Høring om principper for fordeling af § 115 - midler
Høring om principper for fordeling af § 115 - midler
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 30. september 2002
4. Høring om principper for fordeling af § 115 - midler
SOU 221/2002 J.nr. J.nr. 25/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender denne indstilling som udvalgets høringssvar vedr. principper for fordeling af §115-midler.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. september 2002
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede at behandle sagen på næste møde med udgangspunkt i en ny indstilling.
RESUME
Principper for fordeling af § 115 - midler blev behandlet i Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget den 4. september 2002 (FA 353/2002) og er efterfølgende sendt til udtalelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget følger de principper, som er fastlagt i Socialministeriets vejledning om § 115. Under Familie- og Arbejdsmarkedsudvalgets møde blev der vedtaget et ændringsforslag til principperne, så der skal fokuseres mere på tilskud til børn og unge. Desuden blev det besluttet, at Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde anmodes om at komme med forslag til særlige indsatsområder.
Sundhedsforvaltningen er generelt positive overfor de beskrevne principper for fordeling af § 115 midler. Sundhedsforvaltningen støtter forslaget om en klarere inddragelse af Kontaktudvalget for Frivilligt Socialt Arbejde, men kan ikke gå ind for ændringsforslaget om, at der i principperne for fordelingen af § 115- midler skal fokuseres mere på tilskud til børn og unge.
Skal der forlods afsættes midler til specifikke områder, bør konsekvensen være, at der afsættes faste midler til alle områder.