Orientering til Sundheds- og Omsorgsudvalget om resultaterne af evalueringen af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens COVID-19 håndtering
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet en evaluering, der belyser forvaltningens håndtering af COVID19 fra marts til juni 2020.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
1. at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager resultaterne af evalueringen til efterretning, jf. bilag 1.
Problemstilling
|
Som følge af udbredelsen af COVID-19-smitte i Danmark har Sundheds- og Omsorgsforvaltningen navigeret i en uforudsigelig samfundsmæssig situation, hvor det var afgørende at inddæmme og forebygge smitte blandt Sundheds- og Omsorgsforvaltningens borgere og ansatte. Sundheds- og Omsorgsborgmesteren besluttede i juni 2020 at iværksætte en evaluering af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens COVID-19 beredskab for at opsamle erfaringer og trække læringspunkter fra det hidtidige arbejde med at forebygge og håndtere COVID-19-smitte. Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges her resultaterne af evalueringen, jf. bilag 1. |
Løsning
|
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet en evaluering, der belyser det borgernære beredskab på plejehjem, midlertidige døgnpladser og i hjemmeplejen fra marts til juni 2020 med det formål at sikre, at forvaltningen er klar til at håndtere COVID-19 udbrud fremadrettet. Evalueringen belyser således, i hvilken grad Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er lykkedes med at begrænse smittespredning blandt borgerne, og hvordan Sundheds- og Omsorgsforvaltningen fremadrettet kan styrke sin COVID-19 indsats. |
Evalueringens hovedresultater
Evalueringens resultater peger på, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har gode forudsætninger for at håndtere den videre udvikling af COVID-19-pandemien, som endnu er ukendt. Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har i foråret 2020 formået at handle hurtigt og agilt i skiftende scenarier og har derigennem formået at begrænse smitte.
Den tilgængelige data viser, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i vid udstrækning har formået at afskærme de mest sårbare ældre i København for COVID-19. Der ses ikke en overdødelighed i perioden set i forhold til foregående år, og smitteudviklingen på plejehjem har været begrænset og har i store træk fulgt den nationale smittespredning.
Ligesom i landets øvrige kommuner og på nationalt plan var der i foråret 2020 ikke en beredskabsplan i Københavns Kommune, som kunne håndtere de udfordringer, som COVID-19 har medført. Samtidig havde eksterne forhold, såsom begrænset testkapacitet, for få værnemidler og myndighedernes manglende viden om COVID-smitteveje og dermed mulighed for at give passende rådgivning, betydning for Københavns Kommunes handlemuligheder.
Evalueringen viser, at det var centralt for Sundheds- og Omsorgsforvaltningens håndtering af COVID-19, at der hurtigt blev etableret en kriseorganisation, og at hygiejneorganisationen blev styrket. Det sikrede høj agilitet, fordi beslutninger kunne træffes hurtigt, og sundhedsfaglige retningslinjer hurtigt kunne formidles til enhederne. Evalueringen peger på, at udbrudshåndteringen var udfordret i den første periode, og at de første udbrud på plejehjem var længere og mere omfattende end senere udbrud over sommeren, hvor arbejdsgange og centrale støttefunktioner var veletablerede og klare for enhedsledere og medarbejdere. Således havde de første to udbrud i marts og april en varighed på henholdsvis 60 og 53 dage, og der var udbredt smitte blandt både beboere og medarbejdere. Til sammenligning har udbruddene i sensommeren og efteråret typisk haft en varighed mellem 10 og 20 dage, og har inkluderet få (typisk en til to) beboere. Der er nu langt bedre muligheder for at overvåge smitteudvikling gennem kontinuerlige tests af medarbejdere og borgere, og hygiejne- og forebyggelsesarbejdet i hele organisationen er løftet. Dermed står Sundheds- og Omsorgsforvaltningen aktuelt i en anderledes styrket position til at håndtere den fortsatte risiko ved COVID-19.
Udfordringer i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens håndtering af COVID-19
Evalueringen peger også på en række områder i Sundheds- og Omsorgsforvaltningens COVID-19 håndtering som med fordel kan styrkes fremadrettet. En styrket indsats inden for disse områder vil kunne bidrage til at begrænse organisationens sårbarhed ved en stigning i COVID-19 smitte i den kommende periode. Eksterne faktorer, fx værnemidler og skiftende retningslinjer, vil dog fortsat kunne have indflydelse på Sundheds- og Omsorgsforvaltningens handlemuligheder.
Udfordringer, der kræver fortsat fokus
Værnemiddelsituationen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:
Værnemiddelsituationen er på nuværende tidspunkt stabil, men markedet for værnemidler kan igen blive presset. Der skal derfor sikres lagerbeholdning.
Organisationens hygiejnefokus:
COVID-19 har styrket organisationens hygiejnefokus. Det er dog afgørende at dette fokus fastholdes fremover, både på enhederne og centralt, også når andre dagsordener igen fylder.
Udfordringer, der fremadrettet skal håndteres
Større fokus på at understøtte, at enheder får implementeret nye retningslinjer og vejledninger
Evalueringen har påvist variation i, hvor systematisk enhederne har fået formidlet og implementeret retningslinjer i alle vagtlag. I nogle tilfælde lægges der relativt meget ansvar på medarbejderne for selv at opsøge og forstå gældende retningslinjer. Det medfører risiko for alvorlige fejl, fordi der kan opstå forskellige forståelser af retningslinjerne. Enhederne bør derfor støttes i implementering og fastholdelse af arbejdsgange, der skal forebygge smitte.
Større fokus på at identificere og kommunikere praksisser der kan skabe tvivl og utryghed hos borgere og pårørende
Københavns Kommune har på nogle områder af forsigtighedshensyn og fordi der var hyppigt skiftende nationale udmeldinger været mere restriktive end Sundhedsstyrelsen, hvilket blandt andet i epidemiens første fase kom til udtryk i øget brug af test, også flere end det var påbudt. Det har til tider har været vanskeligt at forstå for borgere og pårørende. På andre områder har borgere og pårørende haft vanskeligt ved at forstå sundhedsmyndighedernes retningslinjer i lyset af de øvrige anbefalinger i samfundet. Det gælder blandt andet hjemmeplejens brug af mundbind. Der er derfor brug for et større fokus på at identificere og kommunikere praksisser, der kan skabe tvivl og utryghed hos borgere og pårørende.
Manglende beredskabsplan for pandemier
Der bør fremadrettet udarbejdes en egentlig pandemiberedskabsplan, som tager højde for de skiftende scenarier, der opstår i en langvarig pandemi, og som hænger sammen med andre myndigheders beredskabsplaner.
Udmatning af ledere og medarbejdere i beredskabet
COVID-19 har krævet en massiv arbejdsindsats fra både medarbejdere og ledere over en længere periode. En beredskabsplan som skitseret ovenfor vil kunne bidrage til en mere bæredygtig udnyttelse af Sundheds- og Omsorgsforvaltningens leder- og medarbejderressourcer.
Håndtering af udfordringerne
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har drøftet resultaterne og igangsat et arbejde med at adressere de identificerede udfordringer. Der arbejdes blandt andet med at sikre en højere grad af systematik i implementering af retningslinjer og arbejdsgange for håndtering af COVID-19 i enhederne i regi af forvaltningens kvalitetsorganisation. Der er derudover etableret en mere permanent COVID-19 organisation, så ledelseslag og de fagligt ansvarlige på enhederne får de seneste nyheder og retningslinjer mundtlig kommunikeret, som supplement til skriftlig kommunikation. Derudover er der fundet varig finansiering til en styrket hygiejneindsats med et borgmesterinitieret budgetforslag i budget 2021.
Økonomi
Indstillingen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser
Videre proces
Evalueringens resultater indgår i forvaltningens videre arbejde med at forebygge og håndtere COVID-19 smitte.
Katja Kayser
/Nanna Skriver
Beslutning
Indstillingen blev taget til efterretning.