Mødedato: 30.03.2006, kl. 13:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. marts 2006

 

 

Sager til drøftelse

 

14.      Medlemsforslag fra Jens Johansen (F) og Heinrich Metz (F) om selvvisitering og medlemsforslag for (O) og (V) om "det gode aldershjem"

 

SOU  88/2006  J.nr. 58/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter, hvorvidt der skal iværksættes en egentlig analyse af mulighederne for og konsekvenserne af indførelse af selvvisitering til plejebolig samt om der skal oprettes et sundhedscenter for alle i tilknytning til "det gode aldershjem". 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006

Sagen blev udsat til næste møde.

 

 

RESUME

På møde i Borgerrepræsentationen den 3. november 2005 (BR 609/05) stillede Gunhild Legaard, Carl Christian Ebbesen, Karin Storgaard og Louise Frevert (alle fra Dansk Folkeparti) et medlemsforslag med titlen "Det gode aldershjem for pensionister med tilknyttet sundhedscenter for alle". Venstre stillede hertil et ændringsforslag om, at der skal foretages en undersøgelse hos borgere, der er visiteret til hjemmehjælp, om hvor mange der har ønske om at visitere sig selv til "den gode aldershjem." Medlemsforslaget inklusiv Venstres ændringsforslag blev henvist til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

På Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 10. november 2005 fremsatte Jens Johansen og Heinrich Metz (SF) et lignende medlemsforslag vedrørende selvvisitering til plejebolig (SOU 375/2005 J.nr. 58/2005). Sundheds- og Omsorgsudvalget besluttede på mødet, at dette forslag samt Dansk Folkepartis forslag om "det gode aldershjem" samt Venstres ændringsforslag skal behandles under ét og indgå i en drøftelsessag om, hvordan en nærmere undersøgelse om mulighederne for selvvisitering kan tilrettelægges.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter de to medlemsforslag og ændringsforslaget.

 

I drøftelserne af forslagene skal der tages stilling til, om der skal iværksættes en analyse, der ser nærmere på mulighederne for og konsekvenserne af indførelse af selvvisitering. De emner, der i givet fald vil kunne indgå i en analyse, er

·        behovet for selvvisitering til plejebolig

·        kapacitet, boligform og sociale tilbud/aktiviteter i boligerne til selvvisitering

·        økonomiske, personalemæssige og sociale konsekvenser af selvvisitering

·        juridiske aspekter

·        principper for visitation og konsekvenser for BUM-organisering samt 4-ugers garantien

 

I medlemsforslaget fra Dansk Folkeparti lægges der endvidere op til, at der skal oprettes et sundhedscenter, som alle lokalområdets borgere kan benytte sig af og altså ikke kun for de ældre. Dette sundhedscenter skal have en døgnfunktion.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte på sit møde den 23. februar 2006 det videre arbejde med udbygning af sundhedscentre i Københavns Kommune. Det strategiske mål for udbygningen er, at der etableres sundhedscentre målrettet kroniske sygdomme.

 

Det er Sundheds- og Omsorgsforvaltningens vurdering, at forslaget om dagfunktionerne i sundhedscentret vil kunne rummes i de eksisterende tilbud, mens døgnfunktionen "miniskadestue" bør ses i sammenhæng med Region Hovedstadens tilrettelæggelse af akutbetjeningen. Denne opgave er det efter Sundheds- og Omsorgsforvaltningens opfattelse ikke muligt at finansiere som en kommunal udgift.

 


 

Til top