Budget 2001 (gebyrpolitik og personaletal)
Budget 2001 (gebyrpolitik og personaletal)
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 29. maj 2000
14. Budget 2001 (gebyrpolitik og personaletal)
SOU 195/2000 J.nr. 1/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller
at redegørelse for Sundheds- og Omsorgsudvalgets gebyrpolitik tages til efterretning
at oversigt over Sundheds- og Omsorgsudvalget personaletal tages til efterretning
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. maj 2000
Udvalget tog indstillingen til efterretning.
RESUME
Gebyrpolitik
Den 30. november 1999 besluttede økonomiudvalget (ØU277/1999) at anmode udvalgene om, i forbindelse med udarbejdelsen af budget 2001, at udarbejde en redegørelse for de gebyrer, som udvalget opkræver.
Redegørelsen skulle omfatte en kortlægning af, hvilke gebyrer udvalget opkræver, hvilket lovgrundlag gebyret opkræves på, og hvilke omkostninger og indtægter, der er forbundet med opkrævningen.
Sundheds- og Omsorgsudvalget opkræver ikke gebyrer af kommunens borgere, og har på nuværende tidspunkt ikke planer herom.
Til delvis finansiering af De Videnskabsetiske Komitéer for Københavns og Frederiksberg Kommuner opkræves et gebyr af de hospitaler, læreanstalter og medicinalfirmaer mv. der anmelder et biomedicinsk forskningsprojekt til behandling.
Gebyrerne er fastsat i samarbejde med de øvrige videnskabsetiske komitéer i Danmark, og er således ens i hele landet.
Med hjemmel i Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 795 af 24. september 1992 opkræves følgende gebyrer for behandling af sager i De Videnskabsetiske Komitéer:
|
2.500 |
|
500 |
|
500 |
Gebyrindtægterne udgjorde i 1999 kr. 588.500.
De direkte omkostninger i forbindelse med opkrævning og bogføring af disse indtægter kan skønsmæssigt anslås til kr. 15-20.000 årligt. De samlede bruttoudgifter til driften udgør i henhold til det vedtagne budget for 2000 kr. 1.529.000.
Personaletal
I forbindelse med udarbejdelsen af budgetbidrag for 2001 skal udvalgene oplyse om fordelingen af tjenestemænd, budgetmæssigt lønnede og øvrigt ansatte på funktion 3. niveau.
Vedlagte bilag viser Sundheds- og Omsorgsudvalgets personaltal for 2001.