Udvidelse af frit valg til at omfatte hjemmesygepleje

10. Udvidelse af frit valg til at omfatte hjemmesygepleje

SOU 24/2003 J.nr. 27/2002

Sundhedsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler,

Den 1. maj 2002 vedtog Folketinget en lovændring om hjemmesygepleje (lov nr. 242 af 1. maj 2002, lov om ændring af hjemmesygepleje (Indførelse af mulighed for privat hjemmesygepleje)). Kommunerne fik dermed mulighed for at anvende private leverandører af hjemmesygepleje, dog forsat med det faglige ansvar hos kommunen. Lovgivningen om frit valg overlader det til den enkelte kommune at afgøre, om modtagere af hjemmesygepleje også skal have mulighed for frit leverandørvalg.

Sundhedsforvaltningens anbefaler i denne indstilling, at hjemmesygeplejeydelser omfattes af frit valg. Hvis indstillingen godkendes, vil det betyde, at alle leverandører, der bliver godkendt til at levere personlig pleje, fremover skal kunne tilbyde hjemmesygeplejeydelser.

Denne tilgang har været udgangspunkt for Sundhedsforvaltningens arbejde hidtil. I de kvalitetsstandarder, der er udformet for hjemmeplejen og politisk godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001(BR 409/01), har Sundhedsforvaltningen ikke defineret sygeplejeydelser, men defineret ydelser løst af hjemmesygeplejen under kvalitetsområdet "Undersøgelse og behandling". Dermed er hjemmesygeplejen en integreret del af helhedsplejen.

Først og fremmest vil det give borgeren mulighed for at opleve en sammenhængende helhedspleje i komplekse forløb, hvis sygeplejerskerne forbliver en integreret del af plejepersonalet.

Desuden er det Sundhedsforvaltningens erfaring, at en integration af hjemmesygeplejen giver de bedste betingelser for tværfaglig udvikling i hjemmeplejen.

Endelig vil en integration af hjemmesygeplejen i frit valg betyde, at den organisatoriske planlægning forenkles.

Den 1. maj 2002 vedtog Folketinget en lovændring om hjemmesygepleje (lov nr. 242 af 1. maj 2002, lov om ændring af hjemmesygepleje (Indførelse af mulighed for privat hjemmesygepleje)). Kommunerne fik dermed mulighed for at anvende private leverandører af hjemmesygepleje, dog forsat med det faglige ansvar hos kommunen.

Af lovgivningen om frit valg fremgår det på samme vis, at det er op til den enkelte kommune at beslutte, om modtagere af hjemmesygepleje også skal have mulighed for frit leverandørvalg.

Af bekendtgørelsen om kvalitetsstandarder og frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp m.v. fremgår det at:

"Lovgivningen om frit valg af leverandør af personlig og praktisk hjælp omfatter ikke hjemmesygeplejeydelser. Den enkelte kommunalbestyrelse afgør, om modtagerne af hjemmesygepleje skal have de samme muligheder for leverandørvalg svarende til servicelovens ydelser vedr. personlig og praktisk hjælp".

Loven kræver, at kommunalbestyrelsen skelner mellem ydelser ifølge § 71 i lov om social service og andre ydelser som f.eks. hjemmesygeplejeydelser, når der skal fastsættes kvalitets- og priskrav.

Det er Sundhedsforvaltningens anbefaling, at hjemmesygeplejeydelser indgår som en integreret del af den personlige pleje i frit valg. Hvis anbefalingen følges vil kommunen fremover kræve, at alle leverandører, der bliver godkendt til at levere personlig pleje, også skal kunne tilbyde hjemmesygeplejeydelser.

Denne tilgang har været udgangspunkt for Sundhedsforvaltningens arbejde hidtil. I de kvalitetsstandarder, der er udformet for hjemmeplejen og politisk godkendt af Borgerrepræsentationen den 11. oktober 2001(BR 409/01), har Sundhedsforvaltningen ikke defineret sygeplejeydelser, men defineret ydelser løst af hjemmesygeplejen under kvalitetsområdet "Undersøgelse og behandling". Dermed er hjemmesygeplejen en integreret del af helhedsplejen.

Kvalitetsstandarderne stiller ikke krav om, hvem der skal løse hvilke opgaver, men overlader beslutningen til den enkelte leverandør. Det giver leverandørerne mulighed for selv at tilrettelægge, hvordan opgaverne bemandes og udføres.

Hvem der konkret løser en opgave, beror på en vurdering af opgavens art og kompleksitet, en vurdering af borgerens samlede sundhedstilstand sammenholdt med en vurdering af den enkelte medarbejders aktuelle kvalifikationer og kompetence. Opgavefordelingen fastlægges i den enkelte udførerenhed i forbindelse med modtagelse af opgaven og planlægning af opgavens udførelse.

Sundhedsforvaltningens indstilling beror på fire hensyn, som samlet set giver det optimale forløb hos borgeren. De fire hensyn uddybes nedenfor.

1. Hensynet til borgeren
2. Et fagligt hensyn
3. At sikre den sygeplejefaglige kompetence i fremtiden
4. Et organisatorisk hensyn.

For det første vil borgeren have mulighed for at opleve en sammenhængende helhedspleje ved komplekse sundhedsproblemer, hvis sygeplejerskerne forbliver en integreret del af plejepersonalet. Når borgerens sundhedsproblemer er komplekse, omfattende eller hurtigt udviklende, indgår sygeplejersken naturligt, og det vil være muligt at begrænse antallet af personer i hjemmet og bevare en vis kontinuitet i plejen. Dette skal sikre en høj kvalitet i levering af ydelserne. Et typisk eksempel kan være en borger med insulinkrævende diabetes, skinnebenssår og eksempelvis alkoholdemens eller andre tilstødende diagnoser.

For det andet er det Sundhedsforvaltningens erfaring, at en integration af hjemmesygeplejen giver de bedste betingelser for tværfaglig udvikling i hjemmeplejen.

Sundhedsforvaltningen tilstræber i sit arbejde, at løsningen af de konkrete opgaver i den kommunale ældrepleje bygger på en dynamisk tilgang med tværfaglighed, teams, individuelle vurderinger, kompetenceudvikling og uddelegering frem for en mere statisk tilgang med faste faggrænser og faste definitioner af, hvilken faggruppe, der løser hvilke opgaver.

Integrationen af hjemmesygeplejen er således med til at skabe et lærende miljø i den primære sundhedstjeneste, hvor der ikke alene sker en gensidig løbende udvikling af de ansatte medarbejdere, men hvor der også kan tilrettelægges og gennemføres kvalificerede forløb for praktikanter såvel som studerende. Sygeplejersken er en vigtig fagperson i dette miljø.

Konkret giver denne tilgang hjemmesygeplejerskerne mulighed for at uddelegere mere komplekse opgaver til andet sundhedsfagligt personale i dagligdagen, når opgaven egner sig, og når den enkelte medarbejder besidder de nødvendige kompetencer. Det endelige ansvar for disse ydelser vil fortsat ligge hos hjemmesygeplejersken. Sygeplejersken er underlagt de regler, der gælder for autoriserede sundhedspersoner.

For det tredje kan rekruttering af sygeplejefaglig kompetence blive vanskeligere i fremtiden. Sundhedsforvaltningen må derfor forholde os til, hvorledes de sygeplejefaglige kompetencer og ressourcer fremover anvendes med størst mulig nytte. Her bliver sygeplejerskens kompetenceudviklende funktion et kerneområde, som kun kan anvendes optimalt, hvis de indgår i de tværfaglige teams.

Samtidig vil denne arbejdsform skabe attraktive arbejdspladser for hjemmesygeplejerskerne med mulighed for en høj grad af selvstændighed og udfordring.

I forlængelse heraf vil integration af hjemmesygeplejen for det fjerde betyde, at den organisatoriske planlægning forenkles. Udelukkes sygeplejen fra frit valg vil det sandsynligvis kræve en betydelig organisatorisk planlægning, idet en leverandør af personlig hjælp altid vil skulle i kontakt med en hjemmesygeplejerske for at koordinere arbejdet.

Sundhedsforvaltningens anbefaler derfor i denne indstilling, at hjemmesygeplejeydelser omfattes af frit valg. Hvis indstillingen godkendes, vil det betyde, at alle leverandører, der bliver godkendt til at levere personlig pleje, fremover skal kunne tilbyde hjemmesygeplejeydelser.

-

Afholdes inden for det eksisterende budget og serviceniveau.

Ældrerådene vil blive hørt med frist 5. marts 2003. Høringssvarene vil indgå i den endelige behandling i Borgerrepræsentationen af kvalitetsstandarder, leverandør- og priskrav fra såvel Sundhedsforvaltningen som Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

-

Lau Svendsen-Tune

/

Lars Bo Bülow