Samarbejdet mellem Københavns Kommune og Stockholms Lens Landsting vedr. det forebyggende sundhedsarbejde.
Samarbejdet mellem Københavns Kommune og Stockholms Lens Landsting vedr. det forebyggende sundhedsarbejde.
Sundheds- og Omsorgsudvalget
BESLUTNINGSPROTOKOL
fra ordinært møde mandag den 29. maj 2000
11. Samarbejdet mellem Københavns Kommune og Stockholms Lens Landsting vedr. det forebyggende sundhedsarbejde.
SOU 210/2000 J.nr. 7/2000
INDSTILLING OG BESLUTNING
Sundhedsforvaltningen indstiller,
at Sundheds- og Omsorgsudvalget drøfter vedlagte rapport om kollegial granskning (Peer Review) af det forebyggende sundhedsarbejde i Stockholm og København og opfølgningen herpå.
at Sundheds- og Omsorgsudvalget tager til efterretning, at arbejdet fortsætter på det aftalte grundlag.
Sundheds- og Omsorgsudvalgets beslutning i mødet den 29. maj 2000
Udvalget udsatte sagen til et senere møde.
RESUME
I april 1999 indgik Københavns Kommune og Stockholms läns Landsting en samarbejdsaftale med henblik på at udvikle folkesundhedsarbejdet. Samarbejdet blev indgået mellem de politiske niveauer, og havde det overordnede formål at styrke det lokale folkesundhedsarbejde metodisk såvel som organisatorisk gennem systematisk erfaringsudveksling baseret på en metode, hvor man udnytter kapacitet og kundskaber hos kollegaer på tilsvarende fagområder (kollegial granskning eller Peer Review-metoden).
Der er på denne baggrund udarbejdet en rapport. Rapporten beskriver gennemførelsen af kollegial granskning både på et generelt plan, nemlig en analyse af hvordan man med fordel kan styrke organiseringen af folkesundhedsarbejdet, og på et konkret plan, idet man har analyseret konkrete tiltag vedrørende Sund By butikker og på tobaksområdet. Disse analyser har fundet udtryk i en række konklusioner og anbefalinger fra Københavns Kommune til Stockholm Läns Landsting og omvendt.