Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ekstraordinært møde fredag den 30. juni 2006
Sager til beslutning
1. Advokatundersøgelsen på Fælledgården
SOU 234/2006 J.nr. 39/2006
INDSTILLING OG BESLUTNING
Rikke Lauritzen (Ø) indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager advokat Mariann Norrboms mundtlige orientering om konklusionerne af advokatundersøgelsen vedrørende mulighederne for evt. at gøre et ansættelsesretligt ansvar gældende i sagen om Fælledgården til efterretning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, hvorvidt udvalget efter advokatens orientering fastholder beslutningen af 22. juni 2006 om, at advokatundersøgelsen betragtes som afsluttet.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. juni 2006
Sundheds- og Omsorgsudvalget tog advokatens orientering til efterretning.
Der var afstemning om 2.-at punkt.
For stemte 5; Mogens Lønborg (C ), Martin Hirsch ( V), Carl Christian Ebbesen (O), Wallait Khan ( løsgænger) og Tina Bostrup (B).
Imod stemte 4; Rikke Lauritzen (Ø), Ikram Sarwar (A), Susan Hedlund (A) og Anne Vang (A).
Der var således flertal for at fastholde beslutningen fra udvalgsmødet den 22. juni 2006.
RESUME
Den 24. juni 2006 anmodede Rikke Lauritzen om, at der blev indkaldt til ekstraordinært udvalgsmøde.
Denne anmodning har Mogens Lønborg efterkommet den 26. juni 2006, jf. Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4, og der er derfor indkaldt til ekstraordinært møde fredag den 30. juni 2006 kl. 8.00 – 9.00.