Godkendelse af regional udmøntningsaftale om aflastning af hospitalerne

Indstilling

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,

1. at udvalget godkender den regionale udmøntningsaftale for kommunal aflastning af sygehusene.

Problemstilling

I lyset af den aktuelle situation og risikoen for yderligere smittespredning med COVID-19, kan der blive behov for øget kapacitet til håndtering af COVID-19 patienter i sygehusvæsnet. Derfor har Folketingets Epidemiudvalg besluttet, at kommunerne skal stille 300 midlertidige nødberedskabspladser til rådighed, såfremt antallet af COVID-19 indlæggelser overstiger det niveau, som hospitalernes intensivafdelinger kan håndtere (bilag 1 og 2). 

På den baggrund er der indgået en rammeaftale (bilag 3) om mulig oprettelse af nødberedskabspladser, som fordeles proportionelt efter regionernes befolkningsstørrelse. Københavns Kommune skal efter aftale bidrage med 33 midlertidige nødberedskabspladser, hvortil Region Hovedstaden ekstraordinært kan udskrive patienter.

Det er Epidemikommissionen, der aktiverer den nationale aftale om kommunal aflastning af sygehusene. Aktiveres aftalen, vil Epidemiudvalget samtidig udstede en række nødbekendtgørelser om fravigelse af rettigheder og pligter på sundheds- og omsorgsområdet. Nødbekendtgørelserne forventes at give hjemmel til at tilpasse serviceniveauet på udvalgte områder, med henblik på at frigive den nødvendige kapacitet og personaleressourcer til at kunne oprette de midlertidige nødberedskabspladser.

Det nærmere indhold af nødbekendtgørelserne kendes ikke på nuværende tidspunkt, men forvaltningen forventer, at nødbekendtgørelserne vil følge de samme rammer, som kendt fra tidligere. Sundheds- og Omsorgsudvalget godkendte 7. januar 2021, at Sundheds- og Omsorgsborgmesteren inden for rammerne af daværende COVID-19 nødbekendtgørelser, kunne tilpasse i serviceniveauet over for forvaltningens borgere.

Sundheds- og Omsorgsudvalget skal med denne sag tage stilling til, om udvalget kan godkende den regionale udmøntningsaftale om kommunal aflastning af hospitalerne i Region Hovedstaden.

Løsning

Godkendelse af udmøntningsaftalen

Den nationale aftale konkretiserer rammerne for kommunernes varetagelse af de ekstra midlertidige pladser, økonomisk kompensation, hospitalernes behandlingsansvar, samt aktivering af aftalen.

Aftalen beskriver endvidere, hvilke patientgrupper, der ekstraordinært kan udskrives, hvad samarbejdspartnernes roller, ansvar og opgaver er, samt hvordan hospitalerne bedst muligt understøtter de ekstraordinære udskrivelser. Se hertil bilag 3.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at forvaltningen tilslutter sig den regionale udmøntningsaftale for kommunal aflastning af hospitalerne i Region Hovedstaden, og dermed forbereder at kunne etablere det forudsatte antal nødberedskabspladser, såfremt aftalen aktiveres.

Københavns Kommune skal stille 33 nødberedskabspladser til rådighed for patienter, som i udgangspunktet er stabile, ikke-færdigbehandlede borgere.

Såfremt aftalen aktiveres, står Københavns Kommune over for at skulle varetage komplekse plejeopgaver og sygeplejefaglig behandling, hvorfor det er naturligt at placere opgaven på kommunens akutpladser. Dette kan ske ved en konvertering af almen midlertidige døgnpladser til akutplejepladser på samme lokation som de nuværende akutpladser, samt udvidelse med tilsvarende antal almen midlertidige døgnpladser på anden lokalitet.

Afdelingen for Akutpleje er placeret på Center for Rehabilitering og Akutpleje – Vigerslevvej. Aktuelt består kapaciteten på centret af 30 akutpladser og 38 almene rehabiliteringspladser. Ved aktivering af den regionale udmøntningsaftale kan de 38 almene rehabiliteringspladser konverteres til akutpladser. Dermed opnås en samlet kapacitet på 68 akutpladser.

Løsningen forudsætter dog øget sygeplejerskebemanding på de 38 rehabiliteringspladser (svarende til normeringen på akutpladserne). Opfyldelse af den regionale udmøntningsaftale afhænger derfor af, at der udstedes nødbekendtgørelser, der gør det muligt for kommunen at tilpasse de borgerrettede serviceydelser, så der frigives personalekapacitet. Rekrutteringen af de nødvende personaleressourcer udestår derfor fortsat, da disse først endeligt kan fastlægges, når nødbekendtgørelserne udstedes. 

Idet København forventes, at skulle tage imod op til 33 ikke-færdigbehandlede borgere i tilknytning til denne aftale, er der behov for adgang til ekstra lægefaglige kompetencer på kommunens akutpladser. Den regionale aftale forpligter regionerne til at stille med lægefagligt behandlingsansvar i 72 timer for de ikke-færdigbehandlede patienter, der er udskrevet fra hospital. Hvis borgeren fortsat ikke er stabil efter 72 timer, beholder hospitalet i udgangspunktet behandlingsansvaret, efter nærmere aftale med den behandlingsansvarlige læge.

Den regionale udmøntningsaftale (bilag 3) træder i kraft, såfremt Epidemikommissionen aktiverer den nationale aftale (bilag 1 og 2). Regionen vil blive orienteret om, at udmøntningsaftalen kun kan aktiveres, såfremt nødbekendtgørelserne skaber grundlag for at etablere de midlertidige nødberedskabspladser, som Københavns Kommune skal bidrage med.

Forventede tilpasninger i borgerrettede serviceydelser

Da Epidemiudvalget først udsteder nødbekendtgørelserne, såfremt den nationale aftale om kommunal aflastning af sygehusene aktiveres, er det fortsat uvist præcist, hvilke borgerrettede serviceydelser, der kan tilpasses.

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen forventer dog, at der på ældreområdet lægges op til udstedelse af bekendtgørelse, som giver hjemmel til midlertidigt at fravige forpligtelser og rettigheder på følgende områder:

• Forebyggende hjemmebesøg (§ 79 a) samt plejehjemsgarantien (§ 192 a) - mulighed for midlertidigt at se bort fra tidsfrister og kadencer.
• Hjemmehjælp (§ 83), rehabiliteringsforløb (§ 83 a), afløsning og aflastning (§ 84) samt vedligeholdelses- og genoptræning (§ 86) - mulighed for midlertidigt at fravige trufne afgørelser. Dvs. midlertidig hel eller delvis reduktion af ydelser.

På sundhedsområdet forventes det, at der lægges op til udstedelse af nødbekendtgørelser, som giver hjemmel til midlertidigt at fravige forpligtelser og rettigheder på følgende områder:

• Forebyggende sundhedsydelser (sundhedspleje) for børn og unge i den skolepligtige alder (sundhedslovens §§ 120-126)
• Genoptræning efter udskrivning fra sygehus med en genoptræningsplan (sundhedslovens § 140)
• Ligesom kommunalbestyrelsen kan beslutte at undlade at etablere, eller midlertidigt lukke, et etableret forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgere efter sundhedslovens § 119.

Det forventes, at kommunerne kun kan bringe nødbekendtgørelserne i anvendelse:

• Når fravigelserne af kommunens forpligtelser er begrundet i opgaven med at etablere nødberedskab for kommunal aflastning af sygehusene.
• Når fravigelsen ikke medfører sikkerheds- eller sundhedsmæssig risiko for den enkelte borger, eller må medføre begrænsninger i fht. akut hjælp.
• Når der fastholdes en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for den pågældende indsats efter serviceloven.
• Når der ved en eventuel ændring af indsatsen efter sundhedsloven, forsat sker en sundhedsfaglig vurdering af borgeren eller patientens konkrete tilstand.

De forventede nødbekendtgørelser ligger således i tråd med de nødbekendtgørelser, der tidligere har været udstedt på sundheds- og ældreområdet, som forelagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget 7. januar 2021. 

Mulige konkrete tilpasninger i borgerrettede serviceydelser

Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har undersøgt, hvilke konkrete borgerrettede serviceydelser, der umiddelbart kan tilpasses - såfremt de nye nødbekendtgørelser har samme omfang som de tidligere nødbekendtgørelser - således den nødvendige personalekapacitet frigøres til de 33 midlertidige nødberedskabspladser. Disse er beskrevet i nedenstående. Det vil dog afhænge af nødbekendtgørelserne, hvilke tilpasninger, der vil være mulige i praksis.

Hjemmepleje jf. serviceloven – personlig og praktisk hjælp

• Praktisk hjælp enten i form af reduceret tid ved det enkelte besøg eller ved at ændre hyppigheden for hjælp. Ved evt. ændring af hyppighed opretholdes telefonisk kontakt til borgeren, på de tidspunkter hjælpen ville have været leveret under normale omstændigheder.
• Ekstra årlig rengøring tilbydes ikke i perioden med behov for nedskalering.
• Social rengøring udføres ikke i perioden med behov for nedskalering.
• Valgfrihed for tidspunkt for bad kan suspenderes ved behov for nedskalering.
• Tilpasning i andre indsatser som klippekort, afløsning af pårørende i eget hjem og ledsagelse til aktiviteter uden for hjemmet.

Plejehjem

• Plejehjemmene vil ikke kunne nedskalere deres indsatser for beboerne mhp. frigivelse af personaleressourcer til andre funktioner i forvaltningen. På plejehjemmene skal et løbende fokus på prioriterede indsatser sikre den nødvendige bemanding. Herunder i en situation med smitte.
• Plejehjemmene bidrager i den nuværende situation, og ifm. evt. ikrafttrædelse af udmøntningsaftalen med regionen, med fokus på og prioritering af indflytning af nye beboere.

Sygepleje

• Enkelte indsatser som fx forebyggende screeninger for ernæringsproblematikker målrettes de borgere, der har behov.
• Sygeplejeindsatser ordineret af læge, fortsætter som udgangspunkt uændret. Dog kan frekvensen i de konkrete situationer, efter aftale med behandlingsansvarlig læge, justeres.

Genoptræningsområdet

• En fravigelse af ventetidsgarantien for enkelte målgrupper. Fx borgere, som ikke har gennemgået en operation, og dermed ikke nødvendigvis betragtes at have kritisk behov for genoptræning.
• En fravigelse af 7-dages ventetidsgarantien for alle målgrupper henvist efter sundhedslovens § 140.

Forebyggende hjemmebesøg

• Fastholde tilbud om besøg til risikogrupper fx enker /enkemænd og borgere, hvor ægtefælle er flyttet på plejehjem for nylig.
• ·Øvrige hjemmebesøg kan pauseres.

Forebyggelsestilbud til borgere med kroniske sygdomme (KOL, hjerte, diabetes og kræft), samt tilbud til børn med overvægt

• Fastholde forløb, hvor det vurderes at en udsættelse vil medføre varige funktionstab eller væsentlig reduktion i livskvalitet.
• Fysisk træning, kurser i sygdomsmestring, praktisk madlavning og stressforløb kan udsættes.

Aktivitetscentre

• Aktivitetscentrene opretholder så vidt muligt tilbuddet til alle medlemmer, idet en lukning af tilbuddet vurderes at kunne svække borgernes funktionsevne og livskvalitet i stor grad og dermed øge behovet for hjemmepleje eller andre indsatser. Samtidig vil lukning af aktivitetscentrene kun kunne frigøre relativt få personaleressourcer. Samlet set vurderes ressourcerne derfor bedst anvendt til opretholdelse af aktivitetstilbuddet, så længe det er muligt.
• Som udgangspunkt prioriteres borgere i vedligeholdende tilbud over borgere i forebyggende tilbud. Dog altid ud fra en individuel vurdering af den enkelte borgeres behov frem for pladstype, da også borgere i forebyggende tilbud kan have kritisk behov for opretholdelse af deres aktivitetstilbud.

Næste skridt

Såfremt udvalget godkender den regionale udmøntningsaftale mellem Region Hovedstaden og kommunerne i regionen, om kommunal aflastning af hospitalerne afventer Sundheds- og Omsorgsforvaltningen herefter Epidemikommissionens evt. aktivering af aftalen. Aftalen aktiveres kun, hvis Epidemikommissionen vurderer, at der er grundlag for det, og der vil samtidig også blive udstedt nødbekendtgørelser af Epidemiudvalget.

Er der brug for, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen gør brug af nødbekendtgørelserne for at tilpasse det borgerrettede serviceniveau for at frigive personaleressourcer, vil Sundheds- og Omsorgsudvalget blive forelagt en sag herom, når nødbekendtgørelserne foreligger.

Når de forventede nødbekendtgørelser foreligger, forventes det at blive indstillet til Sundheds- og Omsorgsudvalget, at Sundheds- og Omsorgsborgmesteren gives kompetencen til at tilpasse i serviceniveauet i ydelserne til forvaltningens borgere. Sundheds- og Omsorgsudvalget vil, i givet fald, løbende blive orienteret om tilpasninger i serviceniveauet.

Økonomi

Indstillingen har ikke selvstændige økonomiske konsekvenser, idet det forventes, at udgifterne til etablering og drift af midlertidige nødberedskabspladser vil blive dækket som COVID-19-relaterede udgifter.

Videre proces

Når nødbekendtgørelserne foreligger, vender Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tilbage til Sundheds- og Omsorgsudvalget ift. den videre håndtering af nødbekendtgørelserne.