Fremrykning af anlægsudgifter til 2020
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager orientering om fremrykning af anlægsudgifter fra 2021 til 2020 til efterretning.
Problemstilling
Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen har torsdag den 26. marts 2020 indgået en aftale om tiltag vedrørende kommunernes økonomi i lyset af COVID-19. Det er en del af aftalen, at kommunerne frisættes fra anlægsloftet i 2020. Forvaltningerne i Københavns Kommune er derfor blevet bedt om at vurdere mulighederne for fremrykning af anlægsudgifter til 2020.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen kan fremrykke anlægsudgifter for i alt 3,450 mio. kr. fra 2021 til 2020. Der har ikke været mulighed for at fremrykke udgifter fra årene 2022 eller senere.
Nedenstående tabel viser projekterne og udgifterne der fremrykkes fra 2021 til 2020.
Projekt (Beløb i 1.000 kr.) |
2020 |
2021 |
Produktionskøkken Møllehuset |
1.500 |
-1.500 |
Sygeplejeklinik |
650 |
-650 |
Sundhedshus Østerbro |
800 |
-800 |
Telemedicin |
500 |
-500 |
I alt |
3.450 |
-3.450 |
Fremrykningen af udgifterne indebærer, at Sundheds- og Omsorgsudvalgets anlægsmåltal reduceres med 3,450 mio. kr. i 2021, og det her frigjorte måltal vil således indgå i den fælles prioritering af måltal for 2021 i Københavns Kommune.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er opmærksom på overholdelse af udbudsreglerne, og afholdelsen af disse udgifter kan fremrykkes inden for rammerne af gældende udbudsregler.
Fremrykningerne omfatter projekter der alle har en politisk godkendt anlægsbevilling og kræver for enkelte projekter, at der gives rettidig byggetilladelse fra Teknik- og Miljøforvaltningen. Yderligere fremrykning af projekterne vil medføre tilsidesættelse af gældende nationale udbudsregler.
Det vurderes ikke muligt at fremrykke plejehjemsbyggerierne yderligere, idet hovedparten er under planlægning og eksempelvis afventer lokalplan og godkendelse af skema A.
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser, da udgifterne afholdes indenfor de eksisterende anlægsbevillinger.
Videre proces
Den ændrede periodisering af anlægsudgifterne er indarbejdet i 1. anlægsoversigt, som blev behandlet i Økonomiudvalget den 21. april 2020 og i Borgerrepræsentationen den 23. april 2020.
Katja Kayser
/ Morten Sten Andersen
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.