Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 30. september 2000)(Fortsat behandling fra mødet den 23. oktober 2000)

DAGSORDEN

for ekstraordinært møde mandag den 30. oktober 2000

2. Forventet regnskab for 2000 (aktivitets- og økonomirapport pr. 30. september 2000)(Fortsat behandling fra mødet den 23. oktober 2000)

SOU 381/2000 J.nr. 3/2000

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender det forventede regnskab 2000 og kvartalsregnskabet pr. 30. september,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget pålægger Sundhedsforvaltningen at sikre, at det af Borgerrepræsentationen ved vedtagelsen af budget 2001 fastsatte serviceniveau i 2001 fastholdes som det permanente fremadrettede serviceniveau for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Til realisering af dette foreslås følgende:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget fremsender månedsregnskab for perioden januar - september til Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og samtidig overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at de forventede budgetoverskridelser på de rammebelagte områder – drift og anlæg - finansieres ved en låneordning, hvor afdragsperioden andrager 1 år,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget får tildelt en tillægsbevilling på 1.634.000 kr. vedr. ændring af reglerne for efterlevelseshjælp, som følge af fejlagtig korrektion i forbindelse med tildeling af DUT-kompensation jf. BR352/2000.

Borgerrepræsentationen har ved beslutningerne i maj vedrørende regnskab 1999-merforbruget – herunder særtilskud i 2001 på 80 mill. kr. og diverse effektiviseringsbesparelser -, tillægsbevilling vedrørende budget 2000 samt ved vedtagelsen af budget 2001 til Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et serviceniveau for Sundheds- og Omsorgsudvalgets område i 2001.

Nærværende redegørelse om det forventede regnskabsresultat for 2000 skal derfor ses i lyset af, at Sundheds- og Omsorgsudvalget har fået tilført ressourcer til finansiering af det serviceniveau, som blev opgjort ved udgangen af juni 2000. Det er derfor Sundhedsforvaltningens mål at sikre, at dette serviceniveau fastholdes som målet for det fremtidige serviceniveau på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område.

Regnskabsprognosen er udarbejdet primært på grundlag af de indberetninger om forventet regnskab 2000, som de decentrale institutioner har indsendt.

Det samlede forventede regnskabsresultat for 2000 efter indarbejdelse af tillægsbevillinger og DUT-korrektioner viser et merforbrug på 67,1 mill. kr., når der iværksættes tiltag, der nedbringer udgifterne.

De foreslåede tiltag forventes at kunne nedbringe udgifterne med 12 mill. kr. Den forventede reduktion i udgifter er indarbejdet i prognosen.

Det forventede merforbrug er sammensat af et merforbrug på 92,9 mill. kr. vedrørende de rammebelagte driftsudgifter og mindreudgifter på 10,8 mill. kr. vedrørende anlæg, mens der forventes et mindreforbrug på 15 mill. kr. på lovbundne udgifter og finansposter.

Set i forhold til de tidligere vurderinger af regnskab 2000 kan merudgifterne på det rammebelagte område henføres til driften af plejehjem med 45,6 mill. kr. og køb og salg af pladser med 23 mill. kr., samt øvrige områder med 24,3 mill. kr.

Regnskabsprognosen omfatter en redegørelse for den økonomiske situation, ligesom der gives en redegørelse for Sundhedsforvaltningens vurdering af det forventede regnskab over året. Sagsbeskrivelsen er derfor disponeret således, at selve redegørelsen omfatter en beskrivelse af den økonomiske situation samt overvejelser vedr. tiltag til besparelser, mens Sundhedsforvaltningens vurdering af det forventede regnskab – samt kvartalsregnskab og Status pr. 18 oktober over opgaver/projekter i forlængelse af vedtagelse af budget 2000 - er vedlagt som bilag.

Nedenstående tabel viser det forventede forbrug for indeværende år.

Efter særlige tiltag og pr. dags dato tiltrådte tillægsbevillinger forventes et merforbrug på ca. 67,1 mill. kr. på Sundheds- og Omsorgsudvalget område. Merforbruget er sammensat af et merforbrug 92,9 mill. kr. vedr. det rammebelagte område drift og et mindreforbrug på 10,8 mill. kr. vedrørende anlæg, mens der forventes et mindreforbrug på 15 mill. kr. på området, lovbundne udgifter og finansposter.

Ældreområdet er midt i en meget stor omstillingsproces, hvor der sker tilpasninger til den demografiske udvikling, og hvor der samtidig sker ændringer i sammensætningen af tilbudene til de ældre. Denne omstillingsproces har økonomiske omkostninger, som ikke er budgetlagt. Det kan nævnes, at de plejehjem, der er lukket eller skal lukke, forventes at overskride budgetterne med 4,4 mill. kr. Dertil kommer, at omtalen af overvejelserne om plejehjemslukninger kan få ældre og deres pårørende til at vælge plejehjem udenfor Københavns Kommune, hvilket vil give merudgifter til køb af plejeboligpladser i andre kommuner.

Der forventes et mindreforbrug på 0,4 mill. kr. vedrørende bevillingen Folkesundhed. Mindreforbruget kan henføres til driften af Rygskolen.

Der forventes et merforbrug på 90,2 mill. kr. vedr. bevillingen Pleje, service og boliger for ældre. Merforbruget fremkommer efter korrektion for tillægsbevilling på 98,2 mill. kr. jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 24. august, som medførte, at Sundhedsforvaltningens forventede regnskab på daværende tidspunkt ville svare til budgettet.

Nedenstående skema viser, hvorledes merforbruget fremkommer.

Nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser, ligesom bilag 3, redegørelse for Sundhedsforvaltningens vurdering af forventet regnskab, giver en uddybende forklaring på ændringen i Sundhedsforvaltningens forventede forbrug fra Regnskabsprognosen pr. 30. juni og til indeværende regnskabsprognose.

Der forventes et merforbrug på 45,6 mill. kr. vedr. institutionsdrift. Merforbruget fremkommer efter reduktion for negativ tillægsbevilling i form af lån jf. Borgerrepræsentationens beslutning af 24. august.

Nedenstående skema viser baggrunden for udviklingen i det forventede forbrug vedr. institutionsdrift fra Regnskabsprognosen pr. 30. juni til indeværende regnskabsprognosen.

1) Budgettet før korrektion for tillægsbevilling pr. 24. august inkl. puljer vedr. institutionsdrift på plejehjemsområdet

Det forventede forbrug vedr. institutionsdriften er opgjort på baggrund af indberetninger fra institutionerne. Sundhedsforvaltningen har herefter korrigeret det forventede forbrug med 3 mill. kr. vedr. forventede indtægter fra barselsfonden, svarende til niveauet i 1999. Derudover er der korrigeret med 2,5 mill. kr. og 7 mill. kr. vedr. udmøntning af stop for brug af vikarer og konsekvensen af at indskærpe kravet om budgetoverholdelse.

Ved fastlæggelse af budget 2000 var det samlede beløb vedr. institutionsdrift fastsat til 1.602 mill. kr., fordelt med 1.528 mill. kr. til driften og 74 mill. kr. til afholdelse af uafviselige udgifter. Af sagen vedr. regnskab 1999 fremgår det, at den centrale pulje reduceres med 25 mill. kr. til medfinansiering af forventet merforbrug. Det blev også forudsat, at der fra driftsbudgettet kunne spares 19 mill. kr. vedr. decentral vedligeholdelse og anskaffelse.

Regnskabsprognosen fra juni udviste et mindreforbrug på 23 mill. kr. Mindreforbruget var sammensat af et merforbrug vedr. institutionsdriften på 2 mill. kr., og et mindreforbrug på 25 mill. kr. på puljer. Merforbruget vedr. den ordinære institutionsdrift på 2 mill. kr. fremkom ved en forventet besparelse på 19 mill. kr. på decentral vedligehold og anskaffelse, samt et merforbrug på 9 mill. kr. vedrørende manglende realisering af samdriftsfordele, ligesom der forventedes merudgifter vedr. Peder Lykke Centret og Meyers Minde på henholdsvis 7 og 5 mill. kr.

Indeværende regnskabsprognose vedr. institutionsdrift viser et merforbrug på 45,6 mill. i forhold til regnskabsprognosen pr. 30 juni. Merforbruget kan primært tilskrives at flere institutioner har indmeldt væsentlige merudgifter i forhold til budgettet og manglende realisering af besparelse på 15,3 mill. kr. vedr. decentral vedligehold og anskaffelse. Dertil kommer, at det ikke er lykkedes i 2000 at få udmøntet den resterende besparelse på samdrift på 9 mill. kr., som forudsat ved junikalkulen. Der henvises til bilag 3 vedr. den nærmere analyse for budgetoverskridelsen på plejeboligområdet.

Der forventes – efter korrektion for tillægsbevilling på 24 mill. kr. jf. Borgerrepræsentationens beslutning den 24. august - et merforbrug for hjemmeplejen på 3,15 mill. kr. I vurderingen indgår en forventet afregning med Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vedrørende gråzoneklienter på 21 mill. kr.

Fra det decentrale niveau anføres det, at det forventede merforbrug bl.a. hænger sammen med H:S aftalen om færdigbehandlede patienter og H:S´ ændrede udskrivningspolitik, hvor borgerne udskrives hurtigere end tidligere.

Nedenstående skema bekræfter det decentrale niveaus forklaringer.

Antallet af opkald til basen forventes således at stige med 45% fra 1998 til 2000, mens antallet af akut udekørende besøg og planlagte natbesøg forventes at stige med h.h.v. 40% og 164%. Denne udvikling kan hænge sammen med H:S ændrede udskrivningspolitik som følge af dagkirurgi, der alt andet lige må betyde større aktivitet på plejeområdet.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 2. oktober Sundhedsforvaltningens indstilling om, at aftalen mellem H:S og Sundheds- og Omsorgsudvalgets aftale om antal af færdigbehandlede patienter i H:S regi revurderes, idet det kan konstateres, at måltallet – 50 personer - kun er nået 3 gange i aftalens løbetid.

Der forventes et merforbrug på 7,3 mill. kr. vedr. Hjælpemiddelcentrets drift og køb af hjælpemidler. Vurderingen af merforbruget er sket på baggrund af tilbagemelding fra Hjælpemiddelcentret.

Der forventes en mindreindtægt på 5,7 mill. kr. vedr. Plejebeboernes egenbetaling for obligatoriske ydelser. Vurderingen er foretaget på baggrund af udviklingen i registrerede betalinger i Sundhedsforvaltningens økonomisystem, KØR, sammenholdt med den forventede indtægt fra de institutioner, som er i drift i resten af året. Baggrunden for mindreindtægten i forhold til regnskabsprognosen pr. 30 juni er, at vurderingen tidligere er sket ved fremskrivning af registrerede indbetalinger, og at der derfor ikke er korrigeret for indtægter fra institutioner som er lukket i løbet af året.

Der forventes en mindreindtægt på 12,7 mill. kr. vedr. nettosalg til forsøgsbydelene. Mindreindtægten skyldes et fald i forsøgsbydelenes køb af plejeboliger i BR-kommunen, da forsøgsbydelenes køb hos andre kommuner er stort set uændret siden prognosen i sommer.

Der forventes en merindtægt på 4,7 mill. kr. vedr. salg til andre kommuner i forhold til regnskabsprognosen af 30. juni. Merindtægten kan tilskrives et forventet mersalg på 4,8 mill. kr., samt betaling af hjælpemidler.

Der forventes et merforbrug på 13,6 mill. kr. vedr. køb af pladser i andre kommuner i forhold til regnskabsprognosen pr. 30 juni. Merudgifterne kan dels tilskrives, at BR-kommunen køber flere pladser dels at registrerede betalinger for køb af hjælpemidler m.v. i indeværende og tidligere år, ikke indgik i juniprognosen.

Der forventes mindreudgifter på 1 mill. kr. vedr. køb af Hospice-pladser, da H:S - som følge af ny lovgivning med virkning fra den 1. juli 2000 – har overtaget finansieringsforpligtigelsen.

Der forventes et merforbrug på 0,7 mill. kr. vedr. bevillingen Børne- og Ungdomstandplejen. Merforbruget kan tilskrives ekstraudgifter vedr. tillæg til egne specialtandlæger samt ekstraordinære henvisninger af patienter til tandregulering hos privatpraktiserende specialtandlæger.

Der forventes en mindreudgift på 5,2 mill. kr. vedr. bevillingen Social- og sundhedsuddannelserne. Mindreforbruget kan tilskrives lavere elevoptag i forhold til tidligere.

Sundhedsforvaltningen er blevet anmodet om, at finansiere voksenelevløn til uuddannet personale på lukkede plejehjem. Sundhedsforvaltningen finder det under den nuværende økonomiske situation vanskeligt at finansiere en sådan ordning, og har på den baggrund ikke givet en accept over for skolen. I det anførte mindreforbrug er der således ikke kalkuleret med voksenelevløn til medarbejdere på lukningsramte plejehjem.

I forbindelse med lukning af plejehjem er der afsat midler til opskoling af uddannet plejepersonale på lukkede plejehjem. Midlerne forventes brugt, og kan derfor ikke være medfinansierende til uddannelse af den uuddannede arbejdskraft på lukkede plejehjem.

Der forventes et merforbrug på 6,8 mill. kr. vedr. bevillingen Administration. Merforbruget kan primært tilskrives udgifter vedr. konsulentbistand i forbindelse med undersøgelse af Sundhedsforvaltningens økonomi- og sagshåndtering på 1,5 mill. kr., ombygning og informationsvirksomhed på 2,5 mill. kr. – herunder merudgifter til porto i forbindelse med overført opgave vedr. pensionsudgifter -, og løn til ansatte i administrationen på 2,2 mill. kr.

Der forventes et mindreforbrug på 10,8 mill. kr. vedr. bevillingen Social- og sundhedsuddannelserne. Mindreforbruget skyldes manglende realisering af indretning af nye lokaler til Social- og Sundhedsskolen, hvor det til trods for et behov for nye lokaler ikke har været mulig at igangsætte projektet i 2000.

Der forventes et mindreforbrug på 10,2 mill. kr. vedr. bevillingen Pleje, service og boliger for ældre. Mindreforbruget er sammensat af et mindreforbrug på 0,6 mill. kr. vedr. tomgangsleje og et mindreforbrug på 9,6 mill. kr. vedr. rente- og afdragsbidrag – Ydelsesstøtten.

Baggrunden for mindreforbruget vedr. tomgangsleje kan primært henføres til udmøntning af BR-beslutningen i januar, som betød, at ældreboliger kan udlejes til andre målgrupper – herunder f.eks. studerende -, mens mindreforbruget vedr. rente- og afdragsbidrag kan henføres til et generelt fald i terminsydelserne vedr. indexlånene i ibrugtagne byggerier, forsinkelse i Abdalonsgadebyggeriet, og at budgettet vedr. ældreboligbyggerier er budgetteret for højt.

Der forventes et mindreforbrug på 4,4 mill. kr. vedr. bevillingen Sikringsydelser til ældre. Mindreforbruget kan henføres til et mindreforbrug på 2,6 mill. kr. vedr. personlige tillæg, et mindreforbrug på 1,5 mill. kr vedr. boligstøtte, samt et mindreforbrug på 0,3 mill. kr. vedr. efterlevelseshjælp.

Mindreforbruget vedr. personlige tillæg skyldes bl.a. en opstramning af tildelingspraksis samt de ændrede medicintilskudsregler pr. 1. marts 2000.

Der forventes et merforbrug på 1,5 mill. kr. vedr. bevillingen Praksissektoren efter indarbjdelse af DUT-korrektioner.

Nedenstående skema viser det forventede regnskab fordelt på udvalgte udgiftsområder efter korrektion for tillægsbevilling.



Efter korrektion for tillægsbevilling på 18 mill. kr. svarer budgettet til det forventede regnskab.

Der er indgået ny overenskomst med de praktiserende læger. Den nye overenskomst trådte i kraft d. 1. okt. 1999. Sygesikringens Forhandlingsudvalg har foretaget en beregning af konsekvenserne for hele landet. Med udgangspunkt i SFU's beregninger skønnes det, at for Københavns Kommune vil få merudgifter på ca. 9 mill. kr. i 2000, mens aktivitetsstigninger er baggrunden for de resterende 9 mill. kr. i merforbrug.

I de otte første måneder af 2000 har der været et betydeligt merforbrug af ydelser fra alment praktiserende læger. De samlede udgifter til almen lægehjælp i årets syv første måneder er steget med ca. 35 mill. kr. opgjort i årets priser i forhold til samme periode sidste år.

Når forbruget af almen lægehjælp i 2000 betragtes månedsvis ses en generel stigning fra 1999 til 2000 for alle måneder, bortset fra juni, hvor der var et fald i efterspørgslen i forhold til 1999. I august måned blev der efterspurgt ca. 75.000 flere ydelser end i samme måned sidste år. Når perioden januar til august betragtes samlet og sammenlignes med samme periode sidste år, ses en vækst i antallet af ydelser på 4,7 %, hvilket svarer til 116.000 ydelser. Antallet af behandlede personer er steget med 3,5 % (ca. 41.000 personer), og det udbetalte honorar er steget med 9,5 % (ca.16,1 mill. kr.).

Der har i årets otte første måneder været en vækst i udgifterne til speciallægehjælp på ca. 12,6 % i forhold til samme periode sidste år, opgjort i årets priser. Dette er den største vækst, der er observeret i løbet af 2000, når forbruget i 1999 sammenlignes med samme periode i 2000.

Når forbruget af speciallægehjælp for alle specialer samlet for perioden januar til august sammenlignes for 1999 og 2000, observeres generelle stigninger. Antallet af ydelser er steget med 2,3 %, antallet af behandlede personer er steget med 2%, mens det udbetalte honorar er steget med 6 %.

Der er betydelige forskelle på hvilke specialer, der især har oplevet vækst i udgifterne de første otte måneder af 2000 sammenlignet med tilsvarende periode sidste år. Udover reumatologi, har der været betydelige relative stigninger indenfor gynækologi (20,9%), ørelægehjælp (10,4%), øjenlægehjælp ( 3,3%) og patologi (8,4%). De specialer, der er ansvarlig for den største faktiske stigning, er gynækologi (ca. 2,9 mill. kr.), ørelægehjælp (1,7 mill. kr.), øjenlægehjælp ( 1,0 mill. kr.), radiologi (ca. 1,1 mill. kr.) og psykiatri (ca. 0,8 mill. kr.)

Foreningen af Speciallæger og Sygesikringens Forhandlingsudvalg har pr. 1. juli 2000 aftalt modernisering af specialerne gynækologi og ørelægehjælp. Dette forventes at medføre merudgifter på landsplan på hhv. 10,4 mill. kr. og 16,5 mill. kr.( 1998 P/L-niveau).

Som en konsekvens af lukningen af de fysiurgiske klinikker pr. 1. maj 2000 blev det med virkning fra 1. april 2000 muligt for de praktiserende læger at henvise borgere til privatpraktiserende reumatologer. Dette forventes at medføre øgede udgifter til reumatologer, specielt i sidste halvdel af året. Det er ikke muligt at estimere de økonomiske konsekvenser af denne nye henvisningsmulighed. I de første 8 måneder af 2000 er der observeret en stigning i udgifterne til reumatologer på ca. 0,9 mill. kr. Der er ikke budgetteret med øgede udgifter til reumatologer som konsekvens af nedlukningen.

Efter korrektion for tillægsbevilling forventes forbruget at svare til budgettet.

Det nye medicintilskudssystem trådte i kraft pr. 1. marts 2000. Medicinudgifterne for januar og februar var usædvanligt høje, pga. borgernes ekstraordinært store indkøb inden det nye tilskudssystems ikrafttræden.

Som forventet var medicinudgifterne i marts meget lave, således var bruttoudgifterne til medicintilskud i marts 22 mill. kr. lavere i forhold til samme måned sidste år. Nettoudgifterne i juli var kun 0,5 mill. kr. lavere end samme måned i 1999, og bruttoudgifterne i august var 4,0 mill. kr. højere end samme måned i 1999. Denne udvikling giver grund til at formode, at udgifterne i de næste måneder vil udvise en stigende tendens.

Ved fastlæggelsen af budget 2000 blev det forudsat, at det nye tilskudssystem ville træde i kraft pr. 1. januar 2000, og budgettet blev derfor reduceret med den forventede helårseffekt. Da implementeringen af systemet blev udsat til 1. marts, betyder det, at der allerede på dette grundlag kan forventes en merudgift på ca. 4 mill. kr.

Regnskabsresultaterne var i 1998 og 1999 på hhv. 378 mill. kr. og 394 mill. kr. Budgettet for 2000 er på 367 mill. kr., hvilket betyder, at hvis det nye tilskudssystem har en effekt som forudsat, kan der forventes en merudgift på 15 mill. kr., som modsvares af tillægsbevillingen af 24. august.

Der er også indgået ny overenskomst på tandlægeområdet med ikrafttrædelse 1. oktober 1999. Erfaringerne fra de tre sidste måneder af 1999 tyder på, at den nye overenskomst vil medføre udgiftsstigninger på området. Hvis forbruget i januar til august måned fremskrives til helårseffekt, fås en forventet mindreudgift på ca. 0,5 mill. kr. Denne positive udvikling skyldes primært, at der er observeret det sædvanlige fald i efterspørgslen pga. sommerferien; således udgjorde de udbetalte honorarer i juli kun ca. halvdelen af niveauet i juni, hvorimod de udbetalte honorarer i august er over niveauet i samme periode i 1999.

Aktiviteten målt i antal ydelser er faldet med 12 %, når perioden januar til august sammenlignes for 1999 og 2000, det udbetalte honorar er kun faldet med 5 %, og antallet af behandlede personer er faldet med 11 %.

Efter korrektion for tillægsbevilling på 2 mill. kr. forventes forbruget at modsvare budgettet.

Når forbruget i perioden januar til august fremskrives til helårseffekt, forventes budgettet overholdt efter indarbejdelse af tillægsbevillinger.

Når aktiviteten i de 8 første måneder af 1999 sammenlignes med den tilsvarende periode i 2000 observeres en betydelig vækst i udgifterne. Antallet af ydelser er steget med 22 %, størrelsen af det udbetalte honorar er steget med 25 %, og antallet af behandlede personer er ligeledes steget med 25 %.

I budgettet for 2000 er der indregnet et skøn over de økonomiske konsekvenser af nedlukningen af de fysiurgiske klinikker, men det er naturligvis vanskeligt at beregne, i hvilket omfang de borgere, der tidligere blev behandlet på de fysiurgiske klinikker, vil opsøge privatpraktiserende fysioterapeuter. Ved fastlæggelsen af budgettet for 2000 blev det forudsat, at de fysiurgiske klinikker ville lukke fra 1. januar. Klinikkerne lukkede imidlertid først pr. 1. maj, hvilket betyder, at tillægsbevillingen på 3,929 mill. kr. er fastsat på basis af en forventet helårseffekt. Det må derfor alt andet lige forventes, at stigningen i udgifterne til privatpraktiserende fysioterapeuter i 2000 bliver mindre end den tildelte tillægsbevilling. Det er imidlertid ikke muligt at isolere det afledte merforbrug til de patienter, der ville have fået behandling på de fysiurgiske klinikker, hvis disse ikke var lukket.

Når aktiviteten i de 8 første måneder af 1999 sammenlignes med den tilsvarende periode i 2000 er der sket en betydelig vækst i udgifterne. Antallet af ydelser er steget med 7%. Det udbetalte honorar er steget med 6%, og antallet af behandlede personer er steget med 6 %.

På basis af en fremskrivning af forbruget i perioden januar til august til helårseffekt, forventes budgettet overholdt.

Når aktiviteten i de 8 første måneder af 1999 sammenlignes med den tilsvarende periode i 2000, ses en betydelig vækst i udgifterne. Antallet af ydelser er steget med 9 %. Det udbetalte honorar er steget med 11 %, og antallet af behandlede personer er steget med 4 %.

Der er tilført området særlige sikringsydelser en tillægsbevilling på i alt -10,634 mill. kr. jf. BR352/2000.

Denne tillægsbevilling fremkommer som følger:

DUT 289: Ændring af begravelseshjælp - 1.634.000

Ændring af begravelseshjælp - 2.000.000

Mindreforbrug p.g.a. for højt budget - 7.000.000

-10.634.000

Som det fremgår af nedenstående redegørelse er ændringen som følge af DUT 289 på – 1.634.000 og ændringen på 2.000.000 identiske, idet Sundhedsforvaltningen har skønnet, at de pr. 1.4.2000 ændrede lovregler vil medføre en mindreudgift på 2.000.000. Sundhedsforvaltningen skal derfor anmode om at få tilbageført 1.634.000.

Budgettet til særlige ydelser, hvoraf udgiften til begravelseshjælp er den væsentligste, blev, da opgaven vedrørende udbetaling af hjælpen blev flyttet til Sundhedsforvaltningen, fastsat skønsmæssigt. På basis af det fremskrevne forbrug i 2000 samt regnskabsresultatet for 1999 forventes en mindreudgift på 7 mill. kr. Der sker omlægning af tilskudssystemet pr. 1. april 2000. Omlægningen forventes at betyde en yderligere mindreudgift på 2 mill. kr.

Såfremt tillægsbevillingen på –1.634.000 tilbageføres forventer Sundhedsforvaltningen, at det forventede forbrug vedr. særlige sikringsydelser svarer til budgettet.

Efter korrektion for tillægsbevilling på 1 mill. kr. forventes forbruget at svare til budgettet.

Baggrunden for vurderingen af det forventede forbrug er en sammenligning af aktiviteten i de første 8 måneder af 1999 med den tilsvarende periode i 2000. Antallet af ydelser var således steget med 14%, mens det udbetalte honorar var steget med 16%, og antallet af behandlede personer med 16%.

Der observeres en betydelig vækst i udgifterne til ernæringspræparater. Når forbruget i perioden januar til august fremskrives til helårseffekt, fås en forventet merudgift på 1,5 mill. kr. Der er i de 8 første måneder af 2000 anvendt 1,8 mill. kr. mere til ernæringspræparater i forhold til samme periode sidste år.

Den observerede stigning i forhold til 1999 skyldes at Kommunedatas medicin-afregningssystem først fra implementeringen af det nye medicintilskudssystem pr. 1. marts 2000 kunne registrere ernæringspræparater købt på apoteket under det korrekte områdenummer.

Den økonomiske kalkule viser, at der – trods tillægsbevilling på 100,9 mill. kr. – stadig er svære økonomiske problemer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område. Merforbruget er således steget med ca. 103 mill. kr. siden regnskabsprognosen pr. 30 juni.

Merforbruget kan primært tilskrives merforbrug vedr. plejehjemmene og Køb og Salg af pladser. Nedenfor skitseres løsningsforslag til en økonomisk genopretning, der tilgodeser både kort- og langsigtede hensyn

Baggrunden for merforbruget på plejehjemsområdet kan i nogen udstrækning henføres til merforbrug på de enkelte institutioner. Sundhedsforvaltningen foreslår derfor - i overensstemmelse med selvforvaltningsprincippet - at indskærpe pligten til budgetoverholdelse over for plejehjem med mere end 3% budgetoverskridelse.

For at sikre en reduktion i udgiftsniveauet i indeværende år på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område, foreslår Sundhedsforvaltningen, at personaleudgifterne nedbringes ved indførelse af ansættelsesstop og stop for brug af vikarer. Disse begrænsninger kan ophæves, når Sundhedsforvaltningen har udmeldt de decentrale budgetter for år 2001.

For at optimere ressourceudnyttelsen på hjemmeplejeområdet foreslår Sundhedsforvaltningen endvidere, at der udarbejdes oplæg om indførelse af indkøbsordninger.

Sundhedsforvaltningen har tidligere peget på muligheden for at lukke flere boliger end det, der nu er vedtaget at lukke i 2001. Sundhedsforvaltningen finder det centralt, at der gives mulighed for at sikre en bedre målstyring på institutionsområdet, således at det i højere grad bliver muligt at realisere det serviceniveau, der er fastsat i budgettet. Sundhedsforvaltningen foreslår derfor, at forvaltningen pålægges at udarbejde et forslag til en ny model for styring af plejeboligkapaciteten.

-

1. Månedssregnskab for perioden januar til ultimo september.
2. Status pr. 20 oktober over opgaver/projekter i forlængelse af vedtagelse af budget 2000.
3. Redegørelse for Sundhedsforvaltningens vurdering af forventet regnskab.
4. Opfølgning på mål og resultatkrav.

Ib Haurum

/Lau Svendsen-Tune