Mødedato: 30.03.2006, kl. 13:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 30. marts 2006

 

 

Sager til beslutning

 

10.      Ombygning af Bispebjerghjemmet - høring

 

SOU  89/2006  J.nr. 7/2006

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,

 

at  Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Bispebjerghjemmet lukkes med udgangen af december 2006 med henblik på efterfølgende ombygning,

at  Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er behjælpelig med at tilvejebringe passende erstatningsboliger til beboerne i Socialforvaltningens bofællesskab på Bispebjerghjemmet,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at flytteudgifter vedrørende Socialforvaltningens beboere afholdes inden for Sundheds- og Omsorgsudvalgets ramme efter de retningslinier vedrørende flytteudgifter, som er fastlagt for de øvrige beboere på Bispebjerghjemmet,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at Sundheds- og Omsorgsudvalget ikke afholder evt. anlægsudgifter i forbindelse med genhusning af Socialforvaltningens bofællesskab.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 30. marts 2006

Udvalget godkendte indstillingen med tilføjelse af et femte at-punkt:

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at lukningen af Bispebjerghjemmet omfatter opsigelse af lejekontrakt med Socialudvalget med henblik på lukning af boligerne.

Enhedslisten ønskede følgende ført til protokol:

"Enhedslisten er glade for moderniseringsplanen og håber, initiativet breder sig til kommunens øvrige institutioner. Vi synes imidlertid, det er trist, at der ikke er fundet erstatningsboliger til beboerne i Socialforvaltningens bofællesskab på Bispebjerghjemmet. Enhedslisten opfordrer derudover forvaltningen til at oplyse om konsekvenser af indstillinger til udvalget – også når konsekvenserne involverer kommunens øvrige forvaltninger."

 

 

 

 

RESUME

Borgerrepræsentationen har besluttet at modernisere en række af de utidssvarende plejehjem over en tiårig periode. Bispebjerghjemmet påtænkes at være det næste hjem, som indgår i Københavns Kommunes moderniseringsplan for de utidssvarende plejehjem.

 

Bispebjerghjemmet er blandt de fysisk ringeste plejehjem i kommunen og er vurderet som ombygningsegnet. Hjemmet er placeret i et lokalområde, der ikke for tiden er berørt af ombygning/nybyggeri udover de besluttede ændringer på Dortheagården (indstilling SOU 423/2005 J.nr. 40/2005, 5. januar 2006), der forventes afsluttet senest den 1. september 2006.

 

Forlaget om lukning og efterfølgende ombygning af Bispebjerghjemmet blev principgodkendt på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde den 23. februar 2006 og derefter udsendt til høring hos de berørte parter.

 

Det fremgår af høringssvarene fra bestyrelsen, samarbejdsudvalget, Bruger- Pårørenderådet samt det lokale Ældreråd i Bispebjerg at de alle er positivt indstillet overfor forslaget.

 

Med hensyn til Socialudvalgets høringssvar foreslår Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, at forvaltningen er behjælpelig med at tilvejebringe de nødvendige erstatn ingsboliger til beboerne i Socialforvaltningens bofællesskab på Bispebjerghjemmet. Det foreslås endvidere at Sundheds- og Omsorgsudvalget afholder flytteudgifterne vedrørende Socialforvaltningens beboer efter de retningslinier som er fastlagt for de øvrige beboere på Bispebjerghjemmet. Med hensyn til evt. anlægsudgifter knyttet til Socialforvaltningens målgruppe er der i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens budget ingen frie midler til afholdelse af disse udgifter.

 

Det indstilles derfor at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen ikke afholder evt. anlægsudgifter i forbindelse med genhusning af Socialforvaltningens bofællesskab.

 

Det skal bemærkes at der i forbindelse med placeringen af bofællesskabet ved Bispebjerghjemmet i 1986 blev indgået en normal lejekontrakt, der kan opsiges med 6 måneders varsel.

 

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutter, at Bispebjerghjemmet lukkes med udgangen af december 2006, med henblik på at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen igangsætter udarbejdelse af projektforslag i samarbejde med Plan & Arkitektur i Bygge og Teknikforvaltningen til efterfølgende forelæggelse i Sundheds- og Omsorgsudvalget,  Teknik- og Miljøudvalget, samt Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen.


 

Til top