Advokatundersøgelsen på Fælledgården
Advokatundersøgelsen på Fælledgården
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ekstraordinært møde fredag den 30. juni 2006
Sager til beslutning
1. Advokatundersøgelsen på Fælledgården
SOU 234/2006 J.nr. 39/2006
INDSTILLING
Rikke Lauritzen (Ø) indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager advokat Mariann Norrboms mundtlige orientering om konklusionerne af advokatundersøgelsen vedrørende mulighederne for evt. at gøre et ansættelsesretligt ansvar gældende i sagen om Fælledgården til efterretning,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, hvorvidt udvalget efter advokatens orientering fastholder beslutningen af 22. juni 2006 om, at advokatundersøgelsen betragtes som afsluttet.
RESUME
Den 24. juni 2006 anmodede Rikke Lauritzen om, at der blev indkaldt til ekstraordinært udvalgsmøde.
Denne anmodning har Mogens Lønborg efterkommet den 26. juni 2006, jf. Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 4, og der er derfor indkaldt til ekstraordinært møde fredag den 30. juni 2006 kl. 8.00 – 9.00.
SAGSBESKRIVELSE
Mundtlig orientering v/ advokat Mariann Norrbom og Marianne Granhøj, advokatfirmaet NorrbomVinding.
Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet den 22. juni 2006 under dagsordenens punkt 3: "Opfølgning på sagen vedrørende Fælledgården" at advokatundersøgelsen blev taget til efterretning og "advokatundersøgelsen dermed betragtes som afsluttet".
Sundheds- og Omsorgsudvalget skal tage stilling om udvalget efter den mundtlige orientering fastholder beslutningen af 22. juni 2006 om, at advokatundersøgelsen dermed betragtes som afsluttet.
MILJØVURDERING
Sagen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Den økonomiske ramme for den afgivne statusrapport var på 1,5 mio. kr. Såfremt Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter at omgøre beslutningen fra mødet den 22. juni 2006 vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udarbejde indstilling om den økonomiske ramme for en fortsat undersøgelse.
HØRING
Ingen.
BILAG
Ingen.