Differentiering af takster
Differentiering af takster
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 31. januar 2008
5. Differentiering af takster
SOU 11/2008 J.nr. 30/2007
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling til, om udvalget skal opfordre velfærdsministeren til at anvise eller søge at tilvejebringe hjemmel til differentiering af betaling for personlig og praktisk hjælp.
INDSTILLING OG Beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, 1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender udkast til brev, hvori velfærdsministeren anmodes om at søge at tilvejebringe hjemmel til differentiering af takster for personlig og praktisk hjælp. |
Sundheds- o
g
Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 31. januar 2008 (F) stillede ændringsforslag om at Sundheds-og Omsorgsudvalget beder forvaltningen om at lave en tilbundsgående undersøgelse af ydelserne, herunder en oversigt over borgernes økonomiske forhold før udvalget tager stilling til evt. henvendelser til ministeren. Der blev stemt om ændringsforslaget. To stemte for (F og Ø). Fire stemte imod (C, V, O og Wallait Khan) og). Forslaget forkastet. (Ø) stillede ændringsforslag om, at brevets 8. linje tilføjes følgende: "Udvalget ville imidlertid gerne have haft mulighed for at nedsætte prisen for mad yderligere, men på grund af servicestoppet har det ikke været muligt. I stedet har flertallet af udvalget et ønske om at få mulighed for…" Der blev stemt om ændringsforslaget. To stemte for (F og Ø). Fire stemte imod (C, V, O og Wallait Khan) og). Forslaget forkastet. Der blev stemt om indstillingen. Fire stemte for (C, V, O og Wallait Khan) og to imod (F og Ø). Indstillingen vedtaget. Et enigt udvalg godkendte derefter et forslag fra (Ø) om, at brevets 3. afsnit indledes med: "Et flertal i udvalget …". |
Problemstilling
Sagen udspringer af udvalgets drøftelse den 20. december 2007 i forbindelse med behandlingen af sagen om udmøntning af budget 2008.
Der findes i den eksisterende lovgivning ikke hjemmel til en differentiering af betalingen for personlig og praktisk hjælp, herunder f.eks. differentiering af takster for kost ud fra borgerens økonomiske forhold.
Det foreslås, at velfærdministeren opfordres til at søge at tilvejebringe en sådan hjemmel.
Løsning
Det følger af kommunalfuldmagtsreglerne, at en kommune ikke uden særskilt lovhjemmel må begunstige enkelte borgere i kommunen ud fra sociale eller økonomiske kriterier.
Der findes i den eksisterende lovgivning ikke hjemmel til at differentiere betalingen for personlig og praktisk hjælp, som f.eks. betalingen for kost ydet i medfør af serviceloven.
Det foreslås, at udvalget retter henvendelse til velfærdministeren med en opfordring til at anvise eller søge at tilvejebringe en sådan lovhjemmel til kommunerne med henblik på, at velhavende pensionister betaler de faktiske omkostninger ved ydelsen, så det kommunale tilskud kommer de mindre begunstigede til gode.
Økonomi
Indstillingen har ingen direkte økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Udvalget vil blive orienteret om ministerens reaktion på udvalgets eventuelle henvendelse.
Bilag
1. Udkast til brev til velfærdsministeren.
Hanne Baastrup /Lars Matthiesen