Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget - 1. behandling
Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget - 1. behandling
Sundheds- og Omsorgsudvalget
DAGSORDEN
for ordinært møde torsdag den 30. marts 2006
Sager til beslutning
6. Forretningsorden for Sundheds- og Omsorgsudvalget - 1. behandling
SOU 77/2006 J.nr. 1/1998
INDSTILLING
Sundheds- og Omsorgsborgmester Mogens Lønborg indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender ændring af § 4 stk. 3 i udvalgets forretningsordenen,
at ændringsforslaget oversendes til 2. behandling i Sundheds- og Omsorgsudvalget.
RESUME
Efter Lov om kommunernes styrelse § 20, stk. 3 fastsætter udvalgene selv deres forretningsorden.
Forretningsordenen for Sundheds- og Omsorgsudvalget er senest vedtaget i mødet den 5. januar 2006.
Jeg indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at § 4 stk. 3 i den godkendte forretningsorden ændres, således at udvalgsmedlemmernes adgang til at komme med medlemsforslag ændres fra "senest ugedagen før et udvalgsmøde" til "senest mandagen kl. 12.00 i ugen før et udvalgsmøde".
Ændringsforslaget skyldes et behov for at afsætte tid til at få afdækket om medlemsforslaget ligger inden for udvalgets kompetence, om det er behæftet med uklarheder, om der er snitflader til andre udvalgsområder mm.
Ændring af forretningsordenens bestemmelser skal efter forretningsordenens § 14 behandles på 2 udvalgsmøder. Ændringer vedtages med almindelig stemmeflertal.
SAGSBESKRIVELSE
Se resumé.
MILJØVURDERING
Sagstypen er ikke omfattet af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.
ØKONOMI
Der er ingen økonomiske konsekvenser i forbindelse med godkendelse af forretningsordenen.
BILAG
1. Forretningsorden
med ændring af § 4 stk. 3.
Mogens Lønborg