Årsrapport 2012

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Årsrapport for 2012 til efterretning (bilag 1).  

Nedenfor gives en status på de politiske mål, der er sat for forvaltningen.     

HJEMMEPLEJE
Sagsbehandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt en række tidsfrister for sagsbehandlingen af ansøgninger om hjemmepleje, madservice og hjælpemidler. I 2012 blev sagsbehandlingsfristerne overholdt i 86-90 % af sagerne om personlig pleje, praktisk hjælp, madservice og personlige hjælpemidler. Dette er højere end det vejledende mål om overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i 80 % af sagerne, som retssikkerhedsloven anbefaler. For de tekniske hjælpemidler blev sagsbehandlingsfristerne overholdt i 76 % af sagerne i 2012, og dermed er det vejledende mål på 80 % ikke nået. Forvaltningen har haft fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden for de tekniske hjælpemidleri 2012, og gennem en fokuseret indsats er det lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden, således at der er sket en positiv udvikling i løbet af 2012. I 4. kvartal 2012 blev sagsbehandlingsfristen således overholdt i mere end 80 % af sagerne.

Aktiverende ydelser: Det er en indikator i sundhedspolitikken Længe Leve København, at 20 % af de nyvisiterede borgere skal modtage aktiverende ydelser i 2014. I 2012 gjaldt det for 21 % af de nyvisiterede borgere, hvilket er en stigning fra 7 % i 2010. Desuden er det et mål i reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet at alle, som modtager praktisk hjælp, bliver trænet til at klare sig selv bedst muligt. Hverdagsrehabilitering på praktisk hjælp blev implementeret i kvalitetsstandarderne i 2012, og i løbet af 2012 er andelen af borgere, der har modtaget hverdagsrehabilitering, steget fra 4 % (1.kvartal) til 8 % (4. kvartal). Udviklingen går dermed i den rigtige retning.

Antal forskellige hjælpere: Sundheds- og Omsorgsudvalget har besluttet, at for borgere med op til 12 timers hjælp om ugen skal mindst to ud af tre hjemmeplejebesøg (66 %) varetages af borgerens primære eller sekundære hjælper. I 2012 blev 62 % af besøgene om dagen og 65 % af besøgene om aftenen leveret af borgerens primære eller sekundære hjælper. Andelen er steget lidt for dag-hjemmeplejen og faldet lidt for aften-hjemmeplejen siden 2010. Forvaltningen forventer, at andelene vil blive forbedret, når det nye omsorgssystem KOS II er fuldt implementeret.

SYGEPLEJE
Brug af sygeplejeklinik: Sundheds- og Omsorgsudvalgets mål er, at 90 % af de borgere, der fysisk og psykisk er i stand til at møde op på en sygeplejeklinik, skal modtage sygepleje på en klinik. Ultimo 2012 modtog 38 % af borgerne i målgruppen sygepleje på en sygeplejeklinik, og andelen har været stigende siden 2010. Fra 2013 er målet ændret til et mål om, at antallet af besøg i sygeplejeklinikkerne kan finansiere driften af de enkelte klinikker, jf. SOU-beslutning d. 24. januar 2013. 

PLEJEBOLIGER
Sagsbehandling: Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt, at ansøgninger om plejebolig skal behandles inden for 21 hverdage. I 2012 blev 93 % af sagerne afsluttet inden for tidsfristen, en stigning fra 87 % i 2010. Dermed er målet om overholdelse af sagsbehandlingsfristerne i mindst 80 % af sagerne klart indfriet.

4-ugers garantien: Sundheds- og Omsorgsudvalgets har desuden fastsat et mål om, at alle godkendte ansøgere skal have et tilbud om en bolig inden for fire uger (4-ugersgarantien). I 2012 blev 4-ugersgarantien overholdt i 87 % af sagerne - et fald på 10 procentpoint siden 2010. En del af forklaringen på dette er, at der i 2012 har været flere borgere tilmeldt 4-ugers garantien, samt at der har været pres på plejeboligerne som følge af moderniseringsplanen. Da presset på plejeboliger er aftaget, forventer forvaltningen, at andelen vil stige igen i 2013.

Tidligere flytning til plejebolig: I reformprogrammet Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastsat et mål om, at svage ældre skal flytte tidligere i plejebolig. I løbet af 2012 havde 1.330 borgere mere end 12 timers hjælp om ugen. Heraf var 26 % blevet godkendt til plejebolig indenfor det seneste år. Denne andel har ligget på et nogenlunde stabilt niveau siden 2010. Forklaringen på, at andelen ikke er steget, er blandt andet, at der i 2012 har været pres på plejeboligkapaciteten grundet ombygningen af plejeboliger. I 2012 har det således ikke været muligt systematisk at starte dialogen om plejebolig med borgere, når de modtager over 12 timers hjælp om ugen. Presset på plejeboligerne er nu aftaget, og visitatorerne vil derfor starte dialogen om plejebolig tidligere. Det er imidlertid en stadig en udfordring at motivere borgere, der ikke selv kan se sig selv i en plejebolig, til at søge en plejebolig.

HJEMTAGNING, GENOPTRÆNING OG FOREBYGGELSE
Hjemtagning: Ifølge Sundhedsaftalen 2011-2014 skal Københavns Kommune hjemtage færdigbehandlede patienter fra hospitalerne hurtigst muligt og senest 14 dage efter færdigbehandling. Desuden har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at der i gennemsnit maksimalt må være 11 færdigbehandlede patienter per dag, der venter på hjemtagning.

Antallet af borgere, der ventede på hjemtagning i 15 dage eller mere, er faldet med 24 % siden 2010. Forvaltningen er således kommet tættere på at opfylde sundhedsaftalens mål om maksimalt 14 dages ventetid for den enkelte patient. Der er imidlertid sket en stigning i det samlede antal af borgere, der venter på hjemtagning. Sammenlignet med 2010 er antallet af borgere, der ventede mellem 6 og 14 dage, steget med 45 %.

I 2012 var der i gennemsnit 34 færdigbehandlede patienter per dag, der ventede på hjemtagning. Heraf var der 25 65+-årige patienter, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ansvaret for at hjemtage. Antallet af 65+-årige færdigbehandlede patienter er steget fra 21 patienter per dag i 2010 til 25 patienter per dag i 2012. Kommunen lever derved ikke op til målsætningen om maksimalt 11 ventende patienter per dag.  Forklaringen på stigningen er blandt andet, at der på grund af moderniseringsplanen har været et ekstra stort pres på plejeboligpladserne og de midlertidige pladser i 2012. Stort set alle de borgere, der opholder sig på hospitalet efter de er færdigbehandlede, venter på at få en midlertidig døgnplads.

Genoptræning: Sundheds- og Omsorgsudvalget har fastlagt et mål om, at borgere maksimalt må vente 15 hverdage på genoptræning efter Sundhedsloven, for træningsforløb efter Serviceloven højest 20 hverdage. Ventetiderne blev overholdt for 95-99 % af genoptræningsforløbene i 2012, en stigning i forhold til 2010.

Forebyggelige diagnoser: Det indgår i sundhedspolitikken Længe Leve København, at antallet af indlæggelser med forebyggelige diagnoser skal nedbringes. Antallet af forebyggelige indlæggelser af 65+-årige borgere, der er kendt af forvaltningen inden indlæggelse, har været stort set uændret i 2011 og 2012 og udgjorde ca. 2.600 indlæggelser årligt. Der er dermed et stykke vej til at kunne indfri målsætningen om at nedbringe antallet til 1.125 forebyggelige indlæggelser om året i 2014. Forvaltningen har iværksat en række indsatser med henblik på at nedbringe antallet af forebyggelige indlæggelser, herunder modeller for samarbejde mellem hospitaler, praktiserende læger og forvaltningen.

Forebyggelse: Sundhedspolitikken Længe Leve København indeholder en række mål for, hvor mange borgere der skal modtage henholdsvis et patientrettet forebyggelsesforløb, borgerrettet forebyggelsesforløb, telemedicinsk understøttelse samt hvor mange rygestopsamtaler, der skal gennemføres med kortuddannede københavnere. For både de patientrettede og borgerrettede forebyggelsesforløb var forvaltningen allerede i 2012 tæt på at nå de mål, der er sat for 2014. I 2012 har indsatserne med telemedicinsk understøttelse været i opstartsfase, og forvaltningen vurderer, at antallet af forløb vil stige i de kommende år, således at målet kan nås i 2014 som forventet. Med hensyn til rygestopsamtaler med kortuddannede københavnere opfyldte forvaltningen i 2012 det mål, der er sat for 2014.

TILSYN
Kommunale tilsyn: Ifølge Københavns Kommunes kvalitetsmål må ingen plejeboliger eller hjemmeplejeenheder gå igennem et kalenderår uden at blive godkendt ved de kommunale tilsyn. Målet er opfyldt i 2012, idet alle hjemmeplejeenheder, sygeplejeenheder og plejeboligenheder er blevet godkendt eller godkendt med mangler i løbet af 2012. 

Embedslægetilsyn: Embedslægeinstitutionen har gennemført 31 tilsynsbesøg på københavnske plejeboligenheder i 2012. Tilsynsresultaterne i 2012 er forbedrede i forhold til 2010 og 2011. I 2012 lå 94 % af plejeboligenhederne således i en af de tre bedste kategorier, mens det i 2010 var 91 %. Ved tilsynene i to plejeboligenheder blev der konstateret alvorlige fejl og mangler. I begge tilfælde er det ved opfølgende tilsyn konstateret, at forholdene efterfølgende er blevet forbedret.

MEDARBEJDERE
Andel fastansatte mænd: Som led i Aktiv og Tryg Hele Livet har Sundheds- og Omsorgsudvalget fastlagt et mål om, at andelen af ansatte mænd skal udgøre mindst 20 %. Ultimo 2012 udgjorde andelen af mænd i forvaltningen 15,5 %, hvilket er en lille stigning fra 2010, hvor andelen udgjorde 15,1 %. Med den nuværende udvikling vil målet om, at mænd skal udgøre 20 % i 2015, ikke nås. I henhold til Ligestillingspolitikken er der i 2013 påbegyndt et arbejde i regi af Det Centrale Ligestillingsudvalg, som omhandler fastsættelse af nye måltal for mænd i omsorgsfag. I den forbindelse vil initiativer til at fremme andelen af mænd i omsorgsfag også blive drøftet.

Sygefravær: Borgerrepræsentationen har besluttet, at alle forvaltninger skal nedbringe sygefraværet med 1 dag per fastansat medarbejder per år med udgangspunkt i 2009-niveau. For Sundheds- og Omsorgsforvaltningen svarer det til en nedbringelse fra 20,6 dage i 2009 til 17,6 dage i 2012. Forvaltningens sygefravær udgjorde 16,9 kalenderdage per fastansat medarbejder i 2012, hvilket er et fald på 2,1 kalenderdage per ansat siden 2010. Borgerrepræsentationens mål for sygefravær i 2012 er således nået.

Fastholdelse af nyansatte medarbejdere: I Aktiv og Tryg Hele Livet er der fastlagt et mål for 2015 om, at 80 % af nyansatte medarbejdere fortsat skal være ansat et år efter, de er startet i forvaltningen. Den samlede fastholdelsesrate for nyansatte medarbejdere ansat i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen mellem 1. oktober 2010 og 30. september 2011 udgjorde 79 %. Det politiske mål for 2015 er således stort set opfyldt.