifterne til elevløn vil overstige de nuværende budgetrammer.
IT-transaktionsudgifter
Der forventes et mindreforbrug på 3,9 mio. kr. på IT-transaktionsudgifter. Mindreforbruget skyldes, at Omsorgssystemet KOS, som der ikke betales transaktionsudgifter for, nu er implementeret i hjemmeplejen i alle lokalområder. Det betyder, at der ikke længere betales transaktionsudgifter til det gamle TOP-system. Mindreforbruget skyldes desuden, at afregningsformen for IT-transaktionsudgifter i Københavns Kommune er ændret.
KOS
På budgettet til Omsorgssystemet KOS forventes et samlet mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Afvigelserne kan primært henføres til, at forudsætningerne vedrørende projektløn og udgifter til soft ware programmer, licenser, hardware og kursusaktiviteter har ændret sig siden budgetlægningen.
Tilbageholdte budgetreserver
Ved budgetlægningen for 2006 afsatte Sundheds- og Omsorgsforvaltningen en række budgetreserver, som kan bruges til uforudsete udgifter, finansiering af merforbrug på andre områder, nye initiativer mv. Budgetreserverne giver på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 20,4 mio. kr. I vurderingen indgår det, at 8,8 mio. kr. fra budgetreserverne er afsat til implementering af madservice à la carte.
Moderniseringsplanen
På den del af moderniseringsplanen som ligger på det rammebelagte område forventes et mindreforbrug på 16,1 mio. kr.
Afvigelsen skal imidlertid ses i sammenhæng med områ derne køb og salg af pladser og plejehjemsbeboeres betalinger af husleje, el og varme. Det skyldes, at moderniseringsplanen medfører et øget køb af pladser, et faldende salg af pladser og færre indtægter fra plejehjemsbeboeres betalinger af husleje, el og varme. Når de tre områder ses samlet er der et merforbrug på 10,7 mio. kr. Moderniseringsplanens mindreforbrug er således ikke tilstrækkeligt til at dække ubalancerne på de to andre områder. Det skyldes ikke mindst, at moderniseringsplanens effekt på køb og salg af pladser ikke er indarbejdet i de økonomiske forudsætninger i planen. Effekten på plejehjemsbeboeres betalinger af husleje, el og varme er til gengæld indarbejdet i planen, men meget tyder på, at effekten er undervurderet. Hertil kommer, at de driftsudgifter som spares ved nedlukning af pladser først slår helt igennem i årene efter nedlukningen. Det skyldes, at der i selve lukningsåret er en række udgifter relateret til selve lukningen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen følger i samarbejde med Økonomiforvaltningen løbende udviklingen i moderniseringsplanen, herunder hvorvidt planens forudsætninger fortsat gælder.
Kostprojekterne
På kostprojekterne forventes på nuværende tidspunkt et mindreforbrug på 2,1 mio. kr. Det skyldes primært, at en række investeringer i ernæringsberegningsprogrammer og vægte først forventes at blive udgiftsført i 2007.
1.c. Bevillingen Administration
På bevillingen Administration forventes budgetoverholdelse.
2.
Efterspørgselsstyrede serviceområder
2.a. Bevillingen Pleje, service og boliger
for ældre
På bevillingen Pleje, service og boliger forventes et samlet merforbrug på 59 mio. kr. Afvigelsen skal dog ses i sammenhæng med mindreforbruget på den rammebelagte bevilling. I det følgende uddybes regnskabsprognosen på en række områder på bevillingen.
Hjemmeplejeområdet
På hjemmeplejeområdet (eksklusiv ordninger) forventes et merforbrug på 48,1 mio. kr. på de kommunale hjemmeplejeenheders drift. Det samlede merforbrug inklusiv centrale puljemidler forventes at udgøre 32,2 mio. kr. Merforbruget kan sammenholdes med regnskabsresultatet for 2005, hvor der var et merforbrug på 36,2 mio. kr. inklusiv centrale puljemidler.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen må konstatere, at der på hjemmeplejeområdet er en række styringsmæssige, komplekse problemstillinger, som vanskeliggør muligheden for budgetoverholdelse og sikring af et ensartet serviceniveau. Problemstillingerne vedrører blandt andet organiseringen af hjemmesygeplejen, som fremover reguleres via Sundhedsloven som følge af kommunalreformen. Herudover er der behov for en række tiltag, som understøtter økonomistyringen og opfølgningen på området.
De økonomiske problemer i hjemmeplejen skyldes også, at området generelt er under pres som følge af den løbende tilpasning til, at der bliver færre ældre. Situationen forværres desuden af, at der er massive rekrutteringsproblemer og højt sygefravær, hvilket medfører øgede vikarudgifter.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil på den baggrund udover de igangværende initiativer iværksætte en række tiltag, som skal forbedre styringen af området og sikre varig budgetoverholdelse. Initiativerne omfatter:
· Hjemmesygepleje udskilles fra frit valgs området.
· Implementeringens af den nye budgetfordelingsmodel accelereres.
· Økonomistyringen forbedres via øget gennemsigtighed og udvikling af nye, incitamentskabende styringsredskaber
Plejehjemsområdet
På plejehjemsområdet forventes samlet budgetoverholdelse. Den samlede budgetoverholdelse dækker over et merforbrug på institutionernes drift, som kompenseres af et tilsvarende mindreforbrug på de centrale driftsmidler. Det indebærer, at der også i 2006 må udvises tilbageholdenhed på brug af centrale midler herunder restmidler til anskaffelse og vedligeholdelse.
Køb og salg af pladser
På køb og salg af pladser forventes på nuværende tidspunkt et merforbrug på 16 mio. kr. Prognosen er baseret på en analyse af aktiviteten i årets første seks måneder. Den viser, at antallet af købte pladser er steget fra 1131 (inklusiv ældreboliger) til 1142 pladser. Antallet af solgte pladser er faldet fra 385 pladser til 362 pladser.
Aktivitetsudviklingen skal ses i sammenhæng med moderniseringsplanen, hvor en række borgere på de nedlukkede plejehjem vælger at flytte til andre kommuner. Samtidig medfører lukningerne, at en lang række borgere skal omflyttes til andre plejehjem i kommunen. Det betyder, at ventetiden for udenbys borgere stiger, hvilket medfører en nedgang i salget af pladser.
Moderniseringsplanens effekt på køb og salg af plejeboliger blev desværre ikke indarbejdet, da moderniseringsplanens økonomiske forudsætninger blev fastlagt. Der er imidlertid tale om en større effekt som skaber en ubalance i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens økonomi.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen og Økonomiforvaltningen vil i den kommende tid drøfte samspillet mellem moderniseringsplanen, køb og salg af pladser samt kommunens model for demografiregulering.
Plejehjemsbeboeres betalinger for husleje,
el og varme
Der forventes mindreindtægter på 10,8 mio. kr. på plejehjemsbeboeres betalinger for husleje, el og varme. Prognosen er baseret på de bogførte indtægter for årets første syv måneder.
Afvigelsen skal ses i sammenhæng med moderniseringsplanen, hvor det forhold at nedlukningen af pladser er sket hurtigere end forventet har medført færre indtægter fra plejehjemsbeboernes betalinger for husleje, el og varme. Hertil kommer, at moderniseringsplanens effekt på dette område formentlig generelt blev undervurderet ved fastlæggelsen af planens økonomiske forudsætninger.
Træningsområdet
På træningsområdet forventes et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Mindreforbruget kan primært henføres til tilbageholdenhed på de centrale driftsmidler, som er afsat til udviklingsprojekter.
Pensions- og Omsorgskontorer
På Pensions- og Omsorgskontorerne (inklusiv ordninger) forventes et merforbrug på 4,2 mio. kr. Den klart største afvigelse på området vedrører hjælpemidler. På hjælpemiddelområdet er der generelt et stort udgiftspres som følge af, at der kontinuerligt kommer nye, dyre hjælpemidler på markedet.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har igangsat en mindre, intern budgetanalyse af hjælpemiddelområdet med henblik på at forbedre økonomistyringen på området..
Øvrige områder
Udover de ovenfor nævnte er der en række mindre afvigelser på bevillingen, som tilsammen giver et merforbrug på 0,2 mio. kr.
3.
Anlægsbevillingen
På Anlægsbevillingen forventes et mindreforbrug på 6,7 mio. kr.
Budgettet indeholder midler til mindre projekteringsarbejder, Ragnagadeprojektet, Dortheagårdsprojektet og madservice à la carte. Desuden er der overført mindreforbrug fra 2005 til moderniseringsplanen. Der forventes budgetoverholdelse for Regnagadeprojektet, Dortheagårdsprojektet og madservice à la carte, mens de øvrige poster forventes at give mindreforbrug, som vil blive søgt overført til næste år.
Hvad angår den forventede budgetoverholdelse på madservice à la carte skal det nævnes, at det indgår som forudsætning, at der overføres 8,8 mio. kr. fra budgetreserverne jf. afsnit 1.b.
4.
Efterspørgselsstyrede overførsler
4.a.
Bevillingen Sikringsydelser
På bevillingen Sikringsydelser forventes der et mindreforbrug på 6,8 mio. kr. Afvigelsen kan primært henføres til personlige tillæg (4 mio. kr.) og boligydelse (2,7 mio. kr.).
Vurderingen af afvigelserne er sket på baggrund af de faktiske bogførte udgifter. I vurderingen af boligydelse skal det dog nævnes, at mindreforbruget kan mindskes hvis de nye boliger i Ragnagade tages i brug i 2006. Desuden kan det ikke udelukkes, at der bliver øgede udgifter som følge af en temakontrol på boligydelsesområdet, som forvaltningen har udført i samarbejde med den daværende Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltning. Temakontrollen havde til formål at korrigere oplysningerne om opvarmningsform i et større antal boligydelsessager. Temakontrollen vil sandsynligvis medføre efterregulering/efterbetaling bagudrettet (op til 5 år), men det er usikkert, hvornår udgifterne vil falde.
4.b. Bevillingen Praksissektoren
På bevillingen Praksissektoren forventes på nuværende tidspunkt et samlet merforbrug på 59,8 mio. kr. Det forventede regnskab på bevillingen er vist i nedenstående tabel.
|
Korrigeret budget |
Forventet forbrug |
Afvigelse |
Almen lægehjælp |
621.337 |
619.454 |
-1.883 |
Speciallægehjælp |
311.250 |
343.989 |
32.739 |
Medicin |
503.485 |
530.516 |
27.031 |
Tandlægebehandling |
116.148 |
112.933 |
-3.215 |
Fysiurgisk behandling |
51.353 |
53.795 |
2.442 |
Kiropraktor |
5.993 |
7.326 |
1.333 |
Briller |
5 |
2 |
-3 |
Rejsesygeforsikring |
18.877 |
20.240 |
1.363 |
Fodterapeuter |
8.214 |
5.941 |
-2.273 |
Psykologbehandling |
10.989 |
13.554 |
2.565 |
Øvrige sygesikringsudgifter |
6.021 |
7.415 |
1.394 |
Ernæringspræparater |
9.917 |
11.624 |
1.707 |
Begravelseshjælp |
595 |
633 |
38 |
Befordringsgodtgørelse |
19.243 |
15.849 |
-3.394 |
I alt |
1.683.427 |
1.743.273 |
59.846 |
Prognosen er baseret på det bogførte forbrug i årets første syv måneder samt forbrugsmønstret for 2005. Det store merforbrug kan især henføres til speciallægehjælp og medicin. Merforbruget på speciallægehjælp skal ses på baggrund af, at aktiviteten er ca. 5 % højere end budgetteret, mens noget tilsvarende ikke gælder for medicin. På begge områder er enhedsprisen højere end budgetteret.
Hvad angår medicin skal det nævnes, at området er blevet negativt DUT-korrigeret med 23,2 mio. kr. som følge af ændrede regler for tilskud til lægemidler. Regnskabsprognosen tyder på, at forudsætningerne som lå til grund for DUT-korrektionen ikke er slået igennem.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen vil undersøge de to områder nærmere for at belyse årsagerne til de store afvigelser, herunder om nye overenskomsterne har medført øgede udgifter.
Området overgår til regionerne pr. 1. januar 2007, og det forventes ikke, at det er muligt at påvirke forbruget væsentligt inden da.
5.
Finansposter
På bevillingen Finansposter forventes et merforbrug på 27,5 mio. kr. Afvigelsen skyldes, at der bliver flere indskud i Landsbyggefonden end forventet. I prognosen indgår indskud vedrørende følgende institutioner: Dr. Ingrids Hjem, Eksempelprojektet, Gyldenrisparken, Johannesgården, Ryholtgård, Verdisvej og Bispebjerghjemmet.
Det er ikke sikkert, at alle projekter vil blive skema A godkendt og dermed belaste regnskab 2006. Især er det usikkert hvorvidt Eksempelprojektet og Gyldenrisparken når at blive skema A godkendt.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forsøger at fremskynde Skema A godkendelser, da udgiften til indskud i Landsbyggefonden fra 1. januar 2007 stiger fra 7 % af byggesummen til 14%. Samlet er det derfor en fordel for Københavns Kommunes økonomi at fremskynde skema A godkendelserne, selvom det indebærer et større likviditetstræk i 2006. Det skal dog nævnes, at selvom skema A godkendelsen finder sted i 2006 er det dog ikke sikkert at indskuddet bogføres i regnskab 2006. Det er tidspunktet for den formelle skema A godkendelse og ikke bogføringstidspunktet der er afgørende for, om indskuddet udgør 7% eller 14%.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal i den forbindelse understrege, at forhøjelsen af indskud i Landsbyggefonden generelt har store økonomiske konsekvenser for moderniseringsplan I. Hvis det lykkedes at få skema A godkendt de nævnte projekter i 2006 vil økonomien i planen også være sikret i 2007, men herefter vil planen være underfinansieret, da der ikke på nuværende tidspunkt er taget højde for at indskuddene bliver dyrere. Dette kan i sidste ende medføre betydelige indskrænkninger i planen.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen drøfter spørgsmålet om skema A godkendelser og indskud i Landsbyggefonden med Økonomiforvaltningen med henblik på en varig løsning af problemet.
6. Bidrag
til H:S
På bevillingen Bidrag til H:S forventes der budgetoverholdelse.
Regeringsaftalen om serviceudgifter
Borgerrepræsentationen orienterede den 18. maj 2006 udvalgene om "Lov
om regulering af statstilskuddet til kommunerne i 2007" (BR 281/06).
Borgerrepræsentationen besluttede, at udvalgene i deres indberetning til
halvårsregnskabet for 2006 skal anvise, hvor serviceudgifterne i udvalgets
korrigerede budget for 2006 kan reduceres med et beløb så udvalgets
serviceudgifter ikke overstiger niveauet i vedtaget budget 2006. De beløb, som
udvalgets budget reduceres med i 2006, reserveres til udvalgets budget 2007.
Overskrider et udvalg udvalgets budgetramme for serviceudgifter i 2006,
reduceres udvalgets budget i 2007 med et beløb svarende til overskridelsen af
serviceudgifterne i regnskabet for 2006.
Folketinget har den 30. maj vedtaget lov om regulering af
statstilskuddet til kommunerne i 2007, hvis kommunerne i 2006 overskrider de
budgetterede serviceudgifter i budgettet pr. 15. februar 2006. Formålet med
loven er at sikre, at kommunernes revurderede budgetter overholdes i 2006.
Københavns Kommune skal derfor undgå at overskride budgettet for kommunens
serviceudgifter i budgettet for 2006.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har med udgangspunkt i Københavns
Kommunes revurderede budget beregnet de primær- og amtskommunale serviceudgifter
til 26,1 mia. kr.
Regnskabsprognosen viser, at de forventede serviceudgifter, hvis det
nuværende udgiftsniveau fortsætter, overskrider måltallet med 12,3 mio. kr. Det
vil medføre, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets budget 2007 vil blive reduceret med
12,3 mio. kr. I forhold til den samlede budgetstørrelse er der tale om et
relativt beskedent beløb, og prognosen er fortsat behæftet med usikkerhed.
Endvidere vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejde for at generel budgetoverholdelse
i det endelige resultat via af generel tilbageholdenhed. På den baggrund vil
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke på nuværende tidspunkt pege på konkrete
reduktioner i forvaltningens budget. Hvis det ved den kommende prognose viser
sig, at der er behov for yderligere tiltag til sikring af, at serviceudgifterne
ikke overstiger måltallet vil forvaltningen foreslå udvalget at godkende
konkrete tiltag.
Tekniske
budgetændringer
Sundheds- og
Omsorgsforvaltningen indstiller, at der foretages en række bevillingsmæssige
ændringer af teknisk karakter i forvaltningens budget 2006 (omplaceringer
mellem funktioner, bevillinger og udvalg), da det vil give et mere korrekt styringsgrundlag.
Anmodningerne er nærmere beskrevet i bilag 1. Blandt de vigtigste omplaceringer
er flytning af midler fra en budgetreserve til implementering af madservice à
la carte. Der er udelukkende tale om omplaceringer mellem bevillinger, så den
samlede budgetramme forbliver uændret.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Se resumé og sagsbeskrivelse
HØRING
Sagen har ikke været i høring.
BILAG
1. Perioderegnskab januar-juli 2006
2. Pris- og mængdeopfølgning
3. Opfølgning på moderniseringsplanen
4. Anmodninger om tekniske budgetændringer
Hanne Baastrup
/Andreas Jegstrup