Mødedato: 29.09.2005, kl. 15:00

Handleplan for udmøntning af "Analyse af plejehjemmenes styring af drift og økonomi"

Handleplan for udmøntning af "Analyse af plejehjemmenes styring af drift og økonomi"

Sundheds- og Omsorgsudvalget

 

DAGSORDEN

for ordinært møde torsdag den 29. september 2005

 

 

Sager til beslutning

 

3.      Handleplan for udmøntning af "Analyse af plejehjemmenes styring af drift og økonomi"

 

SOU 311/2005  J.nr. 38/2004

 

 

INDSTILLING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de foreslåede tiltag vedrørende udmøntning af anbefalinger fra "plejehjemmenes styring af drift og økonomi" udarbejdet af Deloitte

 

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender, at 2006 vedrørende implementering af BUM budgetmæssigt er et forsøgsår.

 

 

RESUME

I forbindelse med drøftelsen af Deloitte-rapporten i mødet den 4. august 2005 (SOU 200/2005 J.nr. 38/2004) godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget, at rapporten blev sendt i høring hos relevante råd og organisationer, bestyrelser for selvejende institutioner samt bruger- og pårørenderåd med henblik på endelig godkendelse af iværksættelsestiltag.

 

Disse tiltag indebærer udvikling af:

 

·        Redskab til brug for omregning mellem lønsumsramme og normeringsramme, herunder simulering i forhold til anvendelse af forskellige ressourcetyper.

·        Redskab til brug for periodisering af lønninger.

·        Redskab til systematisering af registrering af fremmøde i daghjem/dagcenter

·        Redskab til etablering af overblik over visiterede plejetyngde, og de deraf afledte ressourcemæssige konsekvenser. 

 

Sundhedsforvaltningen vil i efteråret udvikle disse redskaber, herunder se på hvad der eksisterer af redskaber i enkelte udførerenheder. Redskaberne vil dog til en vis grad være afhængige af, at det nye lønsystem fungerer tilfredsstillende. Endelig er redskab vedrørende visiteret plejetyngde og afledte ressourcer deraf afhængigt af, at der i forbindelse med udvikling af KOS (det digitale registreringssystem) på plejehjem tilføres budgetmidler. Dette er sket i ved budgetforliget for 2006.

 

Analysen peger derudover på, at der vedr. den nuværende budgetmodel for plejehjem, bør ses på følgende områder:

 

·        At kommunen arbejder mod en nærmere identifikation af fordele og ulemper ved hhv. de forskellige lejeaftaler og ejerskab af ejendomme.

·        At det overvejes at se nærmere på, om der er behov for justeringer af budgettildelingen i forlængelse af omlægningen af bevillingsstyringen af varme- og el-udgifter.

·        At kommunen iværksætter en detaljeret administrationsundersøgelse med henblik på sammenholdelse af forbrug af administrative ressourcer set i forhold til plejehjemmenes størrelse.

Sundhedsforvaltningen vil på baggrund af anbefalingerne påbegynde en revision af den allerede etablerede budgetmodel for plejehjem. Revisionen vil finde sted i efteråret 2005, således at der ved budget udmelding for 2006 er tilvejebragt en mere nuanceret budgetfordeling.

Sundhedsforvaltningen er i gang med at adskille myndigheds- og leverandøropgaverne ved at implementere en bestiller-udfører-model (BUM) på hele ældreområdet. Adskillelsen af myndighedsopgaverne fra leveringen af hjælpen er en konsekvens af indførelsen af frit valg i 2003 og ændringer vedr. dette i Serviceloven.

 

Sundhedsforvaltningen har implementeret BUM i hjemmeplejen, og vil blandt andet, som det fremgår af indstilling "Godkendelse af visitationskoncept på plejehjemsområdet" SOU 28/2004 også overgå til BUM på plejehjemsområdet.

 

Med indførelsen af BUM vil plejehjemmenes økonomi blive tættere knyttet til beboernes konkrete behov. Der vil således blive foretaget en visitation af "pakker" med personlig pleje og praktisk hjælp til plejehjemmenes beboere. Pakkerne angiver mål for hjælpen og på sigt også en ressourcemæssig ramme, og plejehjemmenes budgettildeling og ressourcestyring må derfor forventes at blive påvirket. Indførelsen af BUM vil ligeledes stille krav om en forøget ressourcemæssig fleksibilitet og mobilitet samt et mere aktivitetsafhængigt budget.

 

Analysen peger på følgende forslag vedr. implementering af BUM på plejehjemsområdet:

·        Videreudvikling af BUM-konceptet

·        Kompetenceudvikling vedr. økonomistyring for ledere og mellemledere

< ![if !supportLists]>·        Systematisk ledelsesinformation

 

For så vidt angår videreudvikling af BUM-konceptet er det Sundhedsforvaltningens intention, at 2006 er et prøveår. Dette indebærer, at der udmeldes dels "skyggebudgetter" for 2006, dels budgetter efter den eksisterende budgetmodel. Med "skyggebudgetter" gives der mulighed for, at arbejdstidstilrettelæggelse kan afprøves, samtidig med at pakkekonceptet kan finjusteres eksempelvis af tyngdevurderinger i plejen og omsorgen.

 

Sundhedsforvaltningen vil i efteråret påbegynde kompetenceudvikling vedr. økonomistyring for ledere og mellemledere, da disse ved implementering af BUM kan få øget budgetansvar.

 

Tilvejebringelse af ledelsesinformation vil indgå som en del af BUM-udviklingsarbejdet.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2006 er der bevilget midler til udvikling og implementering af KOS på plejehjem. En øget digitalisering til hjælp for udarbejdelse af eksempelvis plejeplaner vil således være mulig, ligesom det er forventningen, at der med KOS på plejehjem skabes ensartede styringsredskaber, større gennemsigtighed og fortrolighed med kvalitetsstandarder.

 

Sundhedsforvaltningen har modtaget en række høringssvar, herunder svar fra Ældrerådenes Fællesudvalg, OSI og bruger/pårørenderåd. I disse svar udtrykkes en vis skepsis mht. BUM og mulig forringelse af plejen og omsorgen på bekostning af øget bureaukrati.

 

De selvejende institutioner udtrykker skepsis mht. indgreb i de selvejende institutioners råderet over eks. medarbejdere, ligesom de ikke finder det overbevisende, at små plejehjem er urentable.

 

SAGSBESKRIVELSE

I forbindelse med drøftelsen af Deloitte rapporten i mødet den 4. august 2005 (SOU 200/2005 J.nr. 38/2004) godkendte Sundheds- og Omsorgsudvalget, at rapporten blev sendt i høring hos relevante råd og organisationer, bestyrelser for selvejende institutioner samt bruger og pårørenderåd med henblik på endelig godkendelse af iværksættelsestiltag. Denne høringsproces er nu afsluttet, og Sundhedsforvaltningen fremlægger nu med udgangspunkt i analysen de tiltag, som forvaltningen med Sundheds- og Omsorgsudvalgets godkendelse ønsker at iværksætte.

 

Analysen peger på en række styringsmæssige instrumenter og redskaber, der med fordel kan implementeres som en fast bestanddel af plejehjemmenes daglige administration:

·        Redskab til brug for omregning mellem lønsumsramme og normeringsramme, herunder simulering i forhold til anvendelse af forskellige ressourcetyper.

 

Sundhedsforvaltningen vil så snart et veletableret lønsystem er implementeret i kommunen, afsætte ressourcer til udvikling og implementering af et sådan redskab. Det forventes, at et sådan system kan være klar til brug 1. januar 2006. Dette vil ske indenfor den allerede udmeldte ramme for Sundheds- og Omsorgsudvalget.

·        Redskab til brug for periodisering af lønninger.

 

Sundhedsforvaltningen har tidligere haft et sådan redskab og vil i forbindelse med udmøntningen af budget 2006 til plejehjemmene sørge for, at et sådan redskab er til rådighed i periodiseringen af budgettet.< /o:p>

·        Redskab til systematisering af registrering af fremmøde i daghjem/dagcenter

 

Sundhedsforvaltningen vil i første omgang se på de redskaber som plejehjemmet Norges Minde har til rådighed vedr. registrering af fremmøde, med henblik på at udrulning til resten af de berørte udførerenheder, der har daghjem/dagcenter. Det er således vurderingen, at etablering og implementering kan foregår indenfor den allerede udmeldte budgetramme.

·        Redskab til etablering af overblik over visiterede plejetyngde, og de deraf afledte ressourcemæssige konsekvenser. 

 

Det er en af Deloittes anbefalinger, at styringen styrkes ved etablering af organisatorisk overensstemmelse mellem dispositionsret og budgetansvar. Organisatorisk kan dette betyde, at et større budgetmæssigt ansvar placeres på afdelingslederniveau på plejehjemmene.

 

I forbindelse med budgetforliget for 2006 har Sundhedsforvaltningen fået midler til udvikling og udrulning af KOS (det digitale registreringssystem) på plejehjem. Sundhedsforvaltningen vil i forbindelse med implementering arbejde på at sikre, at digitale redskaber er til rådighed vedr. visiteret plejetyngde, og at kompetence til at bruge dem forefindes på de enkelte udførerenheder.

 

Ressourcer

Analysen viser endvidere en snæver sammenhæng mellem faktiske udgifter og antallet af pladser. Samtidig er der mindre dele af budgettet, der udviser stor forskellighed, hvilket skaber variation i driftssituationen for plejehjemmene. På den baggrund anbefales det, at der foretages specifikke analyser af følgende: 

·        At kommunen arbejder mod en nærmere identifikation af fordele og ulemper ved hhv. de forskellige lejeaftaler og ejerskab af ejendomme.

·        At det overvejes at se nærmere på, om der er behov for justeringer af budgettildelingen i forlængelse af omlægningen af bevillingsstyringen af varme- og el-udgifter.

 

Sundhedsforvaltningen vil på baggrund af anbefalingerne påbegynde en revision af den allerede etablerede budgetmodel for plejehjem. Revisionen vil finde sted i efteråret 2005, således at der ved budget udmelding for 2006 er tilvejebragt en mere nuanceret budgetfordeling.

·        At kommunen iværksætter en detaljeret administrationsundersøgelse med henblik på sammenholdelse af forbrug af administrative ressourcer set i forhold til plejehjemmenes størrelse.

 

På baggrund af den meget store variation i organiseringen af de administrative opgaver, peger analysen endvidere på det hensigtsmæssige i at samle en række administrative opgaver i større enheder. En samling af opgavevaretagelsen vedr. indkøb, bogføring, opkrævning af ydelser, lønadministration mv. kan sikre større og koncentreret kompetence indenfor disse områder samt reducere sårbarhed i forbindelse med sygdom og ferie.

 

Analysen peger herudover på, at der med fordel kan ske samling af ledelses- og budgetansvar for en række mindre plejehjem, for på denne måde at sikre mindskelse af administrativ sårbarhed og større mulighed for specialisering. 

 

Sundhedsforvaltningens lokalområder er allerede nu i gang med at etablere en række administrationscentre, der skal afhjælpe problemstillinger vedr. sårbarhed på vigtige kompetenceområder. Sundhedsforvaltningen vil løbende evaluere sådanne tiltag, særligt i forhold til den kommende revision af driftsoverenskomster med de selvejende institutioner.

 

BUM

Sundhedsforvaltningen er i gang med at adskille myndigheds- og leverandøropgaverne ved at implementere en bestiller-udfører-model (BUM) på ældreområdet. Adskillelsen af myndighedsopgaverne fra leveringen af hjælpen er en konsekvens af indførelsen af frit valg i 2003 og ændringer vedr. dette i Serviceloven.

 

Med indførelsen af BUM vil plejehjemmenes økonomi blive tættere knyttet til beboernes konkrete behov. Der vil således blive foretaget en visitation af "pakker" med personlig pleje og praktisk hjælp til plejehjemmenes beboere. Pakkerne angiver mål for hjælpen og på sigt også en ressourcemæssig ramme, og plejehjemmenes budgettildeling og ressourcestyring må derfor forventes at blive påvirket. Indførelsen af BUM vil ligeledes stille krav om en forøget ressourcemæssig fleksibilitet og mobilitet samt et mere aktivitetsafhængigt budget

 

Sundhedsforvaltningen har implementeret BUM i hjemmeplejen, og vil blandt andet, som det fremgår af indstilling "Godkendelse af visitationskoncept på plejehjemsområdet" SOU 28/2004 også overgå til BUM på plejehjemsområdet.

 

Analysen peger på følgende forslag vedr. implementering af BUM på plejehjemsområdet:

·        Videreudvikling af BUM-konceptet

 

For så vidt angår videreudvikling af BUM-konceptet, er det Sundhedsforvaltningens intention, at 2006 er et prøveår. Dette indebærer, at der udmeldes "skyggebudgetter" for 2006, men hvor der stadigvæk udmeldes budgetter efter den eksisterende budgetmodel. Med "skyggebudgetter" gives der mulighed for, at arbejdstidstilrettelæggelse kan afprøves, samtidig med at pakkekonceptet kan finjusteres eksempelvis af tyngdevurderinger i plejen og omsorgen.

·        Kompetenceudvikling vedr. økonomistyring for ledere og mellemledere

 

Sundhedsforvaltningen starter i efteråret 2006 et kompentenceudviklingsforløb i grundlæggende økonomistyring for mellemledere på udførerenhederne. Det er Sundhedsforvaltningens vurdering, at forståelse for grundlæggende økonomistyring vil være afgørende for den bedst mulige udnyttelse og forståelse af det kommende BUM-koncept på plejehjem.

·        systematisk ledelsesinformation

 

Sundhedsforvaltningen vil påbegynde en systematisk ledelsesinformation overfor udvikling af ledere og mellemledere.

 

Ved indførsel af BUM på Sundhedsforvaltningens plejehjem, vil fokus til stadighed være på styrings- og opfølgningsaktiviteter, der sikrer dokumentation af den leverede pleje og omsorg til den enkelte beboer. Ved BUM er en ressourcefleksibilitet således en konsekvens, og vil have øgede krav til justeringer af budgettering, planlægning og opfølgning på de enkelte plejehjem. 

 

I høringssvar blandt andet fra bruger- og pårørenderåd udtrykkes en vis skepsis vedr. implementering af sådanne redskaber. Høringsparterne vurderer, at BUM kan skabe en yderligere bureaukratisering, med fare for mindre fokus på selve plejen og omsorgen.

 

Det er Sundhedsforvaltningens sigte, at der med etablering og brug af redskaber, sikres en etablering af øget faglighed og gennemsigtighed, samtidig med at ressourceanvendelsen udnyttes på bedste vis i forbindelse med brug af vedtagne kvalitetsstandarder i forhold til visitationen af den enkelte borger.  

 

Derudover er der i en række høringssvar, blandt andet fra Ældrerådenes Fællesudvalg for København bekymring for, at der med BUM-konceptet fjernes så meget ansvar fra den enkelte udførerenhed, at ansvar og arbejdsglæde tages fra udførerenheden. I følge ældrerådet vil det blive sværere at rekruttere de bedste ledere og medarbejdere til Sundhedsforvaltningens udførerenheder, og at plejen derfor på længere sigt forringes.

 

Det er Sundhedsforvaltningens forventning blandt andet på baggrund af de hidtidige erfaringer ved BUM i hjemmeplejen og på plejehjem, samt erfaringer fra andre kommuner, at indførelsen af BUM-konceptet vil medvirke til at sikre, at Sundhedsforvaltningens personale får en større faglighed og kompetence, der er til gavn både for borgere og personale i det daglige virke.

 

KOS

Som et vigtigt element i implementeringen af BUM peger analysen på den absolutte nødvendighed af en kobling mellem BUM og KOS (det digitale registreringssystem). Med udvikling af KOS og skabeloner udviklet heri, sikres udarbejdelse af plejeplaner og procedurebeskrivelser for opfølgning. Ved brug af KOS skabes der endvidere grundlag for generel ledelsesinformation, hvortil der dog først skal defineres behov.

 

Sundhedsforvaltningen får med budgetforliget for 2006 mulighed for at implementere KOS på plejehjem. I den forbindelse vil Sundhedsforvaltningen sørge for, at ledere og mellemledere har de elektroniske redskaber, der på bedst mulige måde sikrer udvikling af plejeplaner og generel ledelsesinformation. Det er tillige forventningen, at der med KOS på plejehjem skabes ensartede styringsredskaber.

 

 

MILJØVURDERING

Sagstypen er ikke omfattet af Sundhedsforvaltningens positivliste over sager, der skal miljøvurderes

 

ØKONOMI

De anbefalede tiltag finder alle sted indenfor den udmeldte ramme til Sundheds- og Omsorgsudvalget.

 

HØRING

Der er i forbindelse med tidligere indstilling vedr. Deloitte-analysen udsendt høringsmateriale til en række udvalg og råd, selvejende institutioner og Bruger- og pårørenderåd. Derudover har forvaltningen internt hørt forstandere og Ældre- og P/O chefer.

 

En række Bruger- og pårørenderåd har fundet høringsmaterialet meget tungt og svært tilgængeligt, samt ikke relevant for rådene.

 

OSI finder derudover analysen tendentiøs og ikke dækkende for plejehjemsområdet i København.

 

BILAG

-         Bestyrelsen for Tingbjerg Plejehjem

-         Ældrerådenes Fællesudvalg for København

-         OSI-København

-         Bruger og pårørenderådet, Klarahus

-         Bruger og pårørenderådet, Damsøgård

-         Bruger og pårørenderådet, Kirsebærhavens plejehjem

-         Bestyrelsen for Plejehjemmet Bomi-parken

 

 

Lene Sillasen                                                                                     

/Hanne Baastrup

 

 

 


 

Til top