Mødedato: 31.03.2005, kl. 15:00

Boligplan for Københavns Kommune 2005-8 - høring

Boligplan for Københavns Kommune 2005-8 - høring

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 31. marts 2005

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Boligplan for Københavns Kommune 2005-8 - høring

 

SOU  64/2005  J.nr. 7/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at nærværende indstilling fremsendes til Økonomiforvaltningen som udvalgets høringssvar til forslaget "Boliger for alle – Boligplan for Københavns Kommune 2005 – 2008".

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 31. marts 2005

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

 

Økonomiudvalget har den 1. marts 2005 (ØU 88/2005) besluttet at fremsende "Boliger for alle – Boligplan for Københavns Kommune 2005 – 2008" til høring i Bygge- og Teknikudvalget, Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget samt Integrationsudvalget og Integrationsrådet.

 

Det fremsendte materiale består af "Boliger for alle – Boligplan for Københavns Kommune 2005 – 2008" (bilag 1) og økonomisk oversigt (bilag 2).

 

 

For at fremme mobiliteten på boligmarkedet for ældre københavnere er der tidligere etableret en boligrådgivning, der drives af "Boligtrivsel i Centrum". Det har ikke været muligt at opnå lovhjemmel til at give et direkte tilskud hertil, og Boligrådgivningen for ældre lukker derfor med udgangen af april 2005.

 

Rådgivningen til ældre om boligskift søges indarbejdet i Borgerservicecentrene i København, mens de øvrige aktiviteter i boligrådgivningen ophører.

 

Sundhedsforvaltningen foreslår, at boligplanen revideres i overensstemmelse hermed. 

 

I planperioden 2005-2008 starter moderniseringen af kommunens plejeboliger.

 

Sundhedsforvaltningen foreslår, at Sundheds- og Omsorgsudvalget anfører som præmis for forslaget "Boliger for alle – Boligplan for Københavns Kommune 2005 - 2008", at der er en særlig opmærksomhed på muligheden for nybyggeri af moderne plejeboliger i de nye boligkvarterer i byen som element i moderniseringsplanen for kommunens ca. 3000 utidssvarende plejeboliger.

 

Herudover er der ingen bemærkninger og Sundhedsforvaltningen indstiller, at nærværende indstilling fremsende som Sundheds- og Omsorgsudvalgets høringssvar.

 

 


 


Til top