Mødedato: 29.09.2005, kl. 15:00

Ingen titel

Ingen titel

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde torsdag den 29. september 2005

 

 

Sager til beslutning

 

5.      Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre

 

SOU 298/2005  J.nr. 45/1999

 

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem, hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre til efterretning

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til afvikling af bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.

 

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. september 2005

Indstillingen blev godkendt med følgende formulering af 2. at-punkt: "

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Borgerrepræsentationen anbefaler, at pligten til at etablere bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen ophører pr. 1. januar 2006 og at der oprettes bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen, hvor der er udtalt interesse herfor."

 

 

RESUME

 

Der er tre typer brugerråd ved Sundhedsforvaltningens ældreinstitutioner. Plejehjem og hjemmepleje har bruger- og pårørenderåd, mens dagcentrenes råd udelukkende består af brugere. Rådene på plejehjem er lovbestemte, mens det er en BR-beslutning, at der skal være brugerråd i hjemmepleje og dagcentre.

 

Ifølge standardvedtægterne skal rådene medvirke til, at tilrettelæggelsen af dagligdagen lever op til de kvalitetsstandarder m.v., der er gældende for området samt modtage tilsynsrapporter.  

 

Samtlige plejehjem har bruger- og pårørenderåd. Rådenes størrelse varierer, men ofte er 12 til 16 brugere/pårørende involveret i rådene inklusiv suppleanter. Fremmødet er godt og stabilt og rådenes funktion er i god overensstemmelse med lovens intentioner, idet interessen samler sig om tilrettelæggelse af dagligdagen og organisering af fælles forhold.

 

Indenfor hjemmeplejens område er der bruger- og pårørenderåd i seks ud af syv lokalområder. Undtaget er Christianshavn/Amager, hvor det ikke har været muligt at finde interesserede brugere og pårørende. Antallet af brugere og pårørende i rådene er gennemgående fire til fem personer inklusiv suppleanter. Generelt har hjemmeplejeenhederne haft store rekrutteringsvanskeligheder både hvad brugere og pårørende angår, og der er kontinuitetsproblemer i mange råd pga. frafald, afbud og udeblivelser.

 

Det er vanskeligt for rådene at holde fast i generelle tendenser, ofte forfalder man til behandling af enkeltsager, fordi der er for få ting at være fælles om. Det overordnede sigte med rådene er, at de skal medvirke til, at tilrettelæggelsen af dagligdagen lever op til de kvalitetsstandarder m.v., som er gældende på området, men rådene har svært ved at fastholde denne funktion.

 

På den baggrund anbefaler Sundhedsforvaltningen at afvikle bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.

 

Der er brugerråd i alle ni dagcentre med selvstændig adresse, og af otte dagcentre med adresse på plejehjem er de se ks repræsenteret i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd. Antallet af brugere i rådene varierer fra ti til 12 personer inklusiv suppleanter.

 

Indførelsen af brugerråd i dagcentre betegnes af alle parter som en succes. Møderne er velorganiserede, engagementet er stort, og fremmødet er stabilt. Repræsentanterne er meget bevidste om at hente opbakning hos de brugere, som de repræsenterer. Opgaver og fokusområder for dagcentrenes brugerråd er den fælles dagligdag, der udfolder sig internt på stedet.

 

Sundhedsforvaltningen har modtaget 12 høringssvar, hvori der generelt udtrykkes enighed hvad angår indstillingen om bruger- og pårørenderåd/brugerråd i plejehjem og dagcentre. I enkelte høringssvar problematiseres forslaget om nedlæggelse af bruger- og pårørenderåd i hjemmepleje, mens enkelte høringssvar anbefaler mere erfaringsopsamling på området.

 


 

Til top