Handlingsplan for arbejdet med en demenspolitik

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 30. september 2002

3. Handlingsplan for arbejdet med en demenspolitik

SOU 222/2002 J.nr. 39/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds - og Omsorgsudvalget tager redegørelsen om status for den kommende udarbejdelse af en demenspolitik, til efterretning

at Sundheds - og Omsorgsudvalget tager redegørelsen over status for tilbuddene til borgere med demens i Københavns Kommune til efterretning.

Trine Schaltz, F, har på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 12. september 2002 ønsket forelagt en status for arbejdet med demenspolitikken.

Københavns Kommunes Sundhedsforvaltning har siden efteråret 2000 arbejdet med udvikling af en ældrepolitik i samarbejde med en lang række interessenter. En kvalificering af indsatsen over for borgere med demens var et fremtrædende ønske i hele denne proces.

Sundheds- og Omsorgsudvalget tiltrådte den 4. april 2002(SOU 98/2002) det videre arbejde med anbefalingerne fra Det Rådgivende Ældreforum. Udarbejdelsen af en demenspolitik relaterer sig til ældrepolitikkens målsætning nr. 12.

Ønsket om en demenspolitik afspejler desuden en stadig større viden om, hvad demenssymptomer er udtryk for, og hvorledes de kan og bør afhjælpes.

Der arbejdes med en tofaset plan. I dette efterår vil de overordnede værdier og rammer blive udarbejdet af en mindre projektgruppe med repræsentanter for de vigtigste samarbejdspartnere, herunder repræsentanter fra H:S og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Når målene er beskrevet og - efter en høringsrunde - er endeligt fastlagt af Sundheds – og Omsorgsudvalget, vil en bredere kreds af interessenter blive inddraget i konkretisering af målene. Ifølge tidsplanen – vedtaget den 4. april 2002 – skal et oplæg til demenspolitik forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i februar 2003.

Når de konkrete handleplaner udvikles i fase to, vil de således kunne kobles med forslag og ønsker til budget 2004.

Sundhedsforvaltningen har opdateret oversigten over kommunens tilbud. Op gennem halvfemserne har der været en række udviklingsprojekter (bilag 1), lige som der er udviklet en række konkrete botilbud (bilag 2). Der har især været fokus på uddannelsesprojekter til personalet på plejehjem og i hjemmeplejen.

Knap 4% af det samlede antal plejeboliger, 15% af det samlede antal daghjemspladser og 18% af det samlede antal aflastningspladser, er målrettet til borgere med demens.

Der er et betydeligt pres på disse tilbud. Plejeboliggodkendte borgere, som har behov for et af de målrettede demenstilbud, venter i dag længere end andre borgere i Københavns Kommune.

Københavns Kommune har et demensteam i Pilehuset, som bl.a. vejleder personale i hjemmeplejen og på institutionerne.

I Københavns Kommunes budgetaftale for år 2003 er der ikke afsat ekstra midler til en indsats over for borgere med demens. I forbindelse med behandlingen af budgetønsker for år 2003 har Sundhedsforvaltningen peget på tre muligheder for at etablere flere boliger til borgere med demens - henholdsvis på Birkebo og i de to nybyggerier i Kgs. Enghave og Valby. Herudover har Sundhedsforvaltningen ønsket ekstra midler til henholdsvis uddannelse og tidlig indsats. Ingen af disse ønsker er indarbejdet i budgetaftalen for år 2003.

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 12. september 2002 har Trine Schaltz, F, ønsket forelagt en status for arbejdet med demenspolitikken (handlingsplan) på dagsordenen til udvalgsmødet 30.september 2002.

Siden efteråret 2000 har Sundhedsforvaltningen arbejdet med udvikling af en ældrepolitik; et arbejde, der blev sat i gang af Sundheds- og Omsorgsudvalget. Det har været en proces, hvor der blev lagt vægt på samarbejde og dialog mellem Sundhedsforvaltningens embedsfolk, decentrale medarbejdere på alle niveauer, ældreråd, interesseorganisationer og politikere. Et af de emner, der blev peget på fra processens start, var behovet for en kvalificeret indsats over for de mange borgere, der bliver ramt af demens.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har på sit møde den 4. april 2002 tiltrådt det videre arbejde med anbefalingerne fra Det Rådgivende Ældreforum, samt den opstillede tidsplan, ifølge hvilken en politisk behandling af oplæg til en demenspolitik skal finde sted i februar 2003.

Udarbejdelsen af en demenspolitik relaterer sig til ældrepolitikkens målsætning nr. 12, som lyder:

"Det er kommunens ansvar at sikre, at tilbudene på ældreområdet går til de ældre, der har behov for dem, og løbende udvikle og tilpasse tilbudene. Kommunen har en særlig forpligtelse til at drage omsorg for ressourcesvage ældre og i øvrigt være opmærksom på ældre med særlige behov, herunder ældre med demens og etniske minoriteter. Kommunen er endvidere forpligtet til at tilbyde forebyggende aktiviteter, hvor disse har en effekt".

Udviklingen af en demenspolitik er sat i gang med baggrund i følgende forslag fra Rådgivende Ældreforum:

Forslag nr. 23: Udarbejdelse af en demenspolitik

Forslag nr. 24: Oprettelse af demensteam i hver hjemmeplejeenhed.

Forekomsten af borgere med demens er stigende. Den væsentligste forklaring er den let stigende middellevetid.

Undersøgelsen "Liv på plejehjem" fra 1992-93 viste, at 45% af beboerne på københavnske plejehjem var demente i moderat til svær grad. Andre undersøgelser viser, at 4 - 6% af alle over 65 år er demente i socialt invaliderende grad, og at mellem 15 og 25% af de over 85-årige er svært demente.

Nyere forskning har øget den tilgængelige viden om demens betydeligt. Man ved således noget om, hvilke hjerneskader, der giver hvilke symptomer og hvilken adfærd. Man ved derfor også, at borgere med symptomer på demens kan have meget forskellige tilgrundliggende lidelser (lige som f.eks. borgere med forhøjet blodtryk), og at de også profiterer af forskellige tiltag, og at de ikke alle har en egentlig demenslidelse.

Udarbejdelsen af en demenspolitik er således aktualiseret af dels et formuleret ønske fra mange sider, dels en langt større viden om,

• hvad demenssymptomer er udtryk for, og
• hvorledes de kan og bør afhjælpes for den enkelte borger.

I Københavns Kommune har der gennem årene været en række initiativer, projekter og udviklingstiltag, herunder også forskning og projekter, der har været støttet af diverse fonde. Bilag 1 er en kortfattet oversigt over disse.

I den hidtidige indsats har der været fokus på at sikre målrettede tilbud til borgere med demens, og at uddanne personale til at møde de behov, som borgerne har. Udover de i bilaget nævnte projekter kan det nævnes, at Social- og Sundhedsskolen igennem en årrække har haft efteruddannelsestilbud i form af AMU-kurser om demens.

Udover de mange undersøgelser og udviklingsprojekter har Sundhedsforvaltningen også udviklet en række konkrete tilbud, som er beskrevet i bilag 2.

Det er vigtigt at sikre sammenhængende forløb for borgere med demens. De senere år har der været en øget opmærksomhed på at få flere borgere tidligere udredt og diagnosticeret. Dansk Selskab for Almen Medicin udgav for et par år siden en vejledning til praktiserende læger om udredning og screening, og dette er fulgt op med uddannelsesinitiativer overfor praktiserende læger. Sundhedsforvaltningen har indgået en aftale med praktiserende læger om demensudredning i praksis. Den af lægerne foretagne demensudredning skal følge Dansk Selskab for Almen Medicins kliniske retningslinier for demensudredning.

Herudover har praktiserende læger i Indre i By i samarbejde med Rigshospitalets Demensklinik og Forskningscentret for Almen praksis ved Københavns Universitet iværksat et samarbejdsprojekt med det formål at udvikle og evaluere en samarbejdsmodel om demensidentifikation, udredning og behandling med udgangspunkt i almen praksis i et geografisk afgrænset område. Projektet omfatter også hjemmesygeplejen.

Demens har mange fremtrædelsesformer, og mange borgere med demens kan bo og modtage pleje i almindelige plejeboliger. Derfor sigter en forbedret indsats også på at udvikle kompetence og kvalifikationer hos medarbejdere på de almindelige plejehjem og i hjemmeplejen.

Københavns Kommune har et tværfagligt sammensat Demensteam, som organisatorisk er placeret i Pilehuset. Demensteamet blev etableret i 1995. Teamet har høj faglig ekspertise på området og tilbyder hjemmepleje og institutioner vejledning, undervisning og supervision af personalet i pleje af og omsorg for borgere med demens. Derudover er arbejdet med reglerne vedr. magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten forankret i Pilehusets demensteam. Den 1. januar 2000 blev Pilehuset etableret som demenscenter.

De seneste par år er der - med afsæt i Pilehuset - arbejdet med en særlig kvalitetssikringsmetode Dementia Care Mapping (DCM). Pilehuset står for udviklingen og implementeringen af denne ny metode til evaluering og forbedring af kvaliteten af omsorgen for de demente borgere. DCM bygger på en socialpsykologisk tilgang til plejen og omsorgen, og Pilehuset deltager i såvel nationalt som internationalt udviklingsarbejde af metoden.

Der har været forslag fremme om at uddanne en række demenskoordinatorer, som skal have viden på området og være i stand til at vejlede kolleger i pleje af borgere med demens. Dette forslag vil indgå i arbejdet med en kommende demenspolitik.

I takt med den øgede udredning stilles der krav til Sundhedsforvaltningen om løbende at udvikle og tilpasse tilbudene til borgerne, lige fra kvalificerede tilbud fra hjemmeplejens personale, dag- og døgntilbud og særlige botilbud til mindre grupper af borgere, som på grund af deres demens har ganske særlige behov.

I dette afsnit gives en status på de målrettede boligtilbud, som Københavns Kommune har i dag.

• 199 boliger i skærmede enheder (såkaldte levegrupper) - dvs. enheder, hvor borgeren bor i en lille gruppe af ca. 8 i et miljø, der er tilpasset deres behov. Til enhederne er der tildelt flere personaleresurser end i almindelige plejeboliger, og personalet har specialviden om demens
• 60 daghjemspladser specielt målrettet til borgere med demens
• 16 aflastningspladser specielt målrettet til borgere med demens

Det svarer til, at:

• knap 4% af det samlede antal plejeboliger er målrettet borgere med demens
• 15% af det samlede antal daghjemspladser er målrettet borgere med demens
• 18% af det samlede antal aflastningspladser er målrettet borgere med demens.

Ifølge rapporten "Kommuners og amters botilbud til demente gamle mennesker" fra Bolig- og Socialministeriet var der i 1997 gennemsnitligt følgende fordeling på landsplan:

• 8% af de kommunale plejehjemspladser var målrettet borgere med demens (de store kommuners andel var 5%)
• 12% af de kommunale daghjemspladser var målrettet borgere med demens
• 10% af de kommunale aflastningspladser var målrettet borgere med demens.

Der er et betydeligt pres på de målrettede demenstilbud, og plejeboliggodkendte borgere med demenssymptomer, som kræver et af de særlige ovennævnte tilbud, har længere ventetid end andre.

I forbindelse med behandlingen af budgetønsker for år 2003 har Sundhedsforvaltningen peget på tre muligheder for at etablere flere boliger til borgere med demens. Dels i forbindelse med byggeri af plejeboliger i Kgs. Enghave, dels et forslag om at redefinere de beskyttede boliger på Birkebo, så de kan målrettes til de borgere, der har størst behov og venter længst, og endelig i forbindelse med eksempelprojektet i Valby.

Hertil kommer et ønske på Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønskeliste om ekstra midler til uddannelse og ekstra midler til en tidlig indsats. Imidlertid er ingen af disse ønsker indarbejdet i budgetaftalen.

Sundhedsforvaltningen ønsker at formulere en politik, der er i overensstemmelse med Københavns Kommunes værdigrundlag og Sundhedsforvaltningens mission og vision, samt de fire politiske fokusområder, hvor "skræddersyede tilbud" er et af områderne. Det vil være fokus for den første fase med udarbejdelse af et forslag til demenspolitik.

I umiddelbar forlængelse af dette vil arbejdet blive konkretiseret, så demenspolitikken også kommer til at indeholde mål og konkrete handleplaner med kortere tidsperspektiv.

Fase 1:

I dette efterår vil en mindre projektgruppe med repræsentanter for de vigtigste hovedsamarbejdspartnere afdække og samle viden og erfaringer fra egen og andre kommuner og projekter. Der vil ske i en dialog med H:S, Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og andre betydningsfulde samarbejdspartnere, og de overordnede værdier og rammer for en dynamisk demenspolitik vil blive formuleret.

En arbejdsgruppe i forvaltningen er allerede langt m.h.t. at udvikle visitationskriterier til vores særlige botilbud, hvilket også er en væsentlig milepæl for en kommende demenspolitik. Dette arbejde forventes færdiggjort i dette efterår.

Demenspolitikken vil indeholde en beskrivelse af de områder, der skal med i en kommende handleplan, og den vil indeholde formulerede mål for disse områder. Der vil blive lagt vægt på dialog med aktørerne, og det videre arbejde vil blive forankret i forskellige arbejdsgrupper, hvor temaerne bl.a. vil være kvaliteten og omfanget af eksisterende tilbud, behov for nye tiltag, kompetenceudvikling for personalet, samarbejde med pårørende, visitation og samarbejdsaftaler.

Fase 2: Handleplaner.

Når målene er beskrevet, vil de blive sendt til høring hos interessenterne, inden de forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget. Ifølge tidsplanen – vedtaget den 4. april 2002 – skal et oplæg til demenspolitik forelægges Sundheds- og Omsorgsudvalget i februar 2003.

Efter den politiske beslutning vil Sundhedsforvaltningen etablere de nødvendige arbejdsgrupper, hvor en bredere kreds af interessenter vil blive inddraget. Arbejdsgrupperne skal konkretisere målene og komme med forslag til prioriterede indsatsområder. Det skal f.eks. beskrives, hvilke kvalifikationer og kompetencer personalet skal have, dels på basis - og generalistniveau, dels på et mere specialiseret niveau. Når de eksisterende tilbud og muligheder er blevet kortlagt og holdt op mod behov og ønsker, så skal Sundhedsforvaltningen udvikle forslag til, hvorledes Københavns Kommune bedst muligt kan imødekomme de beskrevne behov.

Denne tofasede plan vil give mulighed for at formulere den ønskede politik, uden at den økonomiske dimension nødvendigvis skal bremse denne kreative fase. Når de konkrete forslag og handleplaner udvikles i fase to, vil de kunne kobles med prioriteringer til budgettet for 2004. Desuden vil Sundhedsforvaltningen få mulighed for den helt nødvendige kobling mellem en demenspolitik og den plejeboligstrategi, som er under udarbejdelse.

Sideløbende med udviklingen af en demenspolitik vil der i den daglige drift blive arbejdet videre med området, herunder sikring af sammenhængende forløb for borgere med demens.

Der er ingen miljømæssige konsekvenser i forbindelse med denne indstilling.

Der vil ikke blive knyttet økonomi til første fase af demenspolitikken. Det vil ske, når de mere konkrete forslag er formuleret, prioriteret og prissat.

I bilag 5 "Projektramme for demenspolitik" fra dagsordenens punkt 5 på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 20. juni 2002 (SUO 157/2002) "Status på implementeringen af ældrepolitikken" står:

"Forslaget til en samlet demenspolitik sendes i høring og forelægges herefter Sundheds - og Omsorgsudvalget."

Høringen forventes i vinter 2002/2003.

Bilag 2: Dag- og døgntilbud til borgere med demens i Københavns Kommune

Lau Svendsen-Tune

/Lars Bo Bülow