10 års-plan på ældreområdet (Tilpasning af plejeboligkapaciteten)(Fortsat behandling fra mødet den 25. april 2000)

DAGSORDEN

for ordinært møde mandag den 29. maj 2000

4. 10 års-plan på ældreområdet (Tilpasning af plejeboligkapaciteten)(Fortsat behandling fra mødet den 25. april 2000)

SOU 216/2000 J.nr. 67/99

Sundhedsforvaltningen indstiller,

at Sundheds- og Omsorgsudvalget overfor Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen anbefaler forslaget til tilpasninger af plejeboligkapaciteten i København for hvert af årene 2001, 2002 samt 2003.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget godkender de rammer, der er lagt for det videre arbejde med ti-årsplanen på ældreområdet.

at Sundheds- og Omsorgsudvalget forelægges udmøntningen af de konkrete tilpasninger.

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget 2000 blev der indgået aftale om, at der på baggrund af de seneste og kommende års fald i antallet af ældre i Københavns Kommune er behov for en reduktion i antallet af plejeboliger. Antallet af plejeboliger skal som følge heraf reduceres med 370 boliger i 2001, 250 i 2002 samt 230 i 2003.

Sundhedsforvaltningen blev derfor pålagt at udarbejde en handle- og tidsplan for de kommende 10 år.

Forslag til tilpasninger af plejebligkapaciteten skal inden sommerferien 2000 forelægges Borgerrepræsentationen, som skal beslutte hvilke plejeboliger der skal udgå i det efterfølgende budgetår.

Handle- og tidsplanen skal indeholde en udmøntning af den af Borgerrepræsentationen i februar 1999 godkendte plejeboligplan med forslag til ombygning, lukning eller alternativ anvendelse af plejehjemmene. I forbindelse med opgørelsen af de årlige reduktioner skal der tages hensyn til behovene i lyset af den igangværende styrkelse af hjemmeplejen. Endvidere skal forslaget indeholde mulige alternativer til traditionelle boligtilbud i form af anvendelse af dagaktiviteter i større omfang og alternative boformer f.eks. bofællesskaber – bl.a. til ældre af anden etnisk herkomst.

Det fremadrettede arbejde med 10 års planen skal desuden indeholde en vision for fremtidens ældreområde. Sundhedsforvaltningen har valgt at inddrage alle berørte parter og interessenter i arbejdet med visionen, herunder lederne, lederrådet, ældrerådene, ældreorganisationerne, forsøgsbydelene, samarbejdsudvalg, personaleorganisationerne, tillidsrepræsentanter samt pårørende til beboere på plejehjem. Der er derfor lagt vægt på åbenhed og dialog fra starten. Visionsprocessen kører i to faser. Den ene fase handler primært om de ældres egne ønsker og hvordan vi opfylder ønskerne, mens anden fase handler om at udarbejde en strategi for, hvordan målene kan realiseres.

Det endelige forslag til ti-årsplan vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i marts/april 2001.

I forbindelse med vedtagelsen af Københavns Kommunes budget 2000 blev der indgået aftale om, at der på baggrund af de seneste og kommende års fald i antallet af ældre i Københavns Kommune er behov for en reduktion i antallet af plejeboliger. Sundhedsforvaltningen blev derfor pålagt at udarbejde en handle- og tidsplan for de kommende 10 år.

Handle- og tidsplanen skal indeholde en udmøntning af den af Borgerrepræsentationen i februar 1999 godkendte plejeboligplan med forslag til ombygning, lukning eller alternativ anvendelse af plejehjemmene. I forbindelse med opgørelsen af de årlige reduktioner skal der tages hensyn til behovene i lyset af den igangværende styrkelse af hjemmeplejen. Endvidere skal forslaget indeholde mulige alternativer til traditionelle boligtilbud i form af anvendelse af dagaktiviteter i større omfang og alternative boformer f.eks. bofællesskaber – bl.a. til ældre af anden etnisk herkomst.

I aftalen indgår desuden, at den igangværende omstilling af tilbudene til kommunens ældrebefolkning videreføres i årene 2001, 2002 og 2003. Dette indebærer en yderligere styrkelse af hjemmeplejen, træning, forebyggelse m.v. samt en modsvarende reduktion i antallet af plejeboliger på ca. 60 om året. Tilføjes reduktionerne som følge af demografien skal antallet af plejeboliger i de næste 3 år reduceres som følger: ca. 370 i 2001, ca. 250 i 2002 og ca. 230 i 2003. Efter disse reduktioner vil der være ca. 5.580 plejeboliger til rådighed. Dette svarer til en dækningsgrad på 16,07 for 75+årige. Hvis der i den pågældende periode sker ændringer i befolkningsprognoserne, tilpasses reduktionen i plejeboligerne i forhold hertil. Andre ændringer i niveauet i de angivne reduktioner i antallet af plejeboliger forudsætter enighed mellem forligsparterne.

Endvidere fremgår det, at Sundhedsforvaltningen inden sommerferien 2000 skal udarbejde et oplæg til Sundheds- og Omsorgsudvalget om de konkrete plejeboliger, der i det efterfølgende budgetår skal udgå enten i forbindelse med ombygninger, ved lukning eller gennem alternativ anvendelse. Efterfølgende skal forligsparterne inden sommerferien endeligt beslutte, hvilke plejeboliger der skal udgå i det efterfølgende budgetår.

Ved ombygning og lukning af utidssvarende plejehjem skal der i videst muligt omfang skabes mulighed for at beboerne, herunder særligt de demente ældre, kan flyttes samlet i grupper til andre plejehjem. Samtidig skal det undersøges, om der er mulighed for, at personalet kan overflyttes til samme institution som de ældre.

Plejeboligplanen fastlægger som bekendt de generelle retningslinier for indretning af moderne plejeboliger og påpeger behovet for en moderniserende ombygning af den utidssvarende plejehjemsmasse i Københavns Kommune. Som noget centralt fastlægger plejeboligplanen, at en tidssvarende plejebolig som hovedregel skal bestå af 2 rum med indbygget køkken og eget bad/toilet. Plejeboligplanen fremhæver endvidere det ønskelige i en mere ligelig geografisk fordeling af plejeboligerne i kommunen, hvilket kan begrunde, at der i underforsynede bydele må søges tilvejebragt plejeboliger gennem nybyggeri.

Sammenfattende fremgår det af plejeboligplanen, at der ved en fornuftig tilrettelæggelse af ombygningsprocessen kan skabes mulighed for på samme tid at gennemføre en højnelse af plejeboligniveauet i kommunen og en styret reduktion af plejeboligkapaciteten.

Dette vil samtidig kunne give et vist økonomisk råderum for omlægninger og nye aktiviteter inden for ældreområdet og der peges på, at de kommende års forventede fald i ældrebefolkningen øger såvel de økonomiske som de praktiske muligheder for at gennemføre plejeboligreformen i Københavns Kommune på den meste hensigtsmæssige måde.

For at tilpasningen af plejeboligkapaciteten sker på den mest hensigtsmæssige og skånsomme måde for beboere og personale på plejehjemmene, foreslås det, at handle- og tidsplanen i første fase udarbejdes som et konkret oplæg til en reduktion i plejeboligkapaciteten i årene 2001 til 2003. Der bliver således tale om en rullende 3 års planlægning, hvor der i 2000 planlægges for 2001, 2002 og 2003. I 2001 planlægges for 2002, 2003 samt 2004 o.s.v. Herved opnås mere fleksibilitet og det kan i vidt omfang undgås at flytte beboere og personale mere end en gang.

Sundheds- og Omsorgsudvalget har vedtaget nogle generelle retningslinier for udvælgelse af plejehjem, der skal søges ombygget, nedlagt eller overgå til anden anvendelse. I første omgang indgår følgende faktorer og kriterier i udvælgelsesproceduren:

• Plejehjemmets fysiske forhold
• Arbejdsmiljøhensyn
• Anlægs- og driftsøkonomien
• Dækningsgraden af plejeboliger i området
• Behovet for fysiske rammer til andre formål inden for Sundhedsforvaltningens område
• Behovet for fysiske rammer til formål inden for andre forvaltningers områder
• Anvendeligheden til andre boligformer.

I tilfælde af at der er flere plejehjem, der ud fra ovennævnte kriterier er vurderet ens, vil vurdering af det enkelte plejehjems kvalitative særkende indgå som et naturligt led i det samlede procesforløb.

2. Plejeboligtilpasning for årene 2001 – 2003.
1. Generelle bemærkninger.

Den ovenfor nævnte handle- og tidsplan for plejeboligområdet skal indeholde forslag om ombygning af plejehjem, lukning eller anvendelse af plejehjemmene til andre formål.

Sundhedsforvaltningen kan hér drage nytte af de erfaringer, som er indhøstet i forbindelse med den første runde af ombygningssager, som omfatter 5 plejehjem. .

De hidtidige erfaringer i ombygningssagerne viser, at den forberedende fase med programmering, projektering, politisk behandling, udbud i licitation m.m. er særdeles tidkrævende og ofte forsinkes af uforudseelige begivenheder.

Samlet må der påregnes 18-22 måneder til forberedelse af en ombygningssag efterfulgt af ca. 1 år til selve ombygningen.

Af denne årsag kan der derfor helt overvejende kun foreslås endelige nedlukninger af plejeboliger i 2001.

Et grundigt kendskab til det konkrete plejehjems bygningsmasse er en forudsætning for at kunne bedømme mulighederne for en hensigtsmæssig indretning med en anlægsøkonomi, der fører til en rimelig husleje.

For at tilvejebringe et funktionelt og bygningsmæssigt grundlag for Sundhedsforvaltningens udarbejdelse af handle- og tidsplanen har Rådgivende Ingeniører og Arkitekter ( RIA ) foretaget en bygningsteknisk vurdering af en række kommunale og selvejende plejehjems egnethed til ombygning m.v. i lyset af de retningslinier for udformning af moderne plejeboliger, som er anført i den af Borgerrepræsentationen godkendte plejeboligplan.

RIA har endvidere foretaget sin vurdering af bygningerne i lyset af Bygge- og Boligstyrelsens vejledning for indretning af ældreboliger for fysisk plejekrævende m.fl.. Vejledningen indeholder bl.a. Arbejdstilsynets målkrav til forsvarlige arbejdspladsforhold i plejeboliger.

Sundhedsforvaltningens udvælgelse af plejehjem til bygningsmæssig vurdering bygger på ovenfor nævnte kriterier. I den indledende udvælgelsesproces er lagt særlig vægt på plejehjemmets fysiske forhold, arbejdsmiljøhensyn og dækningsgraden af plejeboliger i området.

I Sundhedsforvaltningens vurdering af plejeinstitutionernes fremtidige muligheder er indgået følgende kriterier:

De eksisterende bygningers konstruktive forhold og vedligeholdelsestilstand er afgørende for, om plejehjemmet kan ombygges til moderne plejeboliger, anvendes til andre formål eller må nedlægges.

De fysiske forhold vil ofte være så udslagsgivende for en vurdering af plejehjemmets ombygningsegnethed, at de øvrige kriterier vil være af mindre betydning for konklusionen.

Det er derfor vigtigt, at den bygningstekniske gennemgang har været grundig.

Ingen af de københavnske plejehjem opfylder kravene i Bygge og Boligstyrelsen m.fl. vejledning om indretning af ældreboliger fra 1997, specielt vedrørende størrelsen og indretningen af bade- og toiletrum.

De plejehjem, hvor indretningen er særlig problematisk for arbejdsmiljøet, bør indgå med vægt ved udvælgelsen af plejehjem til ombygning eller anden anvendelse.

Anlægs- og driftsøkonomien er en selvstændig faktor i spørgsmålet om et plejehjems egnethed til ombygning, idet huslejens størrelse er et afgørende parameter for, om en ombygning bør realiseres.

Erfaringerne fra hidtidige ombygningssager viser, at også en stor gældsbyrde på ejendommen eller store istandsættelsesbehov på ejendommens klimaskærm (tag og vinduer) kan føre til en uacceptabel økonomi.

Ligeledes kan det vise sig driftsøkonomisk uhensigtsmæssigt, hvis en ombygning fører til en plejeboligbebyggelse med relativt få boliger.

Befolkningsprognosen viser, at der med det eksisterende antal plejeboliger visse steder i byen vil opstå en overdækning i forhold til det vedtagne niveau.

Allerede ud fra en politisk tilkendegivelse om en mere ligelig fordeling af plejeboligerne på bydelene vil det være naturligt at lade plejehjem i forventeligt overforsynede områder indgå i overvejelser om kapacitetsreduktioner.

I en fuldt udbygget kommune – som Københavns Kommune – er det imidlertid ikke muligt at finde egnede byggegrunde, så plejeboligerne kan etableres på en sådan måde, at dækningsgraden bliver ensartet i de forskellige bydele. Den gennemsnitlige dækningsgrad dækker da også over betydelige forskelle mellem bydelene.

Bydelene bør ikke betragtes som isolerede enklaver i relation til plejeboligdækningen, og det forekommer derfor at være relevant også at se på dækningsgraden i hele byen og i al fald at inddrage de omkringliggende bydele ved vurderingen af en bydels plejeboligdækning. I bilag 1 er vedlagt et kort over plejeboligernes placering i København.

Behovet for fysiske rammer til andre formål inden for Sundhedsforvaltningens ressortområde.

Der kan hér blive tale om anvendelse af en plejehjemsbygning til f.eks. aflastningsboliger, træningscentre, øvrige dagforanstaltninger, hjemmeplejebaser, sundhedshus og administration, alt under hensyntagen til de økonomiske muligheder.

Behovet for fysiske rammer til formål inden for andre forvaltningers ressortområder.

Der kunne eksempelvis være tale om undervisningsaktiviteter, administrative og kliniske formål.

Bofællesskaber og ungdomsboliger er nævnt i budgetaftalen som områder, der skal tilgodeses. Eventuelt frasalg til tredjemand kan også være en mulighed. Der er generelt en stigende interesse i ældrebefolkningen for etablering af bofællesskaber.

En evt. anvendelse af nedlagte plejehjemsbygninger til bofællesskaber forudsætter, at man på tidspunktet for plejehjemmets lukning har en passende gruppe af borgere, som er parat til at overtage bygningen til dette formål.

Det betyder så også, at det erfaringsmæssigt lange tidsforløb, der medgår til planlægning og beslutning om såvel fysiske forhold som udvælgelse af personkreds, skal være tilbagelagt på det tidspunkt, hvor en plejehjemsbygning står til rådighed.

For så vidt angår ungdomsboliger ligger det i budgetaftalen, at der skal formuleres en samlet boligpolitisk handleplan for kommunen, der bl.a. skal lette adgangen for unge til det københavnske boligmarked. Dette kunne f.eks. ske ved en omdannelse af utidssvarende plejehjemsboliger til boliger for unge.

På foranledning af Sundhedsforvaltningen er der mellem kommunens forvaltninger nedsat en tværgående arbejdsgruppe, der har til opgave løbende at undersøge mulige alternative anvendelser af plejeinstitutionsbygninger. Arbejdsgruppen har været inddraget i den aktuelle vurdering af en række bygninger, som indgår i nærværende forslag til plejeboligreduktion. Dette har foreløbig resulteret i, at Økonomiforvaltningen har udtrykt interesse for, at nogle bygninger, der i dag rummer beskyttede boliger, i givet fald finder anvendelse som midlertidige boliger for unge.

Der er i nedenstående beskrivelse af de enkelte institutioner angivet de forhold, der efter Sundhedsforvaltningens opfattelse bør tillægges betydning ved bedømmelsen af det konkrete plejehjem. Ofte er det ét eller to kriterier, der har været udslaggivende.

Som et særligt element er indgået det forhold, at der er en vigende efterspørgsel efter beskyttede boliger. Beskyttede boliger kan betragtes som en mellemform mellem den almindelige bolig og en plejebolig. Den vigende efterspørgsel på beskyttede boliger synes at have sammenhæng med fremkomstem af ældreboligerne, af hvilke Københavns Kommune har etableret ca. 4.400 inden for de seneste 10 år. Ældreboligerne er sammenlignet med de beskyttede boliger for størstedelens vedkommende af højere standard, såvel pladsmæssigt som indretningsmæssigt, og med den stedfundne udbygning af hjemmeplejen vil der kunne ydes beboerne i ældreboligerne den samme service som i beskyttede boliger.

I en situation, hvor plejeboligtallet skal reduceres, har det derfor været nærliggende at inddrage også de beskyttede boliger i boligtilpasningsovervejelserne.

2. De konkrete forslag til plejeboligtilpasning.

Resultatet af RIA´s bygningsgennemgang har været forelagt og drøftet med de implicerede plejehjems ledelser/bestyrelser, og Sundhedsforvaltningen har på det herefter foreliggende grundlag foretaget en bedømmelse af plejehjemsbygningernes egnethed til ombygning til plejeboligformål, nedlæggelse eller anvendelse til andre formål.

Plejehjemsledelserne/bestyrelserne er under drøftelserne med Sundhedsforvaltningen fremkommet med forskellige forslag og ideer til institutionernes fremtidige anvendelse i det væsentligste inden for de eksisterende bygningsmæssige rammer.

Forslagene og ideerne, der primært vedrører etablering af boliger for demente, aflastningsboliger og dagaktivitetstilbud, er indgået i Sundhedsforvaltningens overvejelser.

Nedenstående forslag til plejeboligtilpasning for årene 2001 – 2003 udelukker ikke, at der i perioden kan være behov for at bringe andre plejeinstitutioner i forslag på grund af ændrede forudsætninger.

Eksempelvis kan nævnes, at de nuværende to jødiske plejehjem ( Meyers Minde og Frænckels Stiftelse ) er bygningsmæssigt ringe og ikke egnede til ombygning. Det Mosaiske Troessamfund arbejder derfor med planer om et erstatningsbyggeri for disse plejehjem, hvilket kunne føre til, at der i 3-årsperioden fremsættes et særskilt forslag om nedlæggelse af de nuværende jødiske plejehjem.

De nedenfor anførte plejehjem er herefter omfattet af Sundhedsforvaltningens forslag til plejeboligreduktioner i den førstkommende 3-års periode:

 

1. Ydre Østerbro

Ydre Østerbro har ca. 540 plejehjemsboliger og 130 beskyttede boliger fordelt på 7 institutioner. Med det nuværende antal plejehjemsboliger forventes bydelen – isoleret set - at få en overdækning af boliger i de kommende år, når henses til det forventede fald i ældrebefolkningen.

Beliggende Strandvejen 123. Plejehjemmet består af 3 bygninger fra henholdsvis 1929, 1954 og 1967.

Boligerne består af ét rum på typisk 12-15 m², hvoraf enkelte er med håndvask. Der er fælles bade- og toiletrum på gangene. Fælles opholdsrum på gangene er små.

Plejehjemmet, der næsten ligger klos op ad det relativt nye kommunale plejehjem Norges Minde, hører til blandt kommunens mest utidssvarende og er samtidig i en dårlig vedligeholdelsesstand.

Udvendig kræver bygningen renovering af taget, istandsættelse af facaden og udskiftning af en del vinduer, hvilket vil belaste økonomien i en ombygningssag.

Endvidere ville adgangsforholdene til bygningerne selv efter væsentlige ændringer ikke være optimale.

Bygningens geometri gør bygningen uegnet til ombygning til moderne 2-rums boliger, da stuerne ville blive meget små ( 12-13 m² ).

16 af plejehjemmets boliger er planlagt at skulle indrettes til selvvisiterende aflastningspladser. Disse pladser vil kunne etableres andetsteds.

Der har tidligere været forslag om plejehjemmets nedlæggelse.

Plejehjemsbygningerne er privat ejet og kan derfor ikke umiddelbart indgå i overvejelser om alternative anvendelsesformål. Lejemålet kan opsiges med 6 måneders varsel.

Beliggende Hans Knudsens Plads 3. Bygningen, der er opført i 1935 som Ortopædisk Hospital, blev ombygget til plejehjem i 1985.

Boligerne består af et rum med håndvask. Der er fælles bade- og toiletrum på gangene.

Bygningen skønnes uegnet til ombygning til moderne plejeboliger på grund af de bygningskonstruktive bindinger, der vil føre til et meget højt bruttoetageareal pr. boligenhed og dermed en for høj husleje for beboerne.

Bygningen er kommunalt ejet og velbeliggende i henseende til offentlige trafikmidler. Den skønnes velegnet til administrative funktioner.

Plejehjemmets eksisterende demensenhed med 8 beboere vil kunne overflyttes som samlet gruppe til et andet plejehjem.

Bygningens stueetage er for tiden under indretning til kontorer for pensions- og omsorgskontoret fra Bryggervangen.

Plejehjemmet foreslås herefter nedlagt i 2001 og bygningen primært anvendt til yderligere kommunale administrative formål, herunder

• Overflytning af hjemmeplejeenhederne fra Bryggervangen, fra kollektivhuset på Hans Knudsens Plads og fra Store Tuborghjemmet.
• Overflytning af Børne- og Ungdomstandplejens funktioner i Niels Hemmingsens Gade og på Sct. Annæ Gymnasium.
• Evt. sundhedshus.
• Diverse bydelsformål.

Alternativt kunne ejendommen søges frasolgt.

Beliggende Jagtvej/Drejøgade/Hesseløgade. Plejecentret er taget i brug i 1978. Fælledgårdens beskyttede boliger er blevet tiltagende vanskelige at udleje.

De 89 beskyttede boliger i Hesseløgade, som ligger adskilt fra plejecentrets øvrige bygningskompleks, foreslås derfor nedlagt i 2001 og anvendt som midlertidige ungdomsboliger.

1. Indre Nørrebro

Indre Nørrebro vil med sine ca. 840 plejeboliger og ca. 300 beskyttede boliger være mere end selvforsynende med sådanne boliger i en overskuelig årrække.

På grund af Sølunds og De Gamles By´s centrale beliggenhed i København og nær ved de tilgrænsende bydele vil disse institutioner kunne være med til at dække plejeboligbehovet ikke alene i nabobydelene, men også i en vis udstrækning hele byens.

Sct. Josephs Plejehjem (90 boliger)

Beliggende Griffenfeldsgade 40-44. Bygningen, der er opført som hospital, blev i 1985 delvis ombygget til plejehjemsbrug.

Nørrebro Bydel har oplyst, at bydelen har planlagt at reducere plejehjemmet fra

90 til 30 boliger, herunder de 30 pladser, som kommunen i dag køber.

Visitationen til kommunens pladser foreslås bragt til ophør i 2000 og Københavns Kommunes belægning af plejehjemmet afviklet efter en sivemodel.

Kommunens belægning af pladser på Sct. Josephs Plejehjem foreslås afviklet.

 

2. Valby

Bydelen har ca. 570 plejeboliger og ca. 90 beskyttede boliger, fordelt på 9 institutioner, hvoraf ét ( Aalholmhjemmet ) for tiden er lukket med henblik på ombygning.

Ud fra et nærhedsprincip er der en noget skæv fordeling af plejehjemmene i bydelen med bl.a. 4 plejehjem klumpet sammen i området omkring Vigerslevvej/Vigerslev Allé.

Plejeboligdækningen i bydelen ligger over den gennemsnitlige dækning for hele kommunen.

Beliggende Vigerslev Allé 169. Plejehjemmet, der er taget i brug i 1972, er et af de ovennævnte hjem i Vigerslevområdet.

Plejeboligerne, der har badeværelser på 3-4 m², er af en noget ringere standard end i det nærliggende plejehjem Vigerslevhus. Hjemmet er godt forsynet med fælles opholdsrum.

Plejehjemmet skønnes velegnet til ombygning til 2-rums boliger, der herefter vil kunne finde anvendelse til et varieret pleje- og omsorgstilbud.

En ombygning vil reducere plejeboligtallet med ca. 40 boliger.

Beliggende Druehaven 25. Plejehjemmet er taget i brug i 1965. Plejehjemmet hører til de bygningsmæssigt ringeste.

De nuværende plejehjemsboliger består af ét rum med tilhørende lille toilet ( under 2 m²) og fælles baderum på etagerne.

Bygningen skønnes ganske uegnet til ombygning til moderne plejeboliger, da en ombygning vil resultere i for få og for store boliger.

Anlægsøkonomien ved en evt. ombygning ville yderligere blive belastet af en nødvendig udskiftning af klimaskærm (tag og vinduer).

Beliggende Carl Jacobsens Vej 6 A. Plejecentret er taget i brug i 1971 og består af to 4-etages bygninger hhv. plejehjem og beskyttede boliger forbundet af en 1-etages mellembygning. Plejeboligerne hører til de bygningsmæssigt mest utidssvarende ( små toilet-/baderum ).

Borgerrepræsentationen besluttede i forbindelse med budget 2000 at bevare Dronning Ingrids Hjem og søge driftsoverenskomsten overført til Kgs. Enghave Bydel, der er helt uden plejeboliger.

Plejehjemsbygningen skønnes velegnet til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger.

Mellembygningen med daghjem, terapier m.v. skønnes at kunne videreføres som aktivitetscenter for stedets beboere og udefrakommende ældre uden væsentlige bygningsmæssige indgreb.

Bygningen med de beskyttede boliger er på grund af konstruktive bindinger ikke egnet til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger. Ombygning til 1-rums boliger vil give et for stort antal ( 64 boliger ), som tilmed ikke vil give hensigtsmæssige boenhedsstørrelser for f.eks. demente.

Plejehjemsbygningen bør overvejes ombygget efter 2003 og overført til Kgs. Enghave Bydel. En ombygning vil reducere plejeboligtallet med ca. 35 boliger.

De 92 beskyttede boliger foreslås afviklet i 2002 og anvendt som midlertidige ungdomsboliger.

Bydelen har over 1.000 plejehjemsboliger/beskyttede boliger fordelt på 13 institutioner. Bydelens nordvestlige del, hvor Bystævneparken er beliggende, vil i de kommende år få en stigende overdækning af plejeboliger.

Bystævneparken er opdelt i 7 selvstændige plejecentre, der hver rummer 53 plejehjemsboliger (blok B) og 36 /72 beskyttede boliger (blok A) og er taget i brug i 1973/74.

Der er således tale om en stor koncentration af bydelens plejeboliger/beskyttede boliger, hvilket gør en udtynding nærliggende.

Plejehjemsbygningerne (blokkene B) skønnes velegnede til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger, medens bygningerne med beskyttede boliger (blokkene A) i henseende til moderne plejeboliger alene findes egnede til 1-rums boliger.

En systematisk ombygning til 1-rums plejeboliger forekommer ikke økonomisk anbefalelsesværdigt. Hertil kommer, at 1-rums boliger ikke har samme fleksible anvendelsesmuligheder som flerrumsboliger.

Bystævneparkens karakter af selvstændig boligområde kan med baggrund i det faldende antal ældre indbyde til mere overordnede overvejelser om anvendelse af området til forskellige beboerkatagorier med et deraf følgende varieret udbud af boformer og boligtyper.

En sådan boligstruktur vil kunne gøre området til et mere aktivt og levende område.

Der vil kunne skabes boliger for unge, for børnefamilier og for ældre, lige fra de selvhjulpne til de mere plejekrævende.

Boliger til ældre kunne også være seniorbofællesskaber, en boform som flere og flere ældre må forventes at have interesse i.

Under denne synsvinkel bør de eksisterende bygningers forskellige anvendelsesmuligheder anskues.

Dette kræver, at der for Bystævneparken udarbejdes en helhedsplan, hvilket dog ikke ses at hindre, at der allerede nu tages skridt til en kapacitetstilpasning til det faldende ældrebefolkningstal.

Det foreslås herefter,

• at Lærkebo´s plejehjemsbygning med 53 boliger midlertidigt nedlukkes i 2001 med henblik på ombygning til 2-rums plejeboliger,

• at Poppelbo´s plejehjemsbygning med 53 boliger midlertidigt nedlukkes i 2003 med henblik på ombygning til 2-rums plejeboliger, og

• at Egebo´s 72 beskyttede boliger afvikles i 2003 og derefter anvendes som midlertidige boliger for unge.

Beliggende Frederikssundsvej 227. Plejehjemmet, der er det eneste tilbageblivende katolske plejehjem i Københavns Kommune, er taget i brug i 1973. Plejehjemmet er placeret noget for sig selv midt-østligt i bydelen.

Der er et aktuelt udgiftskrævende behov for udskiftning af plejehjemmets rørsystemer ( skønsmæssigt 4-5 mio kr. ).

Dette fører til, at det kan være hensigtsmæssigt at medtage en sådan udgift i en ombygning, som alligevel må påregnes inden for en kortere årrække.

Den tekniske vurdering af bygningen viser, at den er egnet til ombygning til moderne 2-rums plejeboliger, bortset fra de 9 aflastningsboliger.

Plejehjemmet foreslås derfor midlertidigt lukket i 2002 med henblik på en ombygning, som vil medføre en pladsreduktion på ca. 20 boliger.

Beliggende Hyrdevangen 9 og taget i brug i 1958.

Boligerne har eget bad/toilet på kun ca. 2 m², der ikke kan anvendes, hvis beboerne har behov for personalehjælp.

Dette rejser arbejdsmiljømæssige problemer, som kun kan afhjælpes, hvis bygningen bygges om.

En ombygning kan på grund af hjemmets størrelse ikke anbefales, fordi anlægs- og driftsøkonomien bliver uhensigtsmæssig.

En ombygning til 2-rums plejeboliger ville nemlig bringe antallet af plejeboliger under de 20-25 boliger, der skønnes at være den nedre grænse for en rentabel drift.

Plejehjemmet bør derfor nedlægges snarest.

Bispebjerg har ca. 480 plejeboliger fordelt på 6 institutioner, som ligger jævnt spredt i bydelen.

Plejehjemsstandarden i bydelen er ringere end i byen som helhed.

Det forventede fald i bydelens ældrebefolkning er væsentligt større end i byen som helhed.

Beliggende Tagensvej 186 og taget i brug i 1970.

Plejehjemmet hører til de bygningsmæssigt mest utidssvarende. Boligerne er på et rum med tilhørende toilet/baderum på under 2 m², hvilket udgør et arbejdsmiljømæssigt problem.

Plejehjemmet består af to parallelle 3-etages boligfløje forbundet ved en 1-etages mellembygning.

Bygningerne skønnes velegnet til ombygning til 2-rums boliger, der herefter vil kunne finde anvendelse til et varieret pleje- og omsorgstilbud, bl.a. til demente.

En ombygning kunne hensigtsmæssigt ske i 2 etaper, hvilket også vil lette flytningen af beboerne.

En ombygning vil medføre en reduktion på ca. 60 plejeboliger.

Plejehjemmet foreslås ombygget etapevis i henholdsvis 2002 og 2003 til 72 moderne plejeboliger.

Bydelen rummer ca. 380 plejeboliger og ca. 80 beskyttede boliger, fordelt på 4 institutioner.

Bydelens befolkningsudvikling peger på en vis overdækning med plejeboliger i de kommende år, men må ses i sammenhæng med resten af Amagerdelen incl. Christianshavn.

Beliggende Amagerbrogade 262 og 268 og taget i brug i 1970.

Plejehjemmet hører til blandt de bygningsmæssigt mest utidssvarende med toiletter på godt 2 m², der rejser arbejdsmiljømæssige problemer.

Plejehjemmet omfatter en bygning ( bygning 11 ) med 75 boliger, der skønnes egnet til ombygning.

Plejehjemmet omfatter endvidere en bygning ( bygning 12 ) med 34 plejeboliger.

Denne bygning indeholder flere etager, der anvendes til andet end plejeboliger, og skønnes ikke ombygningsegnet.

Bygning 11 med de 75 plejehjemsboliger foreslås ombygget i 2003. En ombygning vil reducere plejeboligtallet med ca. 35.

Bygning 12 med de 34 boliger foreslås nedlagt som plejehjem i 2001.

De ovenfor nævnte forslag til plejeboligtilpasninger kan sammenfattes som følger, idet der vedrørende det nærmere tidsmæssige forløb kan henvises til vedlagte skematiske oversigt over boligtilpasningerne:

239 plejeboliger nedlægges definitivt

53 plejeboliger nedlægges med henblik på ombygning

89 beskyttede boliger nedlægges definitivt

16 plejeboliger nedlægges definitivt

130 plejeboliger nedlægges med henblik på ombygning

92 beskyttede boliger nedlægges definitivt

12 plejeboliger nedlægges definitivt

269 plejeboliger nedlægges med henblik på ombygning

72 beskyttede boliger nedlægges definitivt

109 plejeboliger tages i brug efter ombygning.

I processen op til forslag og beslutning i Borgerrepræsentationen tilstræbes maksimal åbenhed over for de berørte parter, herunder bestyrelse, ledelse, medarbejdere samt beboere og pårørende.

Det betyder, at der vil være fuld information om forslaget og dets konsekvenser, såfremt det bliver vedtaget af Borgerrepræsentationen. Den enkelte institution kan i denne fase trække på ressourcer fra den centrale forvaltning til f.eks møder med information om situationen.

En undersøgelse, hvor beboere, pårørende, medarbejdere og ledere fra 7 forskellige hjem, der står over for eller er blevet lukket, er blevet interviewet, viser, at tilbud om at flytte sammen med andre og med noget af det kendte personale bevirker, at de ældres bekymringer om den forestående flytning forsvinder. Undersøgelsen peger også på, at åbenhed og information er vigtige elementer i denne proces.

Når beslutningen i Borgerrepræsentationen foreligger, sker følgende:

1. Umiddelbar information til de berørte institutioner (bestyrelse og ledelse).
2. Visitationen orienteres om stop for visitation og indflytning på de omfattede institutioner.
3. Den enkelte institution afholder lokale informationsmøder for beboere og pårørende og for personalet.
4. Institutionsleder og kontaktperson for beboeren kortlægger i samarbejde med beboeren og pårørende ønsker til ny bolig.
5. Visitatorer inddrages til rådgivning i forhold til pkt. 3 og 4 samt orienteres om beboeres og pårørendes valg af ny bolig.
6. Beboere fra lukningsberørte plejehjem prioriteres højt i modtagende institutioner.

Da flytningen er ønsket af kommunen, ydes der såvel rådgivning som mere praktisk og økonomisk støtte til nødvendig hjælp i forbindelse med flytning (nedpakning og flytning af ejendele, flytning af telefon, evt. nye gardiner, gulvtæppe m.m.).

Tilpasningen af plejeboligkapaciteten vil de næste 3 år medføre en reduktion i antallet af normerede stillinger på ca. 675 stillinger.

Sundhedsforvaltningen har i Sundhedsforvaltningens Hovedsamarbejdsudvalg aftalt en clearingsordning, der har til formål at undgå opsigelse af medarbejdere i tilfælde, hvor stillinger inddrages/nedlægges som følge af blandt andet omstrukturering, budgettilpasning eller lukning/ombygning af institutioner.

Sundhedsforvaltningens vil søge at give de berørte medarbejdere tilbud om anden stilling, eksempelvis tilbud om ansættelse inden for hjemmeplejeområdet. Sammenholdt med et konstateret fald i ansøgere til Social- og Sundhedsuddannelserne, medarbejdernes aldersprofil samt udsigten til de kommende års faldende tilgang af unge til arbejdsmarkedet, forventes det, at det, ligesom det er lykkedes i tidligere situationer, vil være muligt for Sundhedsforvaltningen at omplacere overtallige medarbejdere.

Sundhedsforvaltningens ugentlige jobavis har tidligere lettet arbejdet med at omplacere et større antal medarbejdere. I Jobavisen bliver alle ledige stillinger inden for Sundhedsforvaltningen annonceret og fremsendt til alle institutioner samt andre interesserede inden for forvaltningens område.

Sundhedsforvaltningen vil afholde orienteringsmøde(r) med personalet ved de berørte institutioner, hvor personalet orienteres om forvaltningens tiltag, ligesom forvaltningen løbende gennem hele tilpasningsforløbet vil holde de forhandlingsberettigede personaleorganisationer orienteret og inddrage dem i den personalemæssige situation.

Herudover vil Sundhedsforvaltningen:

• Etablere et "akut-udrykningsteam", der består af faglige personer fra Sundhedsforvaltningens enkelte fagkontorer, som med kort varsel kan deltage i mødevirksomhed på de enkelte institutioner.
• Særlig støtte og vejledning til lederne, herunder tilbud om en personlig samtale samt etablere en ERFA-gruppe for lederne.
• Flytte medarbejdere samlet til anden institution, såfremt der er mulighed herfor.

Omkring årsskiftet 2000/2001 genåbner tre plejehjem efter ombygning, nemlig Bonderupgård, Aftensol og Rundskuedagens plejehjem. Disse tre plejehjem indgår i overvejelserne om de berørte plejehjem på den måde, at forvaltningen vil søge at give et samlet tilbud om flytning til en eller flere af de lukningsberørte institutioner.

Ældreområdet i København står i de kommende år overfor store udfordringer. Faldet i ældrebefolkningen sammenholdt med at fremtidens ældre vil stille større krav gør det nødvendigt at sætte fokus på modernisering og udvikling. Udviklingen er allerede i gang, og der kommer løbende mere fokus på forebyggelse og træning samt indsats til ældre i eget hjem.

Ældreområdet i København omfatter ca. 11.000 medarbejdere, og netop medarbejderne spiller en central rolle i omstillingsprocessen – bl.a. som frontfigur på den service, som kommunen yder til de ældre.

Ældreområdet er ligeledes et område, som ofte fremgår i den offentlige debat og ofte er der tale om en meget værdiladet debat. Det stiller nogle særlige krav til måden omstillingen skal håndteres på. Det betyder at inddragelse og påvirkning af den offentlige debat bliver centrale begreber, og kræver at der tænkes i kommunikationsredskaber og dialog . Derfor er det fremadrettede arbejde med 10 års planen i høj grad præget af dialog.

Arbejdet omkring 10 års planen har været i gang længe og har involveret mange interessenter fra ældreområdet. Sundhedsforvaltningen har valgt at lægge vægt på åbenhed og dialog omkring planlægningen fra starten og har derfor forsøgt at inddrage alle berørte parter og interessenter, herunder lederne på ældreområdet, lederrådet, ældrerådene, ældreorganisationerne, forsøgsbydelene, samarbejdsudvalg, personaleorganisationerne, tillidsrepræsentanter samt pårørende til beboere på plejehjem. Eksempelvis er der afholdt temamøder med lederne omkring ledernes rolle i forbindelse med formidling af den politiske beslutning og hvor lederne er blevet inddraget i det mere fremadrettede arbejde med at udarbejde en vision for fremtidens ældreområde.

Det er hensigten af lederne skal fungere som igangsættere af den lokale dialog og videregive informationer om de politiske drøftelser til deres medarbejdere. For at understøtte denne rolle har Sundhedsforvaltningen valgt at udarbejde en værktøjsmappe med informationer samt relevant materiale til lederne. Mappen uddeles bl.a. til tillidsrepræsentanter, ældreråd, ældreorganisationer samt Sundheds- og Omsorgsudvalget.

Desuden har Sundhedsforvaltningen holdt møde med pårørende til beboere på plejehjem på Amager samt gennemført en telefonundersøgelse med 1031 ældre københavnere om deres ønsker vedrørende forskellige boligformer i fremtiden.

Tilbagemeldingerne fra interessenterne har været meget positive. Mange har givet udtryk for stor interesse for processen og har været glade for at blive inddraget. Desuden har der været et stort ønske om at blive inddraget yderligere i processen fremover. Samarbejdet med interessenterne vil derfor fortsat spille en stor rolle i det videre arbejde – specielt i forbindelse med formuleringen af visionen.

Visionsprocessen frem til marts 2001 kører i to faser. Den ene fase handler primært om ønsketænkning. Det centrale bliver derfor de ældres ønsker og hvordan vi opfylder de mange og forskellige ønsker. Det gælder om at få de ældre til at tænke over, hvordan de ønsker at leve som gamle. Desuden skal også medarbejderne motivers til at tænke mere over de ældres ønsker og over deres egne fremtidige jobønsker samt motivere dem til videreuddannelse og omstilling.

I den forbindelse vil der bliver tilrettelagt forskellige undersøgelser, som bl.a. vil fokusere på de ældres egne ønsker og forventninger til fremtiden og på medarbejdernes ønsker.

Desuden er det hensigten, at der skal ses nærmere på en række andre faktorer, som kan være med til at beskrive udviklingen på ældreområdet i de kommende 10 år, og som i det langsigtede perspektiv bør indgå i tilpasningen af plejeboligkapaciteten. Som yderligere faktorer kan foreløbigt nævnes:

• ældrebefolkningens ønsker
• sundhedstilstanden for de kommende generationer af ældre.
• ændringer i de ældres boligmønster
• arbejdsstyrken
• samspil med andre sektorer, herunder H:S

Formuleringen af ønsker vil finde sted frem til august 2000, og her er det helt afgørende, at alle interessenter inddrages i arbejdet.

Herefter skal der prioriteres mellem ønskerne, så det fremgår klart hvilke mål, der skal arbejdes udfra fremover.

I anden fase handler det om at udarbejde en strategi for, hvordan målene kan realiseres. Det kan være, at der skal foretages ændringer på medarbejdersiden eller måske skal der tilbydes helt andre og nye tilbud til de ældre. Måske skal kommunen til at samarbejde med andre aktører end tidligere – eksempelvis kan de frivillige organisationer blive en nye samarbejdspartner. En anden mulighed er, at kommunes tidligere kerneopgaver fremover kan løses af andre instanser. Strategien vil indgå i den endelige ti-årsplan.

Det endelige forslag til ti-årsplan vil blive forelagt Sundheds- og Omsorgsudvalget i marts/april 2001.

I løbet af 2001 forventes nedlukket 381 boliger. Der forventes herved en mindreudgift på netto 48,5 mio. kr. i forhold til budget 2000. Beløbet dækker driftsbesparelse og omstillingsomkostninger i forbindelse med nedlukning, herunder omkostninger i forbindelse med planlægning og gennemførelsen af ti-årsplanlægningen. Herudover forventes en besparelse vedr. renter og afdrag på 1,0 mio. kr. i forbindelse med permanent lukning af plejehjem.

I løbet af 2002 forventes nedlukket 238 boliger. Der forventes herved en mindreudgift på 114,8 mio. kr. i forhold til budget 2000. Beløbet dækker driftsbesparelser, omstillingsomkostninger og helårsvirkning af nedlukningerne i 2001.

I løbet af 2003 forventes nedlukket 353 boliger og 109 boliger genåbnes efter endt ombygning. Der forventes herved en mindreudgift på 153,9 mio. kr. i forhold til budget 2000. Beløbet dækker driftsbesparelser, omstillingsomkostninger og helårsvirkning af nedlukningerne i 2001 og 2002, samt driftsudgifter til ombyggede boliger og tilhørende servicearealer. Endelig er medregnet en engangsudgift til montering af de nye boliger på 5,2 mio. kr.

Udgifter til ombygninger af plejehjem finansieres efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger. Det betydet at Københavns Kommune kun skal betale 14% af de samlede ombygningsudgifter, svarende til 140.000 kr. pr. boligenhed. Beboer indskuddet udgør 2%, mens de resterende 84% finansieres gennem realkreditlån. En mere detaljeret beskrivelse af økonomien omkring ombygninger findes i bilag 4.

Vedlagte indstilling er samtidigt udsendt til ældrerådene, ældreorganisationerne, forsøgsbydelene, H:S samt de berørte plejehjem.

Bilag 1: Kort over plejebolig placeringer i København

Bilag 2: Forslag til plejeboligtilpasninger 2001-2003

Bilag 3: Oversigt over nettodriftsbesparelser ved lukning og/eller ombygning af boliger til ældre

Bilag 4: Notat vedr. ombygningsøkonomien for plejeboliger

Poul-Erik Daugaard Jensen

/ Jens Egsgaard