Mødedato: 30.05.2024, kl. 14:00
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102

Orientering om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med tilsyn og borger-pårørendesamarbejde

Resumé

Sundheds- og Omsorgsudvalget bad på SOU-mødet den 21. september 2023 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen om at udarbejde en orienterings- og drøftelsessag til udvalget vedr. forvaltningens arbejde med tilsyn og borger- og pårørendesamarbejde.

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

  1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager oplæg om Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde med tilsyn og borger- og pårørende-samarbejde til efterretning
  2. at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, om oplægget giver anledning til politiske overvejelser på området

Problemstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvar for, at ældre borgere i Københavns Kommune modtager den pleje og omsorg, de er berettigede til, og at pleje og omsorg lever op til kvalitetskrav og gældende lovgivning.

Der føres af kommunen og fra statslig side tilsyn med den sundheds- og omsorgsfaglige kvalitet på alle enheder, der udfører indsatser efter service- og sundhedslov. Forvaltningen har generelt gode tilsynsresultater, med kritiske fund på blot to enheder i 2023.

Der er til daglig og generelt et godt samarbejde med borger og pårørende på forvaltningens enheder. Det gode samarbejde er med til at understøtte kvalitet og sammenhæng i indsatsen for borgerne og understøtter borgeres muligheder for selvbestemmelse og aktiv deltagelse i hverdagen.

Løsning

På mødet vil Sundheds- og Omsorgsudvalget blive præsenteret for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens arbejde og indsatser i forhold til tilsyn og borger- pårørendesamarbejde.

Det vil af oplægget fremgå, hvordan forvaltningen som led i kvalitetsarbejdet systematisk følger op på tilsyn og arbejder med kontinuerligt at understøtte og fastholde god praksis for borger- og pårørendesamarbejde – generelt og i konkrete sager.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Videre proces

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen arbejder videre med de input, som udvalgets drøftelse afstedkommer.

Karen Toke/
Helle Schnedler

Beslutning

Indstillingens 1. at-punkt blev taget til efterretning, og 2. at-punkt blev drøftet.

Til top