Mødeplan 2021 Sundheds- og Omsorgsudvalget
Sundheds-og Omsorgsudvalget skal godkende mødeplan for 2021.
Indstilling
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller til Sundheds- og Omsorgsudvalget,
- at godkende forslag til udvalgets mødeplan for 2021.
- at godkende, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen af egen hånd kan aflyse buffermøder.
Problemstilling
Sundheds-og Omsorgsudvalget skal, som følge af kommunestyrelsesloven, godkende mødeplan for 2021.
Løsning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har udarbejdet forslag til mødeplan for 2021.
Der er i forslaget taget højde for, hvordan møderne er placeret i forhold til at sikre behandling af sagerne mellem de stående udvalg og Borgerrepræsentationen. Desuden er mødeplanen så vidt muligt afstemt med de øvrige udvalgs mødeplaner. Ligesom datoerne er afstemt med budgetprocessen.
Mødeplanen er endvidere afstemt med kendte datoer for KL's konferencer på ældre- og sundhedsområdet, så der kan undgås sammenfald.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller, at der i 2021 planlægges 12 møder i Sundheds- og Omsorgsudvalget. De ordinære udvalgsmøder afholdes som udgangspunkt kl. 15.30 - 18.00 med undtagelse af dage, hvor der er planlagt møde i Borgerrepræsentationen samme dag. Her afholdes møderne som udgangspunkt kl. 14.30 til 16.45.
Forvaltningen vil foretage løbende tilpasning af mødetidspunkterne af hensyn til den endelige planlægning af seminarer med videre, ligesom tidspunktet kan tilpasses af hensyn til dagsordenens længde. Aflysning af møder kræver en udvalgsbeslutning, dog bortset fra de såkaldte buffermøder, som kan aflyses af Sundheds- og Omsorgsforvaltningen.
Møderne holdes på Rådhuset, foruden møderne i marts og august, som afvikles i sammenhæng med udvalgets seminarer.
Fællesmøder mv.
Som følge af udvalgets beslutning på fællesmøde mellem Sundheds- og Omsorgsudvalget og Socialudvalget den 12. august 2015, skal der årligt holdes et fællesmøde med Socialudvalget. I 2021 indstilles fællesmødet afviklet torsdag den 14. oktober 2021.
Det er praksis, at udvalget mødes to gange årligt med Københavns Ældreråd. Første møde er i forbindelse med udvalgets effektiviseringsbidrag i det tidlige forår, hvor SUF-MED, Handicaprådet og Ældrerådet præsenteres for det økonomiske grundlag for budgetlægningen og drøfter forslag til de forvaltningsspecifikke effektiviseringer. Dialogmødet finder i 2021 sted den 2. marts.
Andet møde med Ældrerådet indstilles efter aftale med Ældrerådet afholdt i forbindelse med det ordinære udvalgsmøde den 23. september 2021.
Der skal i 2021 desuden afholdes møde med Dialogforum på Psykiatriområdet, tilhørende Socialforvaltningen, idet der i henhold til Dialogforum på Psykiatriområdets vedtægter i hver kommunal valgperiode skal afholdes møde med Sundheds- og Omsorgsudvalget. Mødet indstilles afholdt 20. maj 2021.
Udkast til mødeplan 2021:
Dato |
Mødetype |
Bemærkninger |
21. januar |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-møde og nytårskur samme dag |
11. februar
|
Ordinært udvalgsmøde |
|
2.-3. marts |
Dialogmøde med SUF-MED, Ældrerådet og Handicaprådet.
Budgetseminar og ordinært udvalgsmøde |
|
22. april |
Ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
20. maj
|
Møde med Dialogforum på Psykiatriområdet og ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
10. juni
|
|
Buffermøde Kl. 12-14:30 pga. KFU |
22. juni
|
Ordinært udvalgsmøde |
Inkl. sommerafslutning Bemærk, tirsdag idet onsdag er Sankt Hans og torsdag er BR-møde |
17. august |
Budgetseminar og ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
23. september |
Fællesmøde med Ældrerådet og ordinært udvalgsmøde |
BR-møde samme dag |
14. oktober |
Fællesmøde med Socialudvalget kl. 16-17 |
BR-møde samme dag |
28. oktober |
Ordinært udvalgsmøde |
|
9. december |
Ordinært udvalgsmøde |
Jule- og valgperiodeafslutning |
Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
Såfremt udvalget godkender mødeplanen, indkaldes møderne i medlemmernes kalender og mødeplanen offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Katja Kayser
/ Helle Hartmann-Madsen
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.