Københavns Kommunes børne- og familiepolitik - høring

7. Københavns Kommunes børne- og familiepolitik - høring

SOU 37/2004 J.nr. 10/2004

Sundhedsforvaltningen indstiller:

I Budget 2003 er der vedtaget en hensigtserklæring om, at der skal udarbejdes en egentligt børne- og familiepolitik efter arbejdet med Pædagogiks Perspektivplan er afsluttet. Familie og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 3. marts 2004 kommissorium for udarbejdelsen af Københavns Kommunes Børne- og Familiepolitik.

Kommissoriet er herefter sendt i høring i de øvrige politiske udvalg inden arbejdet sættes i gang. Høringssvarene vil blive forelagt Familie og Arbejdsmarkedsudvalget, som derefter tager stilling til, om der skal foretages ændringer i kommissoriet.

Familie og Arbejdsmarkedsudvalget har ved brev af 10. marts 2004 bedt Sundheds- og Omsorgsudvalget om en udtalelse i sagen.

Sundhedsforvaltningen er positiv overfor beslutningen om at udforme en fælles børne- og familiepolitik og anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig idéen om, at der udarbejdes en fælles børne- og familiepolitik. Sundhedsforvaltningen vil gerne deltage i den foreslåede arbejdsgruppe og ser frem til samarbejdet.

I fokus for Sundhedsforvaltningens interesse vil være temaet om sundhed. Det omfatter dels folkesundhedsområdet generelt, hvor der allerede i dag er et bredt samarbejde mellem forvaltningerne og dels samarbejdet med praktiserende læger, tandlæger samt en række faggrupper i andre forvaltninger, herunder sundhedsplejen.

Sundhedsforvaltningen vil desuden anbefale, at børne- og familiepolitikken har særligt fokus på børn og unges motoriske udvikling og fysiske aktivitet. Motionens positive betydning for børn og unge er veldokumenteret – både når det gælder den fysiske, psykiske og sociale dimension.

I forhold til planlægningen af det mere konkrete arbejde i arbejdsgruppen har Sundhedsforvaltningen en række bemærkninger:

• I forbindelse med formulering af visioner er det vigtigt at afstemme disse med tidligere politisk vedtagne mål på området. Eksempelvis har Borgerrepræsentationen vedtaget en række overordnede mål for folkesundhedsarbejdet i 2001(BR 397/01)
• Arbejdsgruppen bør overveje, om der skal ske en afgrænsning af børne- og familiepolitikken med henblik på om den dækker alle aldersgrupper eller om den i særlig grad skal være rettet mod særlige aldersgrupper.
• Det bør tydeliggøres, hvilket arbejde der skal finde sted i arbejdsgruppen frem til medio 2005. Sundhedsforvaltningen tolker kommissoriet således, at det kun er visionsarbejdet, der skal finde sted i perioden frem til medio 2005, mens selve strategiarbejdet skal finde bagefter.
• Sundhedsforvaltningen anbefaler, at der nedsættes underarbejdsgrupper i forbindelse med hver af de specifikke temaer, så der derigennem sker en kvalificering af arbejdet.
• Sundhedsforvaltningen mener, at udgifterne til trykning og lancering af børne- og familiepolitikken bør afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eget budget, da de har formandskabet for arbejdet.

I Budget 2003 er der vedtaget en hensigtserklæring om, at der skal udarbejdes en egentligt børne- og familiepolitik efter arbejdet med Pædagogiks Perspektivplan er afsluttet. Familie og Arbejdsmarkedsudvalget godkendte den 3. marts 2004 kommissorium for udarbejdelsen af Københavns Kommunes Børne- og Familiepolitik.

Kommissoriet er herefter sendt i høring i de øvrige politiske udvalg inden arbejdet sættes i gang. Høringssvarene vil blive forelagt Familie og Arbejdsmarkedsudvalget, som derefter tager stilling til, om der skal foretages ændringer i kommissoriet.

Familie og Arbejdsmarkedsudvalget har i brev af 10. marts 2004 bedt Sundheds- og Omsorgsudvalget om en udtalelse i sagen.

Et af elementerne i Københavns Kommunes værdigrundlag er, at det skal være attraktivt at bosætte sig og leve i byen – også for børnefamilier. I perioden 1992-2002 er antallet af familier med børn i København steget med 6.379 til i alt 41.568 familier. Der var dog i 2002 stadig en markant nettofraflytning på ca. 3.000 0-9 årige og ca. 5.000 25-40 årige.

Børne- og familiepolitikken skal indeholde visioner for kommunens tilbud til børn og familier – på tværs af de enkelte fagudvalg og forvaltninger. Børne- og familiepolitikken skal fungere som et redskab til at skabe dialog om helheden i kommunens tilbud til børn og familier.

Børne- og familiepolitikken skal fokusere på helheden i det gode liv for alle typer af børnefamilier – uanset baggrund og behov. Der er mange elementer, som skal spille sammen for at sikre de rigtige rammer for og indhold i børn og familiers liv. For at komme hele vejen rundt skal børne- og familiepolitikken beskrive visioner for mange forskellige temaer. Nogle af dem er generelle og tværgående mens andre er mere specifikke.

Generelle temaer:

• Relationen mellem på den ene side børn og forældre som borgere og brugere og på den anden side Københavns Kommune som offentlig servicevirksomhed og myndighed
• Demokrati og medbestemmelse for børn og forældre
• Integration og mangfoldighed – plads til alle typer børn og familier
• Tryghed – trafik, miljø, kriminalitet mv.

Specifikke temaer:

• Boliger og lokalområder
• Dagtilbud
• Uddannelse
• Arbejde
• Fritid
• Sundhed

Visionerne i børne- og familiepolitikken skal danne udgangspunkt for efterfølgende strategier og konkrete målsætninger for de enkelte temaer og områder. Alle udvalg er forpligtet til at integrere børne- og familiepolitikken i deres sektorplaner, udviklingsplaner mv. så implementering af politikken sker i samme nhæng med det øvrige planlægnings- og udviklingsarbejde i de enkelte områder.

Der nedsættes en arbejdsgruppe med en repræsentant fra hver forvaltning, som får til opgave at udarbejde et forslag til en børne- og familiepolitik, som derefter sendes i høring og siden til politisk behandling.

Arbejdsgruppen skal i sit arbejde inddrage de københavnske børn, unge og forældres syn på og holdninger til det gode børne- og familieliv i København. Det skal ske via eksisterende brugerfora som elevråd, klubråd, forældreforum mv. Repræsentanterne i arbejdsgruppen varetager kontakten til og dialogen med de respektive brugerfora i de enkelte forvaltningers regi.

Børne- og familiepolitikken forventes at kunne være færdig medio 2005.

Sundhedsforvaltningen er positiv overfor beslutningen om at udforme en fælles Børne- og familiepolitik og anbefaler, at Sundheds- og Omsorgsudvalget tilslutter sig idéen om, at der udarbejdes en fælles børne- og familiepolitik. Sundhedsforvaltningen vil gerne deltage i den foreslåede arbejdsgruppe og ser frem til samarbejdet.

I fokus for Sundhedsforvaltningens interesse vil være temaet om sundhed. Det omfatter dels folkesundhedsområdet generelt, hvor der allerede i dag er et bredt samarbejde mellem forvaltningerne og dels samarbejdet med de praktiserende læger, tandlæger samt en række faggrupper i andre forvaltninger, herunder sundhedsplejen.

Sundhedsforvaltningen vil desuden anbefale, at børne- og familiepolitikken har særligt fokus på børn og unges motoriske udvikling og fysiske aktivitet. Motionens positive betydning for børn og unge er veldokumenteret – både når det gælder den fysiske, psykiske og sociale dimension.

I forhold til planlægningen af det mere konkrete arbejde i arbejdsgruppen har Sundhedsforvaltningen en række bemærkninger:

• I forbindelse med formulering af visioner er det vigtigt at afstemme disse med tidligere politisk vedtagne mål på området - eksempelvis har Borgerrepræsentationen vedtaget en række overordnede mål for folkesundhedsarbejdet i 2001(BR).
• Arbejdsgruppen bør overveje, om der skal ske en afgrænsning af børne- og familiepolitikken med henblik på om den dækker alle aldersgrupper eller om den i særlig grad skal være rettet mod særlige aldersgrupper.
• Det bør tydeliggøres, hvilket arbejde der skal finde sted i arbejdsgruppen frem til medio 2005. Sundhedsforvaltningen tolker kommissoriet således, at det kun er visionsarbejdet, der skal finde sted i perioden frem til medio 2005, mens selve strategiarbejdet skal finde bagefter.
• Sundhedsforvaltningen anbefaler, at der nedsættes underarbejdsgrupper i forbindelse med hver af de specifikke temaer, så der derigennem sker en kvalificering af arbejdet.
• Sundhedsforvaltningen mener, at udgifterne til trykning og lancering af børne- og familiepolitikken bør afholdes indenfor Familie- og Arbejdsmarkedsforvaltningens eget budget, da de har formandskabet for arbejdet.

Ingen miljømæssige konsekvenser.

Ingen økonomiske konsekvenser.

Ingen

Kommissorium for udarbejdelsen af børne- og familiepolitikken

Ib Haurum

/Jens Egsgaard