Mødedato: 30.10.2000, kl. 15:00

Endelig godkendelse af projekt til ombygning af plejehjemmet Aalholmhjemmet (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 23. oktober 2000)

Endelig godkendelse af projekt til ombygning af plejehjemmet Aalholmhjemmet (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 23. oktober 2000)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ekstraordinært møde mandag den 30. oktober 2000

 

5. Endelig godkendelse af projekt til ombygning af plejehjemmet Aalholmhjemmet (Indstillingen udsendt med dagsordenen for mødet den 23. oktober 2000)

SOU 370/2000 J.nr. 13/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler

at godkende projekt til ombygning af plejehjemmet Aalholmhjemmet,

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte i henhold til lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 14% af anskaffelsessummen til plejeboligerne,

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at meddele garanti for realkreditlån til finansiering af servicearealernes anskaffelsessum,

at der til Sundheds- og Omsorgsudvalget gives en kapitalbevilling på 2.000.000 kr. excl. moms til montering af servicearealerne, og

at bemyndige Bygge- og Teknikudvalget til at godkende det endelige detailprojekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober 2000

Sundheds- og Omsorgsudvalget udsatte sagen til et senere møde.

 

RESUME

På baggrund af plejeboligplanen og den i budgettet for 2000 indlagte forudsætning om ombygning og modernisering af utidssvarende plejehjem forelægger Sundhedsforvaltningen forslag til endelig ombygning af plejehjemmet Aalholmhjemmet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har den 13. marts 2000 godkendt, at Sundhedsforvaltningen arbejder videre med forslag til ombygning af plejehjemmet, herunder indhenter en udtalelse over forslaget fra Bygge- og Teknikudvalget.

Bygge- og Teknikudvalget har i mødet den 4. oktober 2000 godkendt, at Bygge- og Teknikforvaltningens udtalelse i sagen fremsendes til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

 

Til top