Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 30. september 2000)(Fortsat behandling fra mødet den 23. oktober 2000)
Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 30. september 2000)(Fortsat behandling fra mødet den 23. oktober 2000)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde mandag den 30. oktober 2000
2. Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 30. september 2000)(Fortsat behandling fra mødet den 23. oktober 2000)
SOU 381/2000 J.nr. 3/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2000 og kvartalsregnskabet pr. 30. september,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget pålægger Sundhedsforvaltningen at sikre, at det af Borgerrepræsentationen ved vedtagelsen af budget 2001 fastsatte serviceniveau i 2001 fastholdes som det permanente fremadrettede serviceniveau for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Til realisering af dette foreslås følgende:
at Sundheds- og Omsorgsudvalget pålægger Sundhedsforvaltningen - i overensstemmelse med selvforvaltningsprincippet - at indskærpe pligten til budgetoverholdelse over for plejehjem med mere end 3% budgetoverskridelse.
at Sundhed- og Omsorgsudvalget godkender et generelt ansættelsesstop med undtagelse af genplacering af medarbejdere fra nedlukkede plejehjem og
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender et stop for brug af vikarer. Sundhedsforvaltningen udarbejder retningslinier for et vikarstop, der sikrer, at velfærdstruende situationer undgås. Stop for brug af vikarer og ansættelsesstop opretholdes til de decentrale budgetter for 2001 er på plads.
at Sundhedsforvaltningen pålægges at udarbejde oplæg til nye vikardækkende ordninger, hvor mulighederne i overenskomsterne om fleksibel arbejdstid anvendes.
at Sundhedsforvaltningen inden årets udgang forelægger Sundheds- og Omsorgsudvalget forslag til revurdering af kommunens hjælp til indkøb som en del af den praktiske bistand.
at Sundhedsforvaltningen forelægger Sundheds- og Omsorgsudvalget forslag om ny model for styring af plejebolig kapaciteten inden årets udgang.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender månedsregnskab for perioden januar - september til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og samtidig overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at de forventede budgetoverskridelser på de rammebelagte områder – drift og anlæg - finansieres ved en låneordning, hvor afdragsperioden andrager 1 år,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget får tildelt en tillægsbevilling på 1.634.000 kr. vedr. ændring af reglerne for efterlevelseshjælp, som følge af fejlagtig korrektion i forbindelse med tildeling af DUT-kompensation jf. BR352/2000.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. oktober 2000
Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte indstillingens 1. "at-punkt".
Indstillingens 2. "at-punkt" samt "under at-punkterne" nr. 1, 4, 5 og 6 blev tiltrådt.
"Under at punkt" 5 omformuleres dog således: "at Sundhedsforvaltningen inden årets udgang forelægger Sundheds- og Omsorgsudvalget forslag til revidering at kommunens hjælp til indkøb og vask som en del af den praktiske bistand, herunder muligheden for samarbejde med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen om ovennævnte punkter."
Der blev begæret afstemning om indstillingens 3. "at-punkt":
FOR |
IMOD |
UNDLOD |
|
Peter Martinussen |
X |
||
Jette Bergenholz Bautrup |
X |
||
Winnie Berndtson |
X |
||
Lubna Elahi |
X |
||
Martin Geertsen |
|
X |
|
Grete Henius |
X |
||
Birthe Nødgaard |
|
X |
|
Vagn Hindkjær Pedersen |
|
X |
|
Marlene Krogh |
|
X |
|
Bente Møller |
X |
||
Henrik Morgen |
X |
Indstillingens 3. "at-punkt" blev herefter tiltrådt.
Indstillingens 4. "at-punkt" tiltrådtes.
Derudover besluttede Sundheds- og Omsorgsudvalget
at Sundheds- og Omsorgsudvalget over for Økonomiudvalget foreslår, at Økonomiforvaltningen og Sundhedsforvaltningen i fællesskab beskriver og vurderer den økonomiske situation for Sundheds- og Omsorgsudvalget i 2000 og 2001, samt Sundhedsforvaltningens tiltag til forbedret økonomistyring
at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen at der afsættes 1 mill. kr. til en sammenlignende analyse (benchmarking) af service- og udgiftsniveauet for den samlede ældreomsorg i Københavns Kommune samt effektiviteten i opgaveløsningen. Analysen skal udføres af et eksternt konsulentfirma eller analyseinstitut
at Sundheds- og Omsorgsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen, at udgifterne i 2000 på 1.180.000 kr. excl. moms dækkes af en tillægsbevilling til budget 2000 til Sundheds- og Omsorgsudvalget til konsulentbistand i forbindelse med den videre implementering af en forbedret sags- og økonomistyring
at Sundheds- og Omsorgsudvalget skriver til Socialministeriet vedrørende fortolkning af ældres retskrav når de ønsker at flytte til udenbys plejeboliger, herunder muligheden for en geografisk afgrænsning
at Sundheds- og Omsorgsudvalget udsender en pressemeddelelse vedrørende indkøbsordninger, der går på, at
- der fortsat ydes den lovpligtige hjemmehjælp i København - indkøb er en del heraf,
- der gennemføres en analyse af området for at tilrettelægge indkøbsordningen mest hensigtsmæssigt
- man fastholder mulighed for ledsagelse efter hidtidige retningslinjer.
Jette Bergenholz Bautrup (A) ønskede ført til protokols at "Udfra den udmålte hjemmehjælpstid skal pensionister, nu og fremover, selv bestemme, om de ønsker at følge med hjemmehjælperne i supermarkeder og købe ind, eller om de ønsker at vælge anden form for indkøbsordning. Det skal være frit for den ældre, udfra den udmålte tid – indkøb fastholdes i den praktiske hjælp."
Birthe Nødgaard (O) ønskede ført til protokols, at "Dansk Folkeparti ikke kan støtte indstillingen og stiller sig kritisk over for prognoserne for regnskab 2000. Tallene viser, at der fortsat er brug for en total omlægning af forvaltningens økonomi, herunder en tilførsel af midler fra andre forvaltninger. Situationen er så graverende, at det fortsat er Dansk Folkepartis opfattelse, at den samlede Borgerrepræsentation må have en redegørelse og diskussion af, hvad der kan gøres på Sundhedsforvaltningens område.
Det er samtidigt pinligt, at det med de nye tal nu er konstateret, at underskuddet i forvaltningens regnskab for 2000 bliver yderligere 90 millioner større.
Linjen fra de store underskud fra 1998 og 1999 hvor der var store millionunderskud og omfattende regnskabsrod.
Dansk Folkeparti kan ikke acceptere nedskæringer på eller afskaffelse af kommunens hjælp til de ældres indkøb. Ligesom et stop for nyansættelser og vikarordninger vil ramme de ældres velfærd hårdt.
Pengene kan ikke skaffes fra forvaltningen selv, og må derfor tages fra kommunens kasse. Alt andet vil være uanstændigt og asocialt."
Martin Geertsen (V) ønskede ført til protokols, at "Venstre stemmer imod lånefinansieringen, da vi vurderer det svært opnåeligt for Sundhedsforvaltningen i den nuværende administrative og økonomiske situation at tilbagebetale det lånte beløb over en et-årig periode. Efter Venstres opfattelse burde der være tilgået Sundhedsforvaltningen en tillægsbevilling med efterfølgende garantier om flere rationaliseringer og udliciteringer".
RESUME
Borgerrepræsentationen har ved beslutningerne i maj vedrørende regnskab 1999-merforbruget – herunder særtilskud i 2001 på 80 mill. kr. og diverse effektiviseringsbesparelser -, tillægsbevilling vedrørende budget 2000 samt ved vedtagelsen af budget 2001 til Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et serviceniveau for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område i 2001.
Nærværende redegørelse om det forventede regnskabsresultat for 2000 skal derfor ses i lyset af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget har fået tilført ressourcer til finansiering af det serviceniveau, som blev opgjort ved udgangen af juni 2000. Det er derfor Sundhedsforvaltningens mål at sikre, at dette serviceniveau fastholdes som målet for det fremtidige serviceniveau på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.
Regnskabsprognosen er udarbejdet primært på grundlag af de indberetninger om forventet regnskab 2000, som de decentrale institutioner har indsendt.
Det samlede forventede regnskabsresultat for 2000 efter indarbejdelse af tillægsbevillinger og DUT-korrektioner viser et merforbrug på 67,1 mill. kr., når der iværksættes tiltag, der nedbringer udgifterne.
De foreslåede tiltag forventes at kunne nedbringe udgifterne med 12 mill. kr. Den forventede reduktion i udgifter er indarbejdet i prognosen.
Det forventede merforbrug er sammensat af et merforbrug på 92,9 mill. kr. vedrørende de rammebelagte driftsudgifter og mindreudgifter på 10,8 mill. kr. vedrørende anlæg, mens der forventes et mindreforbrug på 15 mill. kr. på lovbundne udgifter og finansposter.
Set i forhold til de tidligere vurderinger af regnskab 2000 kan merudgifterne på det rammebelagte område henføres til driften af plejehjem med 45,6 mill. kr. og køb og salg af pladser med 23 mill. kr., samt øvrige områder med 24,3 mill. kr.