Ingen titel
Ingen titel
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 30. marts 2006
Sager til beslutning
11. Støtte til opførelse af 68 almene plejeboliger med serviceareal, herunder dagcenter og fællessal samt 24 almene familieboliger ved Valby Langgade
SOU 104/2006 J.nr. 3/2001
INDSTILLING OG BESLUTNING
Teknik- og Miljøforvaltningen og Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,
at godkende projektet til opførelse af 68 almene plejeboliger med serviceareal samt 24 almene familieboliger,
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at meddele tilsagn om kommunal støtte til projektet i henhold til lov om almene boliger m.v. i form af garanti for realkreditlån og indskud i Landsbyggefonden på 7 % af anskaffelsessummen til de almene pleje- og familieboliger,
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at meddele garanti for realkreditlån til finansiering af servicearealernes anskaffelsessum,
at der gives en kapitalbevilling til Sundheds- og Omsorgsforvaltningen på 5,3 mio. kr. eksklusive moms til montering af servicearealerne,
at der fraviges fra miljøretningslinierne for etablering af gas,
at der gives dispensation fra lokalplanen i forbindelse med husdybden og boligernes minimumsstørrelse for 5 familieboliger,
at bemyndige Teknik- og Miljøudvalget til at godkende det endelige detailprojekt og anskaffelsessummen, alt under forudsætning af, at der ikke er væsentlige afvigelser i forhold til det foreliggende,
Teknik- og Miljøforvaltningen indstiller endvidere, at Teknik- & Miljøudvalget godkender,
at Teknik- og Miljøforvaltningen bemyndiges til, under forudsætning af projektets godkendelse, at indgå aftale med AKB om fleksibel udlejning af almene familieboliger indenfor rammerne af kommunes standardmodeller, idet kriteriernes præcise formulering fastlægges i samarbejde mellem AKB og forvaltningen.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006
Indstillingen blev anbefalet.
RESUME
Kuben Boplan A/S har som forretningsfører for AKB som byg- og driftsherre a nsøgt om støtte i henhold til lovbekendtgørelse nr. 610 af 21. juni 2005 om almene boliger m.v. til opførelse af 68 almene plejeboliger med servicearealer herunder dagcenter og fællessal og 24 almene familieboliger beliggende på matrikel 495 Valby, Valby Langgade 95. Byggeriet indeholder herudover etablering af 27 private familieboliger.
Projektet er fremkommet som følge af et helhedsorienteret projekt for omdannelse og fornyelse af det centrale Valby - "Eksempelprojektet for det centrale Valby", hvor man ønskede at integrere familieboliger, plejeboliger med servicearealer og en daginstitution på den tidligere porcelænsfabrik arealet, Valby Langgade 95. Kommunen erhvervede grunden og udskrev en arkitektkonkurrence, som blev vundet af 3xNielsen m.fl. Grunden blev udbudt til salg med pligt for køber til at opføre vinderprojektet som ét samlet projekt i tæt samarbejde med arkitektfirmaet og kommunen. Umiddelbart før salget fremkom en prognose for børnetallet, som viste, at der ikke længere var behov for en daginstitution i området. Salget kunne derfor ikke gennemføres, før der var taget stilling til anvendelse af arealet. Projektet blev ændret, så arealet blev tillagt plejeboligdelen. Herefter blev grunden påny udbudt til salg i april 2005. Boplan A/S fremsendte købstilbud på vegne af Kuben Byg A/S og af Boligselskabet AKB. Borgerrepræsentationen tiltrådte salget den 15. december 2005.
I forhold til lokalplanens bestemmelser, er projektet ændret
vedrørende husdybden for de 2 øverste
etagers vedkommende og vedrørende kravet til, at en familiebolig ikke må
være mindre end 90 m². Kravet om en
husdybde på maksimalt 9,0 m overskrides med 0,4 m. Forvaltningen finder, der er
tale om en mindre afvigelse fra lokalplanen, og kan anbefale at meddele
dispensation. Ud af bebyggelsens 51 familieboliger er 5 af dem mindre
familieboliger 81,3 m2. Planløsningerne for mindre familieboliger er
dog meget veldisponerede, så forvaltningen kan derfor anbefale at meddele
dispensation fra lokalplanen. Det bemærkes, at lokalplanens krav om, at boliger
skal have et gennemsnit på mindst 100 m2 er overholdt.
Byggeriet opføres i henhold til "Miljøorienteret byfornyelse og nybyggeri" med undtagelse af, at bygherren tager forbehold for etablering af gas ud fra en total økonomisk vurdering. Projektet har været i høring hos Københavns Energi, som har udtalt, at kravet om tilslutning til bygasforsyningen er gældende for den støttede del af byggeriet. Københavns Energi kan dog fravige kravet i forhold til plejeboligerne ud fra en sikkerhedsmæssig risikovurdering, som er praksis indenfor plejeboligområdet. Teknik- og Miljøforvaltningen anbefaler, at der fraviges fra kravet om etablering af gas på hele projektet ud fra en overordnet betragtning, da servicearealet ønsker etableret el, som følge af madproduktionsteknikkerne og de private familieboliger får installeret el. Bygassen skal således udelukkende etableres for de 24 almene familieboliger, som er beliggende på 2. og 3. sal, hvilket findes uhensigtsmæssigt og uøkonomisk ud fra en total økonomisk vurdering.
Projektet er udbudt
som ét samlet projekt, og projektets arkitektoniske komposition og kompleksitet
understreger det samlede projekt, men kompleksiteten er efterfølgende med til
at gøre en økonomisk opdeling vanskelig og entydig. Projektet er opdelt i 4
ejerlejlighedspartier, som repræsenterer hver sin finansiering. Bygherren har
fremsendt sit bud på en opdeling, som ligger til grund for denne indstilling.
Plan & Arkitektur vil i forbindelse med skema A tilsagnet kræve som vilkår
for tilsagnet, at der ved licitationen fremsendes en dokumenteret redegørelse
for opdelingen, således, at det sikres, at hver ejerlejlighedsparti ikke får tillagt
flere udgifter end det er ret og rimeligt og gældende inde for
lovgivningen.
Grundkapitallån
vedrørende plejeboligerne udgør ca. 6,9 mio. kr., der afholdes af Sundheds-
& Omsorgsforvaltningen, mens grundkapitallån på ca. 2,9 mio. kr. til familieboligerne
afholdes af Plan & Arkitektur.
Kommunens
garantiforpligtelse for plejeboliger og familieboliger andrager henholdsvis ca.
26 mio. kr. og ca. 10,9 mio. kr.
Huslejen for en plejebolig på ca. 70 m² vil andrage ca. 6.610 kr. pr. mdr. og for en familiebolig på ca. 100 m² ca. 8.508 kr. pr. mdr.