Mødedato: 29.09.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 29. september 2005

 

 

Sager til efterretning

 

9.      Revisionsprotokollat om kontrakt- og aftaleforhold på plejehjemsområdet

 

SOU 310/2005  J.nr. 42/2005

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Revisionsdirektoratets Revisionsprotokollat Nr. 1/2005 af 21. september 2005, om Kontrakt og aftaleforhold på plejehjemsområdet til efterretning,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager Sundhedsforvaltningens bemærkninger og opfølgning til revisionsprotokollatet til efterretning.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2005

Indstillingen blev godkendt.

 

 

RESUME

Sundhedsforvaltningen har den 21. september 2005 modtaget Revisionsdirektoratets Revisionsprotokollat, der indeholder en undersøgelse af kontrakter på plejehjemsområdet.

 

Revisionsprotokollatet anbefaler generelt, at Sundhedsforvaltningen styrker den juridiske indsats på kontraktområdet, da undersøgelsen viser, at kontrakterne generelt er af svingende kvalitet.

 

Der er i undersøgelsen fundet vaske- og transportkontrakter indgået af selvejende institutioner, der skulle have været i udbud.

 

Revisionsprotokollatet anbefaler, at Sundhedsforvaltningen fremover controller, hvorvidt de selvejende plejehjem overholder gældende lovgivning og at Sundhedsforvaltningen benytter protokollatets afsnit vedrørende regler og støttemateriale i det fremadrettede arbejde på kontraktområdet for at styrke legaliteten og udformningen af kontrakterne.

 

Revisionsprotokollatet viser, at Sundhedsforvaltningen selv har taget initiativ til forbedringer på flere områder og at Sundhedsforvaltningen har igangsat forberedelsen af fælles udbud af vaske- og transportkontrakter med henblik på at sikre, at alle aftaler fremover overholder udbudsreglerne.

 


 

Til top