Rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og arbejdspladserne
Rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og arbejdspladserne
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde torsdag den 29. august 2002
9. Rekruttering og fastholdelse i forhold til social- og sundhedsuddannelserne og arbejdspladserne
SOU 197/2002 J.nr. 37/2002
INDSTILLING OG BESLUTNING
Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen, Sundhedsforvaltningen og Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller,
at Uddannelses- og Ungdomsudvalget, Sundheds- og Omsorgsudvalget og Familie- og Arbejdsmarkedsudvalget tager "Redegørelsen om rekruttering og fastholdelse i forhold til Social- og Sundhedsuddannelserne i Uddannelses- og Ungdomsforvaltningen og arbejdspladserne i Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Sundhedsforvaltningen" til efterretning.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. august 2002
Sundheds- og Omsorgsudvalget tog redegørelsen til efterretning
RESUME
På baggrund af uddannelses- og personalesituationen på pleje- og omsorgsområdet har Sundhedsborgmester Inger Marie Bruun-Vierø, Familie- og Arbejdsmarkedsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard og Uddannelses- og Ungdomsborgmester Per Bregengaard indledt et samarbejde om at styrke rekrutterings- og fastholdelsesindsatsen på området. En tværsektoriel arbejdsgruppe har udarbejdet en redegørelse om rekruttering og fastholdelse på uddannelser og arbejdspladser på pleje- og omsorgsområdet med henblik på at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for nødvendige initiativer.
Redegørelsen indeholder en række indsatsområder, som munder ud i konkrete anbefalinger. Indsatsområderne er delt op i: Rekrutteringsindsats, fastholdelse på Social- og sundhedsuddannelserne, fastholdelse på pleje- og omsorgsområdets arbejdspladser samt lovgivningsmæssige og tværsektorielle barrierer.