Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre

Sundheds- og Omsorgsudvalget

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. september 2005

Sager til beslutning

4. Status og evaluering af b ruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre

SOU 298/2005 J.nr. 45/1999

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem, hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre til efterretning

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender forslag til afvikling af bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.

RESUME

Der er tre typer brugerråd ved Sundhedsforvaltningens ældreinstitutioner. Plejehjem og hjemmepleje har bruger- og pårørenderåd, mens dagcentrenes råd udelukkende består af brugere. Rådene på plejehjem er lovbestemte, mens det er en BR-beslutning, at der skal være brugerråd i hjemmepleje og dagcentre.

Ifølge standardvedtægterne skal rådene medvirke til, at tilrettelæggelsen af dagligdagen lever op til de kvalitetsstandarder m.v., der er gældende for området samt modtage tilsynsrapporter.

Samtlige plejehjem har bruger- og pårørenderåd. Rådenes størrelse varierer, men ofte er 12 til 16 brugere/pårørende involveret i rådene inklusiv suppleanter. Fremmødet er godt og stabilt og rådenes funktion er i god overensstemmelse med lovens intentioner, idet interessen samler sig om tilrettelæggelse af dagligdagen og organisering af fælles forhold.

Indenfor hjemmeplejens område er der bruger- og pårørenderåd i seks ud af syv lokalområder. Undtaget er Christianshavn/Amager, hvor det ikke har været muligt at finde interesserede brugere og pårørende. Antallet af brugere og pårørende i rådene er gennemgående fire til fem personer inklusiv suppleanter. Generelt har hjemmeplejeenhederne haft store rekrutteringsvanskeligheder både hvad brugere og pårørende angår, og der er kontinuitetsproblemer i mange råd pga. frafald, afbud og udeblivelser.

Det er vanskeligt for rådene at holde fast i generelle tendenser, ofte forfalder man til behandling af enkeltsager, fordi der er for få ting at være fælles om. Det overordnede sigte med rådene er, at de skal medvirke til, at tilrettelæggelsen af dagligdagen lever op til de kvalitetsstandarder m.v., som er gældende på området, men rådene har svært ved at fastholde denne funktion.

På den baggrund anbefaler Sundhedsforvaltningen at afvikle bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.

Der er brugerråd i alle ni dagcentre med selvstændig adresse, og af otte dagcentre med adresse på plejehjem er de seks repræsenteret i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd. Antallet af brugere i rådene varierer fra ti til 12 personer inklusiv suppleanter.

Indførelsen af brugerråd i dagcentre betegnes af alle parter som en succes. Møderne er velorganiserede, engagementet er stort, og fremmødet er stabilt. Repræsentanterne er meget bevidste om at hente opbakning hos de brugere, som de repræsenterer. Opgaver og fokusområder for dagcentrenes brugerråd er den fælles dagligdag, der udfolder sig internt på stedet.

Sundhedsforvaltningen har modtaget 12 høringssvar, hvori der generelt udtrykkes enighed hvad angår indstillingen om bruger- og pårørenderåd/brugerråd i plejehjem og dagcentre. I enkelte høringssvar problematiseres forslaget om nedlæggelse af bruger- og pårørenderåd i hjemmepleje, mens enkelte høringssvar anbefaler mere erfaringsopsamling på området.

SAGSBESKRIVELSE

Baggrund

I henhold til Lov om Social Service § 112 har Sundhedsforvaltningen pr. 1. januar 2002 etableret bruger- og pårørenderåd i plejehjem og lignende boliger.

Borgerrepræsentationen besluttede den 7. februar 2002, at der derudover skulle etableres bruger- og pårørenderåd ved hjemmeplejeenheder, samt bruger/seniorråd ved dagcentre.

De nye råd er generelt kommet godt igeng, men der har vist sig vanskeligheder med at rekruttere repræsentanter blandt brugere og pårørende i hjemmeplejen.

På den baggrund besluttede Sundheds - og Omsorgsudvalget den 27. maj 2004 - SOU 64/2004 J. nr. 45/1999 - at der ved næste status medtages evaluering af, hvordan beboer- og pårørenderåd fungerer i praksis, herunder de pårørendes rolle og hvordan beboerne selv oplever rådende.

Status og evaluering af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og hjemmepleje samt brugerråd i dagcentre

Der er foretaget en status på i hvilket omfang, der er etableret bruger- og pårørenderåd i hhv. plejehjem, hjemmepleje og dagcentre.

Evalueringen af bruger- og pårørenderåd og brugerråd er gennemført som fem gruppeinterview fordelt over målgruppen med interview med: pårørende fra bruger- og pårørenderåd i plejehjem, brugere fra bruger- og pårørenderåd i plejehjem, brugere og pårørende fra bruger- og pårørenderåd ved hjemmepleje, repræsentanter fra brugerråd ved dagcentre samt ledere for plejehjem, hjemmepleje og dagcentre

Da der har været tale om en førstegangsevaluering af rådene, har interessen samlet sig om:

· at få indtryk af bruger- og pårørenderepræsentanters og lederes tilfredshed med arbejdet i rådene

· at identificere evt. problemstillinger vedr. det eksisterende rådsarbejde, herunder de pårørendes rolle

· evt. at bidrage med anbefalinger for tilrettelæggelsen af rådenes fortsatte arbejde.

Bruger- og pårørenderåd i plejehjem

Der er bruger- og pårørenderåd ved samtlige plejehjem. Antallet af bruger- og pårørenderepræsentanter varierer, men ofte har rådene 12 til 16 brugere/pårørende involveret inklusiv suppleanter. Der holdes møde fire til seks gange årligt. Ifølge standardvedtægterne skal bruger- og pårørenderåd medvirke til tilrettelæggelsen af den daglige pleje- og omsorg indenfor gældende kvalitetsstandarder/eksisterende ledelsesstruktur og specielt modtage tilsynsrapporter.

Fremmødet er godt og stabilt i plejehjemmenes bruger- og pårørenderåd, hvilket bl.a. beror på, at rådene understøttes med solid sekretariatsbistand og opfølgning.

På nogle plejehjem er der rekrutteringsproblemer blandt pårørende, hvilket har været tilfældet siden rådenes opstart. Blandt brugerne savner mange overskud til opgaven, men det er ikke et tilsvarende problem at rekruttere blandt brugerne/beboerne.

Der investeres meget i at holde rådene i gang, men det kan i nogle tilfælde være vanskeligt at opretholde kontinuiteten i rådene med de ganske få ældre, der udgør de gennemgående personer, samt hyppige udskiftninger på personsiden.

Rådenes opgaver og fokusområder er i god overensstemmelse med lovens intentioner. Interessen samler sig om tilrettelæggelse af dagligdagen og organisering af fælles forhold. Tilsyn har ikke den største interesse, men nogle råd afgiver høringssvar og har fået præsenteret tilsynsrapporter. Problemer med afklaring af kompetencer og snitflader til andre råd forekommer. Blandt nogle repræsentanter er der en vis usikkerhed om, hvilke opgaver bruger- og pårørenderåd skal varetage i forhold til andre råd på ældreområdet fx Ældreråd, Klageråd og afdelingsbestyrelser i henhold til Almenboligloven. Der synes at være behov for information til nyvalgte repræsentanter med henblik på at skabe overblik på dette område.

Mødeindholdet har ofte en overvægt af orienteringspunkter f.eks. KOS, BUM og andre styringsredskaber. Brugere og pårørende erkender, at viden og indsigt er et nødvendigt grundlag for rådets arbejde, men nogle steder efterspørges mere plads til dialog om de ældres dagligliv og trivsel.

For flere pårørenderepræsentanter fører engagementet til en tættere involvering i plejehjemmets dagligdag. Generelt giver det stort udbytte for pårørende at være med i rådene.

Bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen

Der er bruger- og pårørenderåd i seks ud af syv lokalområder. Undtaget er Christianshavn/Amager, hvor det ikke har været muligt at finde interesserede brugere og pårørende.

Antallet af brugere og pårørende i rådene er gennemgående fire til fem personer inklusiv suppleanter, og der holdes møde tre til fire gange årligt. Rådene understøttes med sekretariatsbistand og opfølgning, og bruger- og pårørenderepræsentanter fremhæver, at de har et stort udbytte af den information, som møderne giver adgang til.

Etablering og drift af bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen har stødt på store udfordringer, herunder:

· At fremmødet er svagt. Der er rekrutteringsvanskeligheder både hvad angår brugere og pårørende, samt kontinuitetsproblemer i mange råd pga. frafald, afbud og udeblivelser.

· At det er svært at fastholde fokus. Der ses en større interesse hos repræsentanterne i at diskutere kvalitetsstandarder, rammer og overordnede beslutninger end det daglige samarbejde, der foregår mellem hjemmepleje og brugere. De emner, der behandles, ligger ofte udenfor hjemmeplejeenhedernes funktion. Nogle få råd har udarbejdet høringssvar, men ingen har anmodet om præsentation og drøftelse af tilsynsrapporter.

· At det er svært at finde fælles forhold at samle sig om. Man forfalder ofte til behandling af enkeltsager, fordi det er vanskeligt at holde fast i generelle tendenser. Dette skal ses i sammenhæng med, at den enkelte borger forvalter sin indflydelse i sit eget samarbejde med hjemmeplejen og dets personale.

· At mange bruger- og pårørenderepræsentanter er skeptiske med hensyn til rådenes berettigelse, fordi der er andre kanaler til at varetage de interesser, man har. Det er Ældrerådene, der varetager rådgivning af Borgerrepræsentationen og er høringspart, mens det er Klagerådene, der varetager klager og forelægger sager for Borgerrepræsentationen.

Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at den kommende indsats med henblik på styrket brugerdemokrati og selvforvaltning blandt andet gennem etablering af lokaludvalg (SOU 250/2005 J.nr. 22/2005, den 1. september 2005) kan bidrage til at lokale forhold fremmes.

Ældrerådene, der fungerer i henhold til Servicelovens bestemmelser, dækker for nuværende den del af brugerdemokratiet, der vedrører dialogen med brugerne og mellem brugerne og BR/udvalg.

Ældrerådene spiller en væsentlig rolle som hørings- og dialogpart for alle forslag, der vedrører ældre. Rådene skal hjælpe til at kanalisere de ældres ønsker til forvaltning og politikere samt bidrage til at afstemme ønsker og forventninger. Der afholdes endvidere halvårlige møder mellem Ældreråd og Sundheds- og Omsorgsudvalget. Her er der lejlighed til at udveksle synspunkter og drøfte aktuelle temaer, som Ældrerådene prioriterer.

På den baggrund anbefaler Sundhedsforvaltningen at afvikle bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi pr. 1. januar 2006.

Brugerråd i dagcentre

Ifølge standardvedtægterne skal dagcentrenes brugerråd medvirke til at få centret til at fungere bedst muligt indenfor eksisterende mål og rammer og specielt modtage tilsynsrapporter.

Indførelsen af brugerråd i dagcentre betegnes af alle parter som en succes. Dagcentrene har ikke rekrutteringsproblemer eller problemer med at opretholde kontinuitet og sammenhæng i rådenes arbejde.

Møderne er velorganiserede, engagementet er stort, og fremmødet er stabilt. De hyppige møder medfører, at det er et stort ressourcetræk dagcentrene må afsætte til deres råd. Derfor har man nogle steder valgt, at en medarbejder er fast kontaktperson for råd og brugerrepræsentanter, hvilket fungerer godt.

Repræsentanterne er meget bevidste om at hente opbakning hos de brugere, som de repræsenterer. Flere repræsentanter påpeger, at der er sket en udvikling over tid i retning af mere brugerdemokrati, hvilket har gjort det nemmere at være brugerrepræsentant.

Opgaver og fokusområder for dagcentrenes brugerråd er den fælles dagligdag, der udfolder sig internt på stedet. Der forekommer ikke eksempler på konkurrerende aktiviteter i forhold til andre råd eller besluttende organer på ældreområdet. Tilsyn er et nyt fænomen, som endnu kun har begrænset interesse.

Mødeindholdet er præget af et højt informationsniveau, og der synes at være en god balance mellem orienteringsindhold og tid til drøftelser, hvilket har stor betydning for brugerrepræsentanterne.

Brugerne ønsker, at der støttes op om de relativt nye brugerråd/seniorråd ved at afholde fælles temadage for dagcentrenes råd.

Anbefalinger

I forbindelse med evaluering af bruger- og pårørenderåd fremkom en række ønsker og anbefalinger med henblik på at fremme brugerdemokrati og bedre rådenes arbejdsvilkår eksempelvis, at dialog om hverdagsliv opprioriteres på møderne og at der afholdes fællesmøder/temadage for bruger- og pårørenderåd mv., hvilket Sundhedsforvaltningen følger op på.

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes.

ØKONOMI

Ingen.

HØRING

Indstillingen har været sendt i høring hos Ældreråd, bruger- og pårørenderåd/brugerråd, Ældresagen og Omsorgsorganisationernes Samråd

Høringssvar

Sundhedsforvaltningen har modtaget 12 høringssvar henholdsvis fra Ældrerådenes Fællesudvalg i København og fra bruger- og pårørenderåd/brugerråd ved Sundhedsforvaltningens ældreinstitutioner. En liste over høringssvar er vedlagt som bilag 2.

Høringssvarene tilkendegiver en generelt enighed i den overordnede beskrivelse af bruger- og pårørenderåd i plejehjem og de anbefalinger, der angives til administrativ opfølgning. I tre høringssvar fra bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejeregi tages afstand fra indstillingen om at nedlægge bruger- og pårørenderåd i hjemmepleje. Et fjerde høringssvar fra hjemmepleje støtter derimod op om nedlæggelsen. To høringssvar anbefaler mere erfaringsopsamling før en beslutning om fremtiden for bruger- og pårørenderåd i hjemmeplejen træffes. Der støttes op om indstillingen og evalueringen vedr. brugerråd i dagcentre. Resumé af høringssvar med Sundhedsforvaltningens kommentarer fremgår af bilag 3.

Rådene har været i funktion i mere end tre år, og det er forvaltningens vurdering, at det fornødne beslutningsgrundlag er til stede.

BILAG

Bilag 1: Bruger- og pårørenderåd og brugerråd – en evaluering af de etablerede råd i plejehjem, hjemmepleje og dagcentre. Sundhedsforvaltningen juli 2005

Bilag 2: Liste over høringssvar

Bilag 3: Resumé af høringssvar med Sundhedsforvaltningens kommentarer

Bilag 4: Samling af høringssvar

Jesper Fisker

/Lene Sillasen

Til top