Mødedato: 29.09.2011, kl. 14:30
Mødested: Rådhuset, 1. sal, værelse 102
Høring vedr. rapporten Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus
Se alle bilag
Til top
Rapporten 'Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus' er sendt i høring af Sundhedsstyrelsen. Sundheds- og Omsorgsudvalget skal drøfte høringssvaret til rapporten.
Indstilling og beslutning
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen indstiller,
- at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender høringssvar (bilag 1) til rapporten 'Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus' (bilag 2).
Problemstilling
Sundhedsstyrelsen har sendt rapporten ’Hjertestartere (AED) placeret uden for sygehus’ i høring (bilag 2). Rapporten indeholder anbefalinger for opsætning og anvendelse af hjertestartere placeret uden for sygehus. Rapporten og dens anbefalinger retter sig mod offentlige beslutningstagere, som skal planlægge det præhospitale beredskab, herunder opsætning af hjertestartere.
Løsning
Hjertestartere er særligt relevante i områder med stor befolkningsmæssig tæthed. Københavns Kommune har derfor som hovedstad og turistby en stor interesse i hjertestartere. Høj-risiko områder for hjertestop er større offentlige pladser, togstationer, busterminaler, indkøbscentre, idrætsanlæg etc.
Københavns Kommune har vist særlig interesse for opsætning af hjertestartere med henblik på at øge overlevelseschancerne ved pludseligt, uventet hjertestop. I perioden fra april 2007 – februar 2009 gennemførte kommunen således, i samarbejde med blandt andet Region Hovedstaden, projektet ’Hurtig hjælp med hjertestarter’. Ved projektets afslutning dækkede hjertestartere i København ca. 10 % af alle hjertestop i offentlig rum i København mod 2 % ved projektets start. Høringssvaret indledes med at præcisere Københavns Kommunes interesse i hjertestartere.
På den baggrund fremhæves følgende centrale forhold:
Ansvarsplacering
Rapporten tager ikke stilling til, hvor ansvaret for planlægning, opsætning og finansiering ligger. I høringssvaret vurderes det umiddelbart, at ansvaret bør placeres i regionen som en del af det præhospitale beredskab, hvor det naturligt synes at høre under. Hvis der ikke tages stilling til ansvarsplacering vil opsætningen af hjertestartere forsinkes og i værste fald slet ikke realiseres.
Planlægningsgrundlag for opsætning af hjertestartere
Rapportens anbefalinger for fysisk placering af hjertestartere er så generelle, at de reelt ikke udgør et fagligt planlægningsgrundlag. Dermed er det vanskeligt at vurdere, hvor mange hjertestartere, der er behov for i København, og hvor de skal placeres mest hensigtsmæssigt. I høringssvaret opfordres Sundhedsstyrelsen til at præcisere de strategisk hensigtsmæssige lokalisationer for opsætning af hjertestartere, og dermed styrke det faglige grundlag for det videre arbejde.
Registrering
Det anbefales i rapporten, at alle offentlige hjertestartere registreres og fremgår af en offentlig oversigt, som fx Hjertestarter.dk (ejet af Trygfonden). I høringssvaret påpeges det, at det bør være et nationalt ansvar at sikre understøttelsen og opfølgningen på en systematisk registrering af hjertestartere.
Disse forhold vurderes at være så væsentlige i forhold til det videre arbejde med opsætning af hjertestartere, at Sundhedsstyrelsens anmodes om konkret tilbagemelding, vedr. det formelle ansvar og det faglige grundlag for fysisk placering af hjertestartere.

Økonomi
Indstillingen har ingen økonomiske konsekvenser.
Videre proces
På baggrund af en eventuel tilbagemelding fra Sundhedsstyrelsen vil Sundheds- og Omsorgsforvaltningen tage kontakt til dels lokale interessenter i kommunen, herunder Kultur- og Fritidsforvaltningen og Teknik- og Miljøforvaltningen og dels relevante private aktører med henblik på udarbejdelse af en indstilling omkring opsætning af hjertestartere i Københavns Kommune.
Anne Mette Fugleholm
/Jens Egsgaard
Beslutning
Indstillingen blev godkendt.