Mødedato: 29.05.2000, kl. 15:00

Budget 2001 (Ønskeliste)

Budget 2001 (Ønskeliste)

for mødet «MDAT» kl

Sundheds- og Omsorgsudvalget

BESLUTNINGSPROTOKOL

fra ordinært møde mandag den 29. maj 2000

 

15. Budget 2001 (Ønskeliste)

SOU 199/2000 J.nr. 30/2000

 

 

INDSTILLING OG BESLUTNING

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender vedlagte reviderede ønskeliste til budget 2001 til fremsendelse til Økonomiudvalget.

 

Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. maj 2000

Udvalget tiltrådte indstillingen.

 

RESUME

Økonomiudvalget har anmodet alle udvalg om at indsende eventuelle ønsker til budget 2001 inden den 6. juni 2000. Samtidig er udvalgene anmodet om at benytte en særlig skabelon for indberetningen.

Den af Sundheds- og Omsorgsudvalget tidligere godkendte ønskeliste er indskrevet i den foreskrevne skabelon.

Herudover foreslår Sundhedsforvaltningen, at udgiften på 8 mill. kr. i 2001 til montering af børne- og ungdomstandplejens klinikker på de ombyggede skoler også optages på ønskelisten. Forslaget skyldes, at Økonomiudvalget ikke tog stilling til Sundheds- og Omsorgsudvalgets ønske om en rammeudvidelse til den pågældende aktivitet, og dermed implicit har forudsat, at der er tale om en sag, som må optages på ønskelisten.

 

 

Til top